Dmitry Karasik er programmør og har boet i Danmark siden 1997. Da krigen begyndte, gik han ind i arbejdet med at hjælpe sine landsmænd. Foto: Magnus Møller
Hvor hører Krim til?
Det spørgsmål skal man svare på – og besvare på én bestemt måde – hvis man vil være med i Facebook-gruppen 'Ukrainians in Denmark'. En af hovedkræfterne bag gruppen er Dmitry Karasik, der er it-programmør i Telia og har været bosat i Danmark i over 20 år.
– Jeg opfatter ikke nødvendigvis mig selv som en supergod netværker. Jeg har det rigtig godt med at sidde foran min computer. Men i nogle situationer er det bare vigtigt at gøre, hvad man kan. Det er menneskeligt, siger han.
Facebook-gruppen, der p.t. har over 12.000 medlemmer, har eksisteret i 14 år. Tidligere var en typisk bruger en ung studerende, som ville i praktik i et dansk landbrug. I dag handler det om akut koordinering af husly, evakuering og tolkehjælp. Her trækker Dmitry Karasik på sine mange års erfaring med det danske samfund og sit netværk.
Når Udlændingestyrelsens website 'Ny i Danmark' oversættes til ukrainsk, poster Dmitry linket. Når nogen efterlyser en advokat, tagger han. Når en anden spørger til blodtryksmedicin, hjælper han med at finde vej i det danske sundhedsvæsen.
Dmitry Karasik blev født i 1974 i byen Dnepropetrowsk (det nuværende Dnipro) i det, der dengang var Sovjetunionen. Han blev fascineret af computeren, da han var teenager og spillede bas i et heavy metal-band. På studiet i organisk kemi opdagede han, at han ikke var særlig god til fysik. Derfor fandt han en tutor, som havde sit eget lille computerfirma.
Hans første computer var en PC XT 8086, og der kom hul igennem til et vildt univers.
– Dengang i starten af 1990’erne var computeren bare en skærm, som viste nogle cifre. Jeg blev fascineret af, at man kan instruere et stykke metal til alt det, man har lyst til. Det er ren magi. Så jeg begyndte at skrive programmer. Programmeringen er kernen for mig. Uanset om min jobtitel er it-specialist eller it-konsulent eller noget helt tredje, er jeg simpelthen bare programmør, siger han.
Jeg ved ikke, om der findes ord, som kan beskrive umenneskeligheden
I årtier drømte Dmitry Karasik og hans familie om at forlade det kommunistiske Sovjetunionen. Familien var af jødisk herkomst og ville ikke leve et sted, hvor man som jøde kunne blive diskrimineret. De havde familie og venner, som var emigreret til lande overalt i verden: Israel, USA, Tyskland. Og efter Sovjetunionens fald åbnede verden sig.
– Spørgsmålet var ikke, om vi skulle emigrere. Spørgsmålet var hvornår, siger han.
Hans far ville til Vesttyskland og slog sig ned i byen Mainz i Rheinland-Phalz.
Dmitry Karasik selv blev færdig som kemiingeniør i 1995 og begyndte at netværke for at skabe sig muligheder. Han takkede nej til en ph.d.-stilling i Ukraine og vendte blikket imod Danmark.
– Internettet eksisterede ikke dengang. Vi havde kun en helt primitiv forløber, som hed Fidonet. Men jeg fandt måder at holde mig orienteret på. Min bekendte Anton emigrerede til Danmark, og jeg spurgte ham, om han kunne hjælpe mig i gang, siger han.
Dmitry Karasik fik ordnet de nødvendige papirer, drog til Danmark og begyndte som studentermedhjælper på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet i 1997. Her hjalp han forskerne med den software, de skulle bruge i beregningerne. I 2004 afsluttede han sin ph.d., som blev til i krydsfeltet mellem computerscience, statistik og biologi. Siden gik det derudad med familie og forskellige job i det private.
I 2018 kom han så til Telia, hvor han arbejder med programmering, systemvedligeholdelse, netværk og sikkerhed.
Lige siden han emigrerede til Danmark, har han fortalt sine landsmænd i Ukraine om mulighederne heroppe. Noget af det, han holder mest af ved den danske samfundsmodel, er solidariteten. Det at man hjælper de svage. Fællesskabet, simpelthen.
Tidligere har det ikke været specielt attraktivt for alle ukrainere at rejse til Danmark. Som it-professionel i Ukraine får man gennemsnitligt en noget bedre hyre, end man gør i Danmark, fortæller han.
Men i februar i år indtraf den katastrofe, som fik millioner af ukrainere til at forlade deres hjemland – og det af helt andre grunde end dengang i 1990’erne, hvor Dmitry Karasik og hans familie emigrerede frivilligt.
