portrætfoto

Hirosho Ishiguro er mest kendt for sine Geminoid-robotter; blandt andet i en udgave, som er en kopi af ham selv. Foto: Hung Tien Vu

Robotter

Forskeren og hans robot-stand-in

Japaneren Hiroshi Ishiguro forsker i samspillet mellem mennesker og maskiner. Han indrømmer, at androide-lignende robotter kan minde om zombier og give mennesker kuldegysninger.

Creepiness-faktoren er høj, og japanske Hiroshi Ishiguro anerkender, at begreber som uncanny valley - et terræn befolket med uhyggelige menneskelignende robotter - er en dækkende betegnelse for mange af de maskiner, som er på vej til at trænge ind som en teknologisk realitet. Det spænder lige fra kunstige robotsangere over servicerobotter på plejehjem til mekaniske transportdyr bygget til militæropgaver.

Under den internationale RoboBusiness Europe 2016-konference i Odense Kongrescenter, som ligger midt i hjertet af den voksende danske automatiseringsindustri, mødte Prosabladets udsendte den kontroversielle forsker fra Osakas universitet. Hirosho Ishiguro er mest kendt for sine Geminoid-robotter; blandt andet i en udgave, som er en kopi af ham selv. Den kan fjernstyres, han kan tale gennem den, og den rummer sensorer, som han får sanseindtryk fra.

Behageligt for ham, når han foretrækker at undervise sine studerende gennem den, så han kan sidde komfortabelt og fjernstyre den fra sit hjem.  

Hvorfor dukkede du op her på konferencen i Odense, du kunne jo have sendt din Geminoid i stedet?
– For mig er dette en slags ferie. Og jeg ville gerne benytte lejligheden til at møde venner, bekendte og kontakter her på konferencen. Jeg samarbejder jo om et projekt med danskere, som er her, og jeg har mange formål med at deltage i konferencen, svarer robotforskeren med en høflig latter.

Robot giver fantomfølelser

Når Hiroshi Ishiguro arbejder med en relativt gammeldags form for robotbygning i stedet for at arbejde med eksempelvis holografiske eller andre virtuelle repræsentationer af sig selv, har det en lavpraktisk årsag.
– Jeg overvejer alvorligt at arbejde med hologrammer, men indtil videre er det meget besværligt. Det kræver særlige skærme og specielle projektorer. Og det er alt andet end mobilt i modsætning til mine Geminoids, siger robotforskeren.

Handicappede kan føle smerte, hvis nogen sparker til deres kunstige ben. I mit tilfælde føler jeg det bare i hele min krop, hvis nogen behandler min Geminoid-kopi på samme måde
- Hiroshi Ishiguro, robotforsker, Osaka Universitet

I sit mangeårige arbejde med at udforske de psykologiske mekanismer, der er i spil, når mennesker interagerer med robotter, har han konstateret, at han har udviklet et tæt forhold til Geminoid-replikaen af ham selv.

En slags forhold, som han sammenligner med menneskers forhold til kunstige ben og andre proteser.
– Det handler om overførsel af kropsejerskab. Det er ligesom, når handicappede kan føle smerte, hvis nogen sparker til deres kunstige ben. I mit tilfælde føler jeg det bare i hele min krop, hvis nogen behandler min Geminoid-kopi på samme måde. Det er både det visuelle feedback, som jeg modtager fra et kamera, der overvåger min Geminoid, og de taktile input, som jeg får fra dens indbyggede sensorer, forklarer han.

Den uhyggelige dal

I stigende omfang bliver begrebet uncanny valley anvendt til at beskrive den følelse af afsky og uhygge, som menneske- eller dyrelignende robotter vækker hos mennesker. Hirosho Ishiguro erkender, at den følelse ikke er til at afvise.

Men de kulturelle forskelle spiller en klar rolle for, i hvilket opfang mennesker er villige til at acceptere robotter.
– Mange forskere udvikler simple robotter, som kan skifte ansigtsudtryk og følelsesfulde stemmer. Når mennesker ser robotter le og græde og te sig som dansende lig eller zombier, så er det temmeligt skræmmende. Reaktionen er grundlæggende universel. Men der er store kulturelle forskelle. Japanere kan bedre acceptere den slags uhyggelige adfærd i meget større omfang og efter få minutters samvær end eksempelvis europæere, siger han.

Hirosho Ishiguro regner med, at det kommer til at tage mindst hundrede år at designe en autonom androide, som er en reel naturtro replika af et menneske.

En ny Geminoid koster 30.000 dollar. For 10.000 dollar kan jeg trække 10 år fra min alder med plastikkirurgi
- Hiroshi Ishiguro, robotforsker, Osaka Universitet

Det er efterhånden længe siden, du byggede kopien af dig selv, som du stadig sender ud til forelæsninger og andet. Har du nogensinde overvejet af få bygget en ny, som viser dig lidt ældre?
– Nej, jeg forbedrer mit ansigt med plastikkirurgi for fortsat at ligne min Geminoid. Det er meget billigere. En ny Geminoid koster 30.000 dollar. For 10.000 dollar kan jeg trække 10 år fra min alder med plastikkirurgi, griner Hirosho Ishiguro.

Da Hirosho Ishiguros datter var ni år gammel, byggede han en robotkopi af datteren. Han bekræfter, at datteren reagerede voldsomt, første gang han viste den til hende.
– Hun var skræmt fra vid og sans og meddelte mig, at hun aldrig mere ville besøge mig på mit arbejde, husker Hirosho Ishiguro.

Han begrunder datterens skræk med, at robotkopien ikke var udstyret med et tilstrækkeligt antal aktuatorer, så robottens kropsbevægelser så meget zombie-agtige ud. Han insisterede dog på, at datteren skulle møde sin kopi nogle gange mere.

Han har dog ikke bygget nye udgaver af robotkopien, mens hun voksede op. Og nu, 15 år senere, har datteren valgt en universitetsuddannelse:
– Hun ankom til universitetet i Osaka, og nu studerer hun i min afdeling for intelligente robotter, siger Hirosho Ishiguro.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…