– Noget software er bedre at udvikle i fællesskab. Kernefunktionaliteten kræver en stor indsats, men giver måske ikke så meget værdi. Men når den er på plads, er der mulighed for, at andre udviklere kan bygge videre på den og være med til at udvikle et marked, siger Ted Dunning, som ud over at arbejde med Hadoop-teknologier som Chief Application Architect i MapR også er Vice President for incubators i open source-organisationen Apache Foundation.
Jeg har fanget ham på hans mobil, kort efter han er landet i London for at være taler på Strata-konferencen om Hadoop-teknologier. Hadoop er en open source-distribueret storage- og compute-platform, som er inspireret af Googles distribuerede platform. Hadoop er et glimrende eksempel på open source-kernesoftware, der anvendes som fundament for andre løsninger som eksempelvis Big Data-løsninger.
Sund forretningsmodel
Det er 40 års softwareerfaring, der har ført Ted Dunning til at arbejde med en af de hotte Big Data open source-teknologier. Han startede sin karriere som softwareudvikler tilbage i 1975, hvor han blev medlem af computerklubben 6502 Interest Group. Dengang som nu er det naturligt for Ted Dunning at have og give adgang til kildekoden bag software.
– Du kan sige, at jeg har været involveret i open source-software i meget, meget lang tid. Det foregik meget uformelt med, hvad du kan kalde open source i 1970'erne. Dengang gav jeg dig en floppydisk med noget kode, og så kunne du hjælpe mig, fortæller Ted Dunning, som nu, 40 år senere, via sit arbejde i Apache Foundation hjælper softwareudviklere med at gøre deres projekter til open source-projekter i Apache-regi.
Hardwaresalg og fri software
Ted Dunning startede på hobbyplan med at dele kildekode med andre, men kodedelingen var på det tidspunkt også meget udbredt i den professionelle verden.
– I begyndelsen var pengene i hardwaren, så hardwarefirmaerne gav softwaren væk, siger Ted Dunning.
Det gjaldt blandt andet IBM, der startede som hardwareleverandør og derfor til at begynde med udviklede software for at kunne sælge hardware. Det ændrede sig i løbet af 1970'erne og 1980'erne, hvor hardwareleverandører som IBM efterhånden så softwaren som et væsentligt aktiv. IBM begyndte at kræve penge for softwaren og lukkede for adgangen til kildekoden, ligesom rene softwarebaserede virksomheder som fremstormende Microsoft også vogtede kildekoden varsomt.
Sideløbende med virksomhedernes stigende fokusering på closed source fortsatte traditionen dog med at udveksle kildekode, især i universitetsverdenen.
– Der er en akademisk tradition for at dele viden, metoder og software. Det er meget væsentligt for, hvordan videnskabelig forskning fungerer, siger Ted Dunning.
Et af forskningsstederne, hvor adgang til kildekoden bag softwaren var vigtig, var på Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor blandt andet Emacs-editoren blev udviklet og frigivet med kildekode tilbage i 1976. Editoren lever stadig i bedste velgående på diverse Linux og Unix-installationer.
– Emacs var et meget vigtigt værktøj. Der begyndte open source at blive en formel ting, for folk begyndte at tænke over, hvad der sker med kildekoden, efter den er frigivet.
GPL og fri Software
De overvejelser førte til, at en af udviklerne af Emacs, Richard Stallman, stiftede Free Software Foundation og udarbejdede Gnu General Public License (GPL), der skal sikre, at alle softwarebrugere har frihed til at køre, studere, dele og modificere softwaren. Richard Stallman har siden været en markant – og kontroversiel – fortaler for, at adgang til kildekode og retten til at modificere software bør være et grundlæggende element i et digitalt samfund.
GPL er baseret på såkaldt copy-left, hvilket betyder, at hvis GPL-software bliver modificeret og videreudviklet, skal den nye software også være omfattet af GPL. Det fik Microsofts Steve Ballmer til at sammenligne Linux, der er frigivet under GPL, med kræft.
"Linux er en cancer, der, i en intellektuel rettighedsforstand, binder sig til alt, hvad den rører ved, sagde han i 2001 til Chicago Sun-Times", med en faktuel forkert tilføjelse:
"Hvis du bruger noget som helst open source-software, så skal resten af din software også være open source."
IBM's Linux-sats
Ted Dunning vurderer, at Steve Ballmer på det tidspunkt kunne se, at Linux åd sig ind på servermarkedet og derfor kom med den slags udtalelser, der var med til at skabe usikkerhed om open source og fri softwares anvendelighed.
Det skræmte dog ikke IBM. I slutningen af 1990'erne var Sam Palmisano, på det tidspunkt Senior Vice President og senere CEO for IBM, på rundrejse til internetvirksomheder. Overalt hørte han unge programmører og driftsfolk snakke om Linux. Alle personer med forstand på internettet talte om Linux. Det fik IBM til at skifte holdning til open source og Linux og i stedet se det som en forretningsmulighed.
I 2000 annoncerede IBM, at Linux indgik som et vigtigt element i virksomhedens systemstrategi, og året efter meddelte IBM i en PR-mæssig genistreg, at virksomheden ville investere en milliard dollars i Linux. Det skete ikke, fordi forretningsfolkene hos IBM pludselig var blevet langhårede Stallman-kloner. Med Linux blev konkurrenternes Unix-versioner udkonkurreret, mens IBM kunne score service-indtægter.
– IBM's opbakning til Linux var med til at underminere konkurrenternes løsninger, siger Ted Dunning.
Apache-licensen
Der var dog stadig megen nervøsitet forbundet med anvendelsen af GPL-licenseret software, men den nervøsitet blev reduceret med fremkomsten af mindre strikte open source-licenser som Apache-licensen og andre open source-licenser.
– Apache-licens giver mulighed for at udvikle closed source-software med open source-software. Du skal blot angive, at du har anvendt Apache-software i din software. I den mest rene form giver GPL ikke den mulighed, forklarer Ted Dunning, der betegner Apache-licensen som en forretningsvenlig licens.
Cool at være Apache-projekt
Ted Dunning er ikke i tvivl om, at interessen for open source i dag er meget stor. Der er i skrivende stund 54 incubator-projekter i Apache-regi, hvilket er softwareprojekter, der er ved at blive egentlige Apache-projekter.
– Der er mange, som gerne vil have, at deres software bliver et Apache-projekt, uden at de egentlig ved, hvad det indebærer. Det er lidt cool at være et Apache-projekt, siger Ted Dunning med et smil i stemmen.
I dag, mere end 40 år efter at Ted Dunning udvekslede sine første floppydiske med kildekode, er det blevet nemmere at udveksle kildekode og arbejde sammen om at udvikle software.
– Open source har ændret sig meget. Internettet er meget mere udbredt, så nu har du de her globale communities, og mulighederne er epokegørende.