Kan du programmere, så får du et godt job til en god løn med det samme
Han bliver ofte spurgt, hvordan han har det med at se sine landsmænd forlade Ukraine på den måde. Men han har svært ved at finde ord, som slår til.
– Jeg ved ikke, om der findes ord, som kan beskrive umenneskeligheden i det, der foregår. Det er et ufatteligt mørke, Rusland eksporterer til resten af verden. Mange af dem, der flygter nu, er mennesker fra landet. Mennesker, som er forankret i deres landsby og deres familie. Det er mennesker, som aldrig tidligere har drømt om at emigrere, som min familie og jeg gjorde, siger Dmitry Karasik.
Det er for disse menneskers skyld, at han holder øje med 'Ukrainians in Denmark' og tjekker, hvordan man svarer, når man bliver spurgt, hvem Krim tilhører. Det korrekte svar er selvfølgelig Ukraine.
Hvor nemt tror du, det bliver for ukrainske it-folk at komme ind i den danske branche?
– Det sker ikke bare med et fingerknips. En kollega har givet husly til familie, hvor manden har it-kompetencer. Vi er blevet spurgt, om vi kan finde arbejde til ham. Men han har tidligere arbejdet som projektleder, så måske det bliver svært. Men kan du programmere, så får du et godt job til en god løn med det samme.
*Velkommen til Danmark
Mikael Hertoft er cand.mag. i russisk og øststatskundskab. Han underviser i dansk som andetsprog. Han har rejst i Ukraine de sidste 25 år og arbejdede fra 1999 til 2007 som valgobservatør i landet. Her er hans anbefalinger til, hvordan du bedst tager imod din nye ukrainske kollega.
Undgå stereotyper
Ukraine har enorme kulturelle forskelle. Der er moderne dele og områder med traditionelle værdier. Religiøse og sproglige normer varierer. Men der er ikke så langt fra ukrainsk til dansk livsstil.
Vis sproglig fleksibilitet
Flygtningene ved ikke selv, om de snart vender hjem, om de skal blive i Danmark, eller om de vil til et tredje land. Lad dem vælge, om de vil lære dansk eller engelsk.
Lyt uden at presse
Flygtninge har ofte traumer efter at have oplevet frygtelige ting. Nogle vil gerne tale om det – og andre kapsler det ind. Lyt, og vær opmærksom – men lad være med at presse nogen til at tale.
Vær klare om jeres normer
Den uformelle danske stil kan ofte være svær at aflæse. Så vær tydelig om jeres forventninger. Fortæl om de ting, der skal ske. Måske er det en god idé med en mentorordning.
Brug et oversættelsesprogram
Hvis der er sprogbarrierer, kan det være en løsning at bruge et oversættelsesprogram. Mange af programmerne fungerer mundtligt og skriftligt på telefoner og computere.
Hjælp med kontingentet
Hvis jeres nye kollega tvivler på, at hun eller han bliver i Danmark, og ikke forstår nytten af en fagforening, så præsenter fordelene uden at presse. Og tilbyd eventuelt at betale kontingentet i solidaritet.
Svitlana Gazina er konsulent i e-Commerce hos Norriq, Aalborg. M.Sc, Statistics Taras Shevchenko National University of Kyiv. Har boet i Danmark i næsten seks år sammen med sin mand og søn på ni år. Har forældre og tre søskende i Ukraine.
De første dage efter invasionen kunne jeg ikke fungere normalt. Det var et mareridt, fortæller 31-årige Svitlana Gazina, der har boet i Danmark i næsten seks år:
— Nu har vi alle fundet en balance på en eller anden måde. Når vi planlægger vores aktiviteter, skal vi huske, at vi måske også skal på lageret for at hente eller sende nødhjælp til Ukraine. Det er blevet det nye normale. Det er utroligt, som et menneskes psyke kan tilpasse sig. Jeg har hele tiden en følelse af, at jeg ikke gør nok. At jeg skal gøre mere. Men samtidig ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg følger med i nyhederne og prøver at huske, hvor dem, jeg kender, bor i forhold til bombningerne. Krigen påvirkede også vores økonomi. Nu har vi en post i vores budget, som går til støtte til Ukraine.
Hvilke støtteaktiviteter er du med i?
Her i Nørresundby modtager og sorterer jeg det, vi modtager eller køber selv. Jeg sender tørvarer, konserves, soveposer til hæren og bleer, medicin, babymad og hygiejneartikler til civile ukrainere. Nogle gange sender vi også tøj til de flygtninge, som er i Nordjylland.
Hvad har gjort indtryk på dig?
Jeg husker en pige, som ikke havde noget tøj med, fordi hun troede, hun kun skulle være væk fra sit land for et par dage. Hun var meget glad for at få noget tøj til sig selv.
Hvad er den største udfordring overhovedet?
Jeg tror, at det sværeste er usikkerhed om, hvor længe krigