Et it-liv under solen i Barcelona

Fakta om it-arbejde i Barcelona

Skatteprocent: Cirka 25-30 procent.

Husleje: En normal treværelseslejlighed koster cirka 1.000 euro plus forbrug.

Arbejdstid: 40 timer – typisk fra kl. 9 til 19 med to timers siesta fra kl. 14 til 16.

Ferie: 4,6 uger om året.

Løn: 30-40.000 euro om året.

Arbejdssprog: Engelsk fungerer som arbejdssprog i it-branchen, men det er godt at lære spansk.

Sikke en fyraften. Der er gratis fadøl og vin i baren, udsigt over Barcelona og søde kolleger i sofaerne. En typisk torsdag aften i it-virksomheden Vendo slutter med samvær på tagterrassen, hvor den danske PHP-udvikler Jakob Givoni altid plejer at indfinde sig. Atmosfæren er lige så venlig og uformel, som stemningen er det til daglig, og Jakob Givoni kunne ikke ønske sig et bedre job.

Snakken om bordene handler ikke kun om privatlivet, men også om alle de projekter, som de er i gang med i virksomheden, fortæller Jakob, der arbejder på systemer til håndtering af kreditkortbetalinger – et følsomt segment, der kræver stor driftsstabilitet.

– Vi fokuserer på at udvikle det mest sikre system i verden, så lige nu er vi i gang med at flytte hele vores platform væk fra vores egne fysiske servere, der står i et datacenter i Amsterdam. De skal over på Amazon Web Services, så al vores drift i fremtiden kommer til at foregå virtuelt i skyen, siger it-udvikleren, der synes, at det er en god ledelsesmæssig beslutning at flytte infrastrukturen. Ikke fordi de kommer til at spare store summer i forhold til i dag, men fordi virksomheden får større fleksibilitet.

– Vores services får automatisk tildelt ekstra ressourcer, når der er stort pres, og så får vi adgang til en ekstremt høj grad af sikkerhed, som det ellers koster store ressourcer at opretholde på egne servere, siger Jakob Givoni, der roser ledelsen for også tit at være med om torsdagen, hvor alles holdninger tages i betragtning.

Medindflydelse og sparring

Jakob Givoni er uddannet lærer og forlod Danmark for 14 år siden. I første omgang bare for at søge eventyret i den pulserende storby, hvor hans bror David et par år tidligere havde bosat sig for at arbejde som programmør under lidt varmere himmelstrøg. I begyndelsen satsede han på at spille guitar på barer rundt om i byen, men da hans danske musikmakker flyttede fra byen, måtte han finde på noget andet.

Umiddelbart tænkte han ikke, at der fandtes et lærerjob til ham, fordi hans catalanske og spanske stadig var for dårligt. Men efter en periode med forskellige småjobs – blandt andet som telefonsupporter – kom redningen fra hans bror, der kendte til en ledig stilling som PHP-programmør.

– Jeg har ikke nogen it-uddannelse, men jeg havde lidt PHP-erfaring fra drift af en hjemmeside på den skole, som jeg var ansat på i Danmark. Men jeg fik jobbet, og jeg tror, at det lykkedes, fordi de kendte David og tænkte, at den ene Givoni nok var lige så god som den anden, siger Jakob Givoni, der nu arbejder for den amerikanske virksomhed, der har givet ham indsigt i en række forskellige teknologier.

– Det er helt fantastisk, så åbne de har været for medarbejderudvikling. I dag har jeg fået et helt unikt indblik i, hvordan man arbejder med microservices og systemintegration på et højt niveau, som er meget efterspurgt i hele verden. Jeg har også fået stor viden om databasearbejde, da vi både arbejder med traditionelle relationsdatabaser og moderne big data-databaser, fortæller Jakob, der derudover også har fået stor viden om arbejdet på Linux-servere.

Dygtiggør sig hjemme

Men at nå så langt kræver en høj grad af selvstændighed og lyst til at lære, forklarer Jakob Givoni. På hans arbejdsplads ser arbejdsgiveren helst, at de ansatte arbejder hjemme, hvor de har ro til at koncentrere sig og bliver gode til at samarbejde via nettet.

