Foto: Jonas Gratzer

I robotternes hjemland

Asien i front med robotter

Sydkorea solgte i 2016 over 41.000 robotter – kun overgået af Kina. Samtidig er Kina den største importør af sydkoreanske robotter fra en industri, der i 2016 vurderes til en værdi af over fire milliarder dollar, og hvor eksporten udgjorde 857 millioner dollar. Størstedelen er industrirobotter.

KAIST var først i Korea til at udvikle gående robotter med to fødder. I 2002 kom KHR1 til, som senere udviklede sig til HUBO 1, Albert HUBO og DRC-HUBO.

I 2015 vandt DRC-HUBO den prestigefyldte DARPA Robotics Challenge mod 23 hold fra seks lande. I januar 2017 åbnede KAIST sit Humanoid Robot Research Center.

Kilde: International Federation of Robotics

Danmark i top-10

Selvom mange lande som Japan, USA og Tyskland konkurrerer om at producere den næste store AI-robotmodel, så fører Sydkorea på listen over lande med den største andel af industrirobotter. Inden for industriproduktion er det globale gennemsnit 74 robotter pr. 100.000 medarbejdere. Et tal, der er hurtigt stigende. I Sydkorea er tallet 631. Danmark ligger på en sjetteplads med 211 enheder pr. 100.000 medarbejdere.

Kilde: International Federation of Robotics

 

– Rør venligst mit ansigt. Følg venligst mig.

Anmodningen kommer fra en af robotterne i den internationale lufthavn Incheon i udkanten af Sydkoreas hovedstad, Seoul.

Modellen, der kaldes Guide Robot, genkender sprog, og foruden engelsk kan den svare på koreansk, kinesisk og japansk. Den kan også genkende boardingkort, der scannes på berøringsskærmen.

Nysgerrige rejsende bliver bedt om at komme tæt på robotten, der kører over det blanke gulv. Når de rører ved robottens skærm, viser den de rejsende frem til den pågældende gate. De besøgende tager selfies med robotten, som var den en berømthed.

Lidt længere væk løber et barn om kap med en rengøringsrobot, en såkaldt Cleaning Robot, der er mindre og mere robust end Guide Robot og kan bruges til at rengøre store overflader som i lufthavne. Den ligner en stærk R2-D2 fra Star Wars, men robotterne er faktisk en del af Cloi-familien – det sydkoreanske selskab LG’s nyeste bidrag til det internationale robotmarked.

Indtil videre er de begge prototyper, men de kan snart blive et almindeligt syn. Incheon Lufthavn alene har bestilt fjorten Guide Robots, og lufthavne i USA, Frankrig og Mellemøsten har også afgivet ordrer.

– Vi er stadig på et tidligt stadie, men vi kommer til at udvide, så vi også favner hoteller og butikker, siger Hyungjin Choi, der er medlem af LG’s produktudviklingshold.

Besøgende i Incheon International Airport i Seoul kommunikerer med Guide Robot, der kan genkende sprog - engelsk, kinesisk, koreansk og japansk. Den kan også scanne boardingkort og vise de rejsende hen til den rigtige afgangshal. Foto: Jonas Gratzer

Roomservice og indkøb

Vi ankommer til LG Park, som er selskabets helt egen nybyggede industripark i Seoul. At bevæge sig rundt i parken føles, som om du allerede befinder dig i fremtiden. Bygningernes glasfacader slipper lyset ind og spejler sig i de polerede stengulve, hvor de nyeste LG-robotter triller rundt. Prestige er i højsædet for LG.

– Vi har 200 ingeniører, som udelukkende arbejder med vores robotter, og vi holder al udvikling in-house, så vi er sikre på, at alle led i processen holder samme kvalitet, siger Hyungjin Choi.

Han viser en række nye robotter frem med forskellige funktioner – fra Serving Robot, som kan yde roomservice på hoteller og servere mad og drikke i lufthavnslounger, til Shopping Cart Robot, der med sin stregkodelæser kan give kunderne en ekstra hånd i supermarkedet. Eller hvorfor ikke en Porter Robot, designet til at bære din taske på hoteller og i lufthavne eller til at lette check-in og dermed reducere ventetiden?

LG planlægger at frigive sidstnævnte på markedet i 2019, men de officielle priser kendes stadig ikke.

Inde i LG's hovedkvarter i udkanten af Seoul viser en af de ansatte, hvordan den nye Shopping Cart Robot virker. Den har indbygget stregkodelæser og kan give en hjælpende hånd til kunderne. Foto: Jonas Gratzer

Den intelligente tjener

I slutningen af 2018 kommer der også en avanceret hjemmerobot, Cloi Home, på markedet. Robotten, der er styret af kunstig intelligens (AI), stiller spørgsmål og genkender stemmer, så den kan styre andre enheder i hjemmet.

Den lille Cloi med de søde øjne er LG's bud på en hjemmerobot, der ved hjælp af kunstig intelligens kan gøre hverdagen nemmere og styre de andre robotter i hjemmet. Foto: Jonas Gratzer

Og den kunstige intelligens vil gøre livet lettere på en lang række områder, mener kommunikationschefen for LG, Ken Hong. Han peger på, at næste fase er servicesektoren, hvor det blandt andet gælder rengøringsrobotter, der udfører lavintensitetsjob. Men robotterne vil også få betydning for almindelige menneskers hverdag, hvis det står til Ken Hong.

