I 1999 startede det europæiske geopositionsprojekt Galileo, og nu ser det ud til, at systemet er på plads - sådan da. Offentliggørelsen kom fra EU-Kommissionen på årsdagen, den 15. december, sidste år. De fleste satellitter er opsendt og angiveligt operationelle. Planen er, at alle 30 vil være på plads i løbet af de næste to år. Men alt er ifølge eksperter, som citeres i flere tyske medier, dog ikke den rene eufori for det europæiske prestigeprojekt.
"Man kan glæde sig over, at det er kommet så vidt, men der resterer ganske mange ting, som skal på plads," konstaterer René Kleeßen, som er tysk repræsentant i det europæiske rumfartsagentur, ESA, over for det tyske onlinemagasin Golem.de.
Langt de fleste GPS-brugere med en smartphone vil få en lang næse, hvis de forsøger at få kontakt med de i øjeblikket 15 operationelle satellitter. Ifølge Galileo-projektets hjemmeside er kun to smartphone-modeller certificeret til at virke: Mate9 fra Huawei og Aquaris X5 Plusfra den spanske fabrikant BQ. Store elektronikproducenter som Qualcomm, Mediatek, Intel und Broadcom har allerede kompatible chipsæt klar, og TomTom, der leverer navigationssystemer til biler, skulle være på vej med en opdatering af sine nuværende modeller, som gør dem kompatible med Galileo. Den store producent Garmin tilbyder i øjeblikket udelukkende navigationsudstyr til fartøjer og fly, som tillader brug af Galileo.
Der har været splid om finansieringen af det i særklasse kostbareste udviklingsprojekt i EU, og en stribe tekniske problemer og forsinkelser har præget de 17 år, hvor Galileo har været på vej. Planen var oprindeligt et operationelt system inden udgangen af 2008. De seneste opsendelser har været problemløse. I 2016 lykkedes det at opsende seks satellitter.
Stormagtspolitik
Teknologiprojektet har fra starten haft en politisk vinkel. Dels ønskede den europæiske industri at udvikle produkter med et kommercielt sigte, så det blev muligt at tilbyde services med centimeter-præcis navigation mod betaling. Dels blev projektet brugt som en løftestang for at gøre Europa uafhængig af de stormagtsinteresser, som knytter sig til de andre, militære, navigationssystemer fra USA, Kina og Rusland (GPS, Glonass, Beidou). EU-Kommissionen henviste til behovet for at have et europæisk system, som skulle kunne fungere uafhængigt af, om andre stater valgte at slukke for adgang til deres navigationssystemer til civil brug. USA var fra starten modstander af et selvstændigt europæisk navigationssystem og valgte at forbedre præcisionen på GPS-systemets civile variant, så det var på højde med de militære systemer. Galileo-systemet består af tre tjenester: En åben tjeneste for alle, som tilbyder en til to meters præcision, en kommerciel tjeneste med centimer-præcision og en krypteret version beregnet til nød- og polititjenester.