Vil du gå ned i løn, hvis din chef beder dig om det?
Det er heldigvis yderst sjældent, at medlemmer kontakter PROSAs juridiske afdeling for at få gode råd om, hvordan de skal forholde sig til det spørgsmål.
– Når det sker, er det typisk i situationer, hvor virksomheden er nødlidende, og her kan det være nok så ædelt af vore medlemmer at bidrage til en hurtig bedring i arbejdspladsens økonomi ved at gå ned i løn. Problemet er blot, at hvis man vælger denne løsning, og virksomheden så går konkurs, så får man altså heller ikke den fulde dækning i Lønmodtagernes Garantifond, siger John Jørgensen, der er faglig konsulent i PROSA.
Derfor er det vigtigt at vende tingene med en af PROSAs jurister, inden du accepterer ”tilbuddet”.
– Hvis du går ned i løn, skal du som minimum have en aftale om, at lønnen går op igen, når overskuddet kommer tilbage, siger John Jørgensen.
Derudover kan man også forsøge at aftale sig til, at det, man afgiver, betales tilbage som bonus, når krisen er overstået.
Men for 4,1 procent af de lidt mere end 3.000 it-professionelle, der har deltaget i årets lønstatistik, blev denne problemstilling til virkelighed i 2020. Og årsagen har først og fremmest været coronakrisen.
– Krisen har været hård ved flere it-virksomheder, og her er arbejdsgiveren og medarbejderne gået sammen om at lave løsninger, der har involveret lønnedgang i en tidsbegrænset periode, siger John Jørgensen.
Hvis du oplever, at din chef beder dig om at gå ned i løn, så kontakt PROSA på faglig@prosa.dk
Blandt andet gik virksomheden IT Relation i marts sidste år ud i pressen og fortalte, at samtlige 700 medarbejdere gik 10 procent ned i løn og droppede pensionen i fire måneder.
”Det er den mindst ringe løsning for at sikre sig mod coronakrisens følgevirkninger”, lød det ifølge Computerworld dengang fra topchef Henrik Kastbjerg.
90 procent af de medlemmer, der ifølge lønstatistikken blev bedt om at gå ned i løn, accepterede. Forespørgslen blev dog oftest oplevet som et valg mellem at gå ned i løn eller blive fyret.
– Aftalerne om lønnedgang har ofte været ”frivillige” og er også præsenteret på den måde. Virkeligheden er nok lidt anderledes, og vi har haft flere medlemmer, der har følt sig presset til at indgå disse aftaler, selvom de har haft rigtig svært ved at få deres egen økonomi til at hænge sammen, siger John Jørgensen.
Lønnedgangen har også været udmøntet forskelligt.
Nogle har aftalt en direkte procentuel lønnedgang i eksempelvis seks måneder. Andre har aftalt indefrysning af pensionsbidrag i en nærmere aftalt periode.
– Desværre har vi oplevet virksomheder, der har benyttet chancen til at fastholde folk på et lavere lønniveau og altså ikke givet medarbejderne den anerkendelse, som man måtte forvente, når medarbejderne har accepteret at hjælpe i en særlig situation som coronaen er og har været, siger John Jørgensen og fortsætter:
– Vi har også oplevet virksomheder, der har aftalt lønnedgang med medarbejderne i en begrænset periode og så alligevel har kunne udmelde rekordomsætning, uden at man så har rullet lønbesparelserne tilbage. Det er heller ikke så ædelt fra arbejdsgiverside.
En af deltagerne i årets lønstatistik beskriver det således:
”Medarbejdernes bidrag til coronakrisen blev dikteret fra HQ. Da virksomheden er international, gjaldt dette world wide med forskellig regionsbestemt udmøntning. Da der blev udbetalt et anseeligt aktieudbytte, kan der sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden af dette”.
Aftalerne om lønnedgang har ofte været "frivillige"
Men John Jørgensen har også oplevet virksomheder, der har aftalt lønnedgang med medarbejderne, men indefrosset lønbesparelsen og lavet en plan for tilbagebetaling af den, når virksomheden var kommet godt ud på den anden side af krisen.
”Vi gik 20 procent ned i tid og 10 procent ned i løn. Hvis selskabet klarede sig efter planen, ville vi få de penge retur, vi var gået ned i løn. Det har vi lige fået at vide, at selskabet gjorde, så vi får pengene retur nu”, oplyser en af deltagerne i årets lønstatistik, mens en anden skriver:
”Vores solidariske lønnedgang i 2020 betød, at ingen blev fyret, og vi fik samtlige besparelser i forbindelse med lønnedgangen refunderet ved årets udgang baseret på et godt resultat i vores salgsafdeling”.
Og det har været et fantastisk år i branchen. It-branchen har haft en rekordomsætning i 2020, hvor danske it-virksomheder omsatte for 248,4 milliarder kroner. Det er den højeste omsætning for branchen nogensinde. Og det bør forpligte.
– Vi håber naturligvis, at der er så meget samvittighed ude på vore medlemmers arbejdspladser, at man forstår at give tilbage – i særdeleshed de steder, hvor økonomien har fået et rigtig boost under coronaen, siger John Jørgensen.