– Og det fungerer rent faktisk, for man kan komme meget langt med Skype og Google Hangouts, og jeg er alligevel i tæt kontakt med mine kolleger hver dag, siger programmøren, der typisk efteruddanner sig online via udbyderen Udemy.com.

Arbejdsformen tillader ham at bruge mere tid sammen med sin spanske hustru, Helene, og deres to børn, Tim og Viggo, der er syv og fem år.

– Hernede arbejder de fleste 40 timer om ugen, og da de fleste virksomheder holder et par timers siesta, kan klokken nemt blive 19 eller 20, inden man vender hjem. Den hverdagsrytme er ikke så attraktiv, siger Jakob Givoni.

Økonomisk går det også fint for familien. En programmør i Spanien tjener typisk 30-40.000 euro om året, og med to indtægter i husstanden rækker det fint til et lille hus med bil i forstaden.

Håber på den store gevinst

Mens Jakob Givoni har valgt at satse på en tilværelse som fastansat, er situationen en helt anden for hans bror David, som vi møder i hans moderne treværelseslejlighed i centrum af Barcelona, hvor han har altan, adgang til pool og kort vej til kontoret i sin egen virksomhed Lumin Creative.

På kontoret sidder han sammen med to programmører, der udvikler systemer til videndeling og kundesupport. Det har kostet ti års hårdt arbejde at bringe virksomheden frem til et stabilt stadie, hvor det er lykkedes at få virksomheder som VMware, General Mills og Adobe ind som kunder. Hver måned kommer flere kunder til, og David håber nu, at han er kommet tættere på målet om at få den helt store gevinst og kunne hæve en høj løn som forretningsdrivende.

– Hvis jeg tæller min løn op i de seneste ti år, så har jeg nok tjent mindre end Jakob, men jeg har haft min frihed, og jeg synes, at det er ekstremt motiverende at arbejde på mit eget projekt, siger David Givoni, der ligesom sin bror elsker det nørdede arbejde og selv sætter sig ind i alting uden den store efteruddannelse.

– Man er nødt til at blive meget allround teknisk set, fordi der jo ikke er mulighed for at uddelegere til andre. Jeg har haft for lidt tid til formel uddannelse, så jeg tager udfordringerne i rækkefølge og søger viden og hjælp online. Jeg skal jo være ekspert i alt fra styring og vedligeholdelse af databaser og webservere over SEO og sikkerhedskrav til backend- og frontend-programmering. Selv Photoshop har jeg sat mig ind i, siger David Givoni.

Han har hele tiden tilstræbt at udvikle et så enkelt setup som muligt baseret på standardløsninger og uden at bruge en alt for avanceret teknologi.

– Vi har bygget en backend i en almindelig MS SQL-database, og programmeringen sker i C# MVC. For en lille virksomhed som vores har Microsoft-miljøet den fordel, at det hele er meget integreret og nemt at sætte op. Det er nemt at sætte sig ind i og praktisk at samarbejde omkring, siger David Givoni.

Den største udfordring har været at udvide virksomheden, da han efter et par år var ved at bukke under for arbejdspresset.

– Når man som selvstændig sidder i flere år og bygger sit livsværk, så er det noget af en mental udfordring at invitere andre ind. Men efterhånden fik jeg prøvet at arbejde sammen med forskellige freelancere og fandt ud af, at det vigtigste er at arbejde sammen med nogen, der er erfarne og dygtige, så i dag har jeg ikke den samme blokering som tidligere, siger David Givoni, der også har haft det held, at han i et iværksættermiljø fandt en partner, der har uddannelse i markedsføring.

Dansk arbejdskultur

For David Givoni er det utroligt vigtigt at drive en virksomhed, hvor den danske arbejdskultur er den dominerende. Han har haft lidt diskussioner med sin partner, der ikke er helt tryg ved den involverende medarbejderkultur, som vi kender fra Danmark.

– Jeg begyndte jo min karriere som fastansat i andre virksomheder, så jeg er ret sikker på, at det er sjovere at arbejde for Lumin Creative end de fleste andre steder, siger han.

