”Det er bare om at komme i gang!”

– Det er jo dine og mine data.

Sådan siger Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, om det faktum, at Partnerskabet for Åbne Offentlige Data skubber på for at få samtlige danske kommuner til at stille deres data til rådighed for alle, der har lyst til at bruge dem til noget.

“Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked”
Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA

Åbne offentlige data kan være med til at skabe nye forretningsmuligheder og vækst for it-folk, mener Ole Tange.

– Jeg er som skatteborger med til at finansiere disse data, så det er fint, at jeg også kan bruge dem erhvervsmæssigt. Data vil kunne bruges på nye spændende innovative måder, og det er meget svært at forestille sig, at der ikke vil være it-folk involveret i denne proces, siger han.

Privacy by design

Gevinsten for it-folk er, at de kan bygge systemer eller applikationer op, som bruger de data, som kommunerne akkumulerer. For de kommunale data er ikke nogen, som en enkelt virksomhed selv vil kunne samle sammen.

– Den slags indsamlinger er simpelthen for omkostnings­tunge, hvis data kun skal bruges til min specifikke applikation, siger han.

Offentlige data bør ligge under en fri licens, mener Ole Tange og understreger i samme åndedrag, at han selvfølgelig kun taler om uproblematiske ikke-personhenførbare data.

– Enhver service eller software, der benytter offentlige data, bør naturligvis bygge på privacy by design. Der findes masser af teknologier, der kan hjælpe med dette, siger han.

Kun berigelse

Det er helt afgørende, at Partnerskabet for Åbne Offentlige Data adresserer nogle af de bekymringer, der er ved at bruge offentlige data, mener Ole Tange.

– Jeg kan sagtens følge den bekymring, der går på, om kommunerne nu også vedligeholder data, hvis din app er afhængig af bestemte data, og kommunen ikke er, siger han.

Derfor advarer han også imod, at du i øjeblikket bygger din forretning alene på de offentlige data.

– De nuværende offentlige data er til berigelse. De kan ikke være kerneydelsen. Brug de offentlige data til at gøre kernefunktionaliteten bedre. Du kan få de offentlige data næsten gratis, så indarbejd dem i en eksisterende software eller service. De kan gøre noget ekstra – give et bedre produkt eller mere salg, siger han.

Udbud og efterspørgsel

Som mulig løsning peger han på noget så simpelt som udbud og efterspørgsel.

– Kommunerne har en ekstra udgift, når de stiller data til rådighed, men den bliver mindre og mindre, jo flere gange de stiller nye datasæt til rådighed, siger han og har derfor et godt råd til hittepåsomme it-professionelle:

– Kig på, hvilke data der allerede nu er til rådighed, men tænk også over, hvad de kunne ligge inde med. Vær kreativ og prøv at overveje, hvad dit produkt mon kunne beriges med. Kunne kommunen eventuelt ligge inde med de data? De kommunale folk ved ikke, hvad udviklerne vil have, så her kan de it-professionelle virkelig være med til at påvirke udviklingen, siger han.

Ole Tanges vurdering er, at alle kommuner nok skal komme efter det med at lægge data offentligt frem, hvilket også er Partnerskabet for Åbne Offentlige Datas mission.

– Vi er i pilotprojektfasen nu. Men hvis det viser sig at være populært, og nogle kommuner gør det, og andre ikke gør det, så er jeg sikker på, at der kommer et politisk pres på de kommuner, der ikke gør det, siger han og tilføjer:

– Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…