– De kommer til at være i dit hjem og byde dig velkommen, når du åbner døren til dit hus. Det kan godt være, at de ikke kører rundt i din bil eller går tur med din hund, men vores fokus er, at robotter skal gøre menneskers liv lettere og udføre opgaver, som vi egentlig ikke behøver at bruge tid på, siger Ken Hong.

Han understreger, at folk i begyndelsen skal håndtere og styre robotterne, og at AI-æraen kun er i sin indledende fase. De produkter, der er tilgængelige på markedet, er endnu ikke udviklet til at håndtere mange forskellige opgaver.

– Udviklingen af en husholderske, der kan håndtere mange ting på samme tid, ligger mere end ti år ude i fremtiden, siger Ken Hong

Tre studerende på KAISTs laboratorium i Sydkorea tester nye features til en af de menneskelignende robotter. Foto: Jonas Gratzer

Tager hånd om de ældre

LG forsker også i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen – delvist en konsekvens af, at Sydkoreas befolkning bliver ældre. Ifølge regeringsstatistikker var der i 2016 for første gang i historien flere ældre over 65 år end unge under 14 år. De udgør over syv millioner borgere, og traditionelt set har landet ikke haft et omfattende velfærdssystem, så de ældre er i vid udstrækning afhængige af deres børn.

På samme tid har Sydkorea en af verdens laveste fødselsrater. Løsningen på den tilsyneladende vanskelige ligning kan være robotter, der tager sig af landets pensionister. Regeringen bidrager med store summer penge til forskning, skønt der er en vis modstand mod at overføre for meget kontrol til AI, især på omsorgsområdet.

Et andet koreansk firma, Yujin Robot, begyndte at distribuere mad ved hjælp af sine GoCart-robotter til de amerikanske seniorer i begyndelsen af 2014 i samarbejde med blandt andre det svenske madtransportfirma Scanbox. GoCart har indbygget navigationssystem og kommer frem ved hjælp af kameraer og sensorer.

Næste generation på vej

Men virksomhedernes udvikling af intelligente robotter vækker også bekymring. Såkaldte dræberrobotter var et varmt emne, da mere end 50 internationale forskere for nylig truede med at boykotte Sydkoreas førende tekniske universitet, KAIST (Korea Advanced Institute of Science and Technology) og den sydkoreanske forsvarsproducent Hanwha Systems, der sammen udvikler autonome våbensystemer.

Da vi besøger KAISTs nyåbnede forskningscenter for humanoide robotter i Daejeon, understreger professor Jun-Ho Oh, som har arbejdet i 30 år på universitetet, at målet ikke er at producere dræberrobotter.

– Dræberrobotter kan tænke på egen hånd. Men vi udvikler robotter, der ikke træffer egne beslutninger uden programmering. Målet med vores robotter er at hjælpe mennesker, forklarer Jun-Ho Oh.

Professor Jun-Ho Oh har arbejdet med robotter i mere end 30 år og bliver ofte beskrevet som en af Sydkoreas største kapaciteter på området. Foto: Jonas Gratzer

I researchcenteret er Mark Lee i gang med et projekt, der skal kortlægge såkaldt menneskelige algoritmer, så robotterne kan udføre opgaver uden menneskelig indblanding.

– I dag har robotterne fortsat brug for programmering. Vi har stadig lang vej til næste fase, hvor robotterne kan løse flere opgaver på egen hånd, siger Mark Lee.

Olympiske robotter

Verden fik et lille indblik i fremtiden ved Vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang tidligere på året. Den KAIST-udviklede humanoid-robot Hubo bar OL-faklen under en begivenhed i Daejeon og overgav derefter faklen til den betydeligt større FX-2, styret af en 14-årig forskeraspirant.

Mark Lee (th) navigerer med en robot, mens han medstuderende Yujin Heo følger med på skærmen. I baggrunden står FX-2, der bar Den Olympiske Fakkel ved åbningen af Vinter-OL i Sydkorea. Foto: Jonas Gratzer

Ifølge Jun-Ho Oh er robotterne ikke klar til folks hjem endnu, og de udvikles begge, så de for eksempel kommer til at veje mindre og bliver mere stabile.

– Ingen må komme til skade, hvis robotten falder ned over dem, siger Jun-Ho Oh.

OL fungerede som reklame for landets AI, da 85 robotter blev brugt til forskellige opgaver lige fra rengøring til information til de besøgende.

Foto: Jonas Gratzer

Det er ikke tilfældigt, at robotter overtager flere og flere samfundsfunktioner i Sydkorea. Lige siden Koreakrigens afslutning for 65 år siden har landets regering løftet produktionsindustrien og sat innovation i centrum. Det har gjort landet til et af verdens mest innovative lande. Men frygten for, at robotter overtager job i hele verden, og at de kan vende sig mod os i konflikter, har på samme tid udløst en mediestorm.

Men det er helt unødvendigt, mener Jun-Ho Oh, som er sikker på, at robotterne er kommet for at blive, og at de kan lette folks hverdag.

– Mange synes at tro, at AI og mennesker er det samme. Men det er det ikke. Dræberrobotter kommer ikke til at overtage samfundet, beroliger Jun-Ho Oh.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…