Ved ankomsten til Barcelona blev han ansat i en nystartet it-virksomhed, hvor han skulle programmere en konkurrent til Netflix. Det handlede om mange timers programmering i asp.net hver dag. Samme programmeringssprog brugte han i sit næste job, hvor han skulle udvikle et system til registrering af husdyr i de spanske landbrug.

– Det var egentlig nogle gode opgaver, men jeg savnede indflydelse og frihed til at arbejde på min egen måde, og jeg tror, at man som arbejdsgiver får meget mere igen, når man tør give den frihed, siger David Givoni, der oplever sine programmører som meget engagerede og ansvarsfulde.

– Det er superfedt, for nogle gange har jeg andre ting at se til, og så overtager de bare, fordi de føler et ansvar. Jeg tror, at det er gevinsten ved at give indflydelse og lytte, siger David Givoni.

Gode velfærdsydelser

Med en indkomstskat på mellem 25 og 30 procent kunne man måske tro, at der ikke er råd til så mange gratis velfærdsydelser som i Danmark. Men det oplever David og Jakob Givoni ikke så meget i deres hverdag.

David har været gift et par gange og har to børn. Han er godt tilfreds med den offentlige skole, der tager imod børn fra treårsalderen. Jakob har i stedet sat sine børn i en særlig privatskole, hvor der er stor fokus på, at børns læring skal bygges på børnenes nysgerrighed frem for traditionel skolegang. Gymnasier er også gratis, mens videregående uddannelser på for eksempel universitetet koster omkring 15.000 kroner om året.

Derudover oplever de også et rigtigt godt sundhedssystem, som David har haft stor brug for, fordi han i sit tidligere ægteskab har fået en søn med en sjælden genetisk udviklingsfejl.

– Al ekspertise er blevet sat på sagen, og vi får tilbudt et utal af behandlinger og undersøgelser. Det er tydeligt, at de har den rette ekspertise, og man kan også mærke, at sygehusvæsenet har det nødvendige overskud, siger David Givoni.

Men han understreger, at der ikke er meget at hente, hvis man skulle blive arbejdsløs, idet ydelser som eksempelvis kontanthjælp og boligsikring slet ikke er noget, der normalt gives i Spanien, hvor familien forventes at støtte op i krisetider.

Bureaukrati irriterer

Det er dog ikke alt i Spanien, der imponerer. Hverken David og Jacob Givoni er imponerede over politikerne i landet, som ifølge medierne er noget mere korrupte og nepotistiske end i Danmark. Og så er de irriterede over landets tunge bureaukrati. Da emnet bringes på banen på tagterrassen hos Vendo, kan både cataloniere og udenlandske medarbejdere bekræfte problemet. Jakob Givoni fortæller:

– I sidste uge skulle jeg omregistrere min bil, og det ordner jeg jo bare med NemID i Danmark. Her skulle jeg have fat i fem forskellige personer, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre. Ofte har bureaukraterne forskellige meninger om, hvordan det foregår, og tillader du dig at blive vred, så smækker de bare røret på, siger it-udvikleren, der dog ikke vil lade det ødelægge hans glæde ved at bo til Spanien.

– Jeg har fået et godt liv hernede, og selv om det mere er hverdag end ferieparadis for os, så glæder jeg mig over, at vejret er meget bedre end i Danmark. Og så er det jo fantastisk, at jeg på 20 minutter kan køre til en flot sandstrand med dejligt varmt badevand, siger Jakob Givoni.

Masser af arbejde

At flytte hjem til Danmark er ikke noget, Jakob Givoni har planer om foreløbig:

– Man skal ikke udelukke muligheden for at flytte til et andet land på et tidspunkt, og for os it-udviklere kan det jo lige så godt blive Danmark som Australien. Men mine børn er født hernede, og min hustru og hendes familie er blevet en del af det daglige netværk, som vi nødigt vil undvære, siger han.

David er enig:

– Jeg har jo min virksomhed, min kæreste og mine børn hernede, så det er ikke noget, jeg overvejer længere. Jeg tænker, at jeg kommer til at blive boende, og med den stramme danske udlændingepolitik er det heller ikke sikkert, at jeg overhovedet kunne få kæresten med, hvis jeg ville hjem, siger han.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…