Flere kan få efterlønsbidrag udbetalt skattefrit

Betaler du til efterlønsordningen, har du nu mulighed for at vælge at få dit bidrag udbetalt skattefrit. Det gælder, hvis du på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået folkepensionsalderen eller er overgået til efterløn. Det er netop blevet besluttet af Folketinget.

Hvis du ønsker at få tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, skal du fravælge efterlønsordningen og søge om at få efterlønsbidraget udbetalt på vores selvbetjening. Ansøgningsperioden er fra den 1. januar til den 30. juni i år. Hvis du sender din ansøgning på mail, via almindelig post eller afleverer den personligt, er seneste frist den 29. juni inden vores lukketid. Du kan finde ansøgningen i selvbetjeningen.

Når du har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, kan du ikke fortryde dit valg. Det vil sige, at du ikke længere har mulighed for at opnå ret til efterløn. Du har heller ikke længere ret til et seniorjob, tilmelde dig fortrydelsesordningen, benytte dig af fleksydelsesordningen eller søge om skattefri præmie. Så sørg for at træffe din beslutning på en veloplyst baggrund.

Du kan beregne din efterløn på selvbetjeningen under efterløn eller på efterloensberegner.dk.

Dagpenge i udlandet

Vi har fået et par henvendelser om, hvorvidt det er muligt at få dagpenge, hvis man deltager i fjernundervisning fra en udenlandsk uddannelsesinstitution. Svaret er, at det desværre ikke er muligt. Det begrundes med, at uddannelser, der kan følges sideordnet med udbetaling med dagpenge, kun gælder for danske uddannelser og undervisning i Danmark. Det er heller ikke muligt at søge om EØS-dagpenge i en periode, hvor man følger et kursus i et andet EØS-land.

Hvis du derimod bliver inviteret til en konkret jobsamtale i et andet land både inden for og uden for EØS, så er der mulighed for at få dagpenge under hele opholdet, hvis:

•                       Jobsamtalen er dokumenteret, inden du rejser

•                       Du har givet besked til a-kassen og jobcentret, før du rejser

•                       Du er tilbage i Danmark inden for fem dage

Er alle punkterne opfyldt, har du mulighed for at få dagpenge.

Frivilligt ulønnet arbejde

Lovforslaget, som skulle ændre reglerne om frivilligt ulønnet arbejde, er også blevet vedtaget. Dagpengemodtagere vil få ret til at have frivilligt ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden og efterlønnere i op til 65 timer om måneden. Husk at give a-kassen besked om frivilligt ulønnet arbejde, før du begynder.

Ændringer af regler 1. oktober

Reglerne for frivillige brandmænd og hjemmeværn bliver ændret. Det betyder, at medlemmer af hjemmeværnet, lokalt beredskab og frivilligt brandværn, der modtager rådighedsvederlag, diæter eller personlige tillæg efter 1. oktober 2018 – langt om længe – ikke skal modregnes i ydelser fra a-kassen.

For deltidsansatte brandmænd bliver det sådan, at man fortsat skal modregnes i ydelser, da man – i modsætning til medlemmer af hjemmeværn – er beskæftiget. Til gengæld bliver man undtaget fra 30-ugers begrænsningen i forhold til supplerende dagpenge.


Læs også...

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI…

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…