Fra venstre mod højre ses Catrine, Alberte, Yasmin og Bastian, som studerer Multimediedesign på Zealand. Billedet er taget i et samarbejde mellem dem.
Selve uddannelsen og måden at bruge AI-værktøjer på har forandret sig kolossalt på bare tre år. Tekstligheden er på vej ud, og i stedet benyttes især ChatGPT til en lang række opgaver
Der skal asfalteres, mens man kører og udvikles nye måder at uddanne på løbende, lyder det.
Vi er forsøgskaniner, lyder det fra en studerende på Mulitmediedesign
Vibe-coding og læring i at prompte er nødvendige.
Der skal asfalteres, mens man kører og udvikles nye måder at uddanne på løbende, lyder det.
Vibe-coding og læring i at prompte er nødvendige.
Sociale skills fylder mere end tekniske fremover. Vi kan løfte karakterer, gøre elever dygtigere og bedre, hvis vi bruger det rigtigt, mener lektor på datamatikeruddannelsen.
I november 2022 brød ChatGPT lydmuren i forhold til, hvordan generativ AI kan træde ind og få indflydelse på vores liv og hverdag.
Fra at være noget nørdet blev AI næsten over natten til noget, som alle gad tale om og kunne lege med til sjov, alvor og underholdning – og hovedrysten. Og hvor alle skuede massivt op for investeringer og udvikling.
Generativ AI kan skrive tekster, koder, sammendrag, foreslå det ene og det andet, lave videoer, manipulere fotos, hjælpe med madopskrifter, og du kan også snakke med den og spørge til råds.
Det har helt naturligt haft en kæmpe indflydelse på måden at studere på, sammenlignet med for bare tre år siden.
Siden er det gået stærkt og hele tiden lidt bedre, lidt mere opdateret. Lidt mere brugbart og meget stærkere visuelt.
Således er adskillige sprogmodeller, chatbots, og AI-agenter blot tre år senere en markant del af flertallets, og særligt de yngres virkelighed og måde at gøre tingene på. Det har også sneget sig ind i dine søgemaskiner og som tilbud bag dine sociale chats.
Men hvordan er det at være studerende og underviser midt forandringstid på steroider og en slags tekstlig revolution, som kun lige er startet, men hvor der samtidig vendes op og ned på mangt og meget?
Bastian, studerende på Multimediedesign, er kritisk overfor AI - læs hvorfor
Især på tekstlighed, altså ideen om, hvad bøger og tekster skal fylde i et studie, og i forhold til læring. Hvor alt kan individualiseres. Hvornår er noget snyd eller blot et godt værktøj og en ny måde at gøre tingene på?
Tekster, bøger og tekstlighed har trods alt hidtil været udgangspunktet for næsten al uddannelse.
”Det er meget specielt og lidt vildt”, lyder det fra lærer på Multimedie Design på Zeeland Erhvervsakademi i Køge, Steen Hillebrecht.
For det er nyt land. En helt ny og ubetrådt sti. Der skal asfalteres under kørslen.
Den 59-årige lærer har været tilknyttet uddannelsen siden 2007, men der er ikke mange omvæltninger, der minder om den, som der er sket de seneste tre år. Også selv om der allerede har været mange med smartphone, stadig bedre apps, og helt anden medieintegration.
ChatGPT indvarslede dog en ny studietid.
”Vi lavede straks et manifest her på uddannelsen, om at de studerende godt måtte bruge AI. Bare de følger spillereglerne, og der er transparens i forhold til, hvornår de bruger det. Det er alligevel en del af industrien og virkeligheden i virksomhederne uden for, og det er det, vi skal uddanne dem til. At få arbejde”.
Jeg føler, at jeg snyder lidt, fortæller en studerende om at bruge ChatGPT
For ham og Zealand handler det om hele tiden at tilrette, så man er så meget på forkant som muligt.
Jeg vil ikke bruge den til at kode, fordi jeg gerne vil lære at kunne det selv, fortæller en studerende
Det er nemlig i bund og grund at klæde de studerende på til at modsvare de krav, der skal opfyldes ude i virksomhederne for at få et arbejde.
”Det nytter ikke, at vi lærer dem at arbejde på en måde, når virksomhederne i dag måske efterspørger en anden arbejdsform, hvor store dele finder sted i ChatGPT”, forklarer han.
Det betyder også, at tekstligheden er kraftigt på retur. Det handler mere om at kunne bruge værktøjerne bedst muligt til at skabe kreative og professionelle løsninger, hvad enten det er til kodning, film, fotos, kampagner eller andre ting.
”Vi skal kunne lære de studerende at prompte så godt, at de kan løfte sig over det niveau, som almindelige mennesker med hjælp fra generativ AI selv kan bruge til at bygge websider, løse en række medieopgaver og lave visuelle ting. Og AI har netop åbnet op for at alle nu kan den slags. Men de uddannede kan det bare bedre”, siger Steen Hillebrecht.
På datamatikeruddannelsen oplever de tilsvarende forandringer.
András Sandor har undervist på it-uddannelser i mere end ti år. Han er lektor i IT og digitale medier, samt forsker i IT-sikkerhed og bæredygtig IT.
Han kalder AI-modellerne herunder ChatGPT for en gamechanger, når det handler om uddannelsessystemet.
Og fastslår samtidig, at han, uddannelserne og de studerende står midt i en forandring, hvor det også kan være med følelsen af at være forsøgskaniner og inden AI for alvor bliver implementeret på arbejdspladserne og i arbejdsgangen.
Derfor bliver der også set forskelligt på, hvordan det skal påvirke uddannelserne.
”Vi er ligesom to skoler. Den konservative skole, der vil have en studieordning, der også fører væk fra AI og træner de kognitive evner. Og så den anden skole, der siger, brug løs af AI, slip den fri uddannelsen, lær at stille de rette spørgsmål, brug den til at frigøre tid, bliv superbruger”, fortæller han.
”Det er superpower. Vi kan allerede sætte den til at læse visse opgaver bedre, end de fleste kan.
Han fortsætter:
”Det er superpower. Vi kan allerede sætte den til at læse visse opgaver bedre, end de fleste kan. Du kan alt med AI, og det er svært at stille en opgave, som den ikke løser bedre end langt, langt de fleste. Men det går ikke uden supervision, den laver stadig mange fejl, som et menneske ikke ville lave. Det er her, at vi skal styrke vores studerende”, siger han.
Det handler altså om at tage AI kritisk til sig og bruge den bedst muligt, som et værktøj, der alligevel vil blive benyttet på arbejdspladserne ude i virkeligheden.
”Det er den virkelighed, som vi tager til os. Derfor udbyder vi også hold med vibe-kodning næste år. Det er noget nyt, men den vej det går, og vi er nødt til at klæde vores studerende på til den verden. Ikke bare holde fast i det gamle”, siger András.
Ifølge ham har AI-modellerne allerede ændret efterspørgslen i virksomhederne.
”Tidligere handlede det meget om tekniske skills, når man skulle ansætte til IT-sikkerhed. Det er ikke helt så vigtigt, netop fordi vi har AI-modellerne. Men vi ser en forandring. Nu handler det mere om soft skills hos de jobsøgende. Altså at tale med folk, overholde deadlines og agere professionelt. Om samtale og kommunikation”, fortæller han.
Det handler altså snarere om at kunne formulere og kommunikere tanker. Der er skruet op for kommunikationen, problemløsningsevner og evnen til at indgå i arbejdsteams.
”Lige nu kan vi sige, at uddannelsen vil være meget rettet mod at blive god til at indgå samarbejde med andre mennesker og AI-værktøjet. At mestre det. Om samtalen med ChatGPT og andre værktøjer som Gemini. Github Copilot, perplexity, Grok, Claude, Le chat og Pentest Gpt, for at nævne nogle, at stille de rette spørgsmål og at samle forskningsartikler og kyle dem ind i Notebook LM og bruge det, som man bygger med legoklodser. Men det vil gå mere og mere retning af samtale. Hvordan vi taler med og samarbejder med vores AI-modeller og -agenter. Det vil være enormt vigtigt om tre-fem år”, gætter forskeren.
Selv om lektoren ikke er ukritisk eller ubekymret over for AI, og måden det rulles ud på, ser han dog store fordele.
”Vi kan faktisk få dygtigere dimittender, hvis vi bruger det rigtigt og individuelt til de studerende på de videregående uddannelser. Vi kan skræddersy læringsassistenter og skabe underviserpersonaer tilpasset individuelle sværhedsgrader. Jeg estimerer, at vi kan løfte studerendes karakterer på den måde. Studerende, der tidligere ville falde igennem. De bliver både dygtigere og klogere af det. Hvis vi bruger AI smart, og forstår AI, også bias og faldgruber, så kan vi allesammen blive både klogere og dygtigere”, mener András Sandor.
Det er lidt som at have en ekstra lærer, fortæller en datamatikerstuderende fra Zealand
Han fastslår dog samtidig, at truslerne er der: Hvis vi anvender det forkert, så kan AI gøre os alle sammen dummere.
PROSAbladet har i forbindelse med besøg på Zealand i Køge talt med flere elever om, hvordan de opfatter og bruger AI i deres studie.
Det står klart, at især ChatGPT fylder enormt meget.
Ikke nødvendigvis med glæde, men fordi det er sådan det er.
”Jeg har det lidt som om, jeg snyder, når jeg bruger den”
”Jeg har det lidt som om, jeg snyder, når jeg bruger den”, fortæller en.
”Det frigiver en masse tid”.
Flere påpeger, at de føler sig som forsøgskaniner, der skal tage et helt nyt værktøj i brug samtidig med, at de i deres skoletid er trænet og har arbejdet på en anden måde. Nu er alt oppe i luften, og det er ikke til at sige, hvor det lander.
”Det bliver meget lettere for dem, som er fem-seks år yngre og allerede har haft det inde, som en del af læringen i skolen og deres fritid”, fortæller en af de studerende.
Prosabladet besøgte Multimediedesign på Zealand, hvor fire studernede fortalte om deres forhold til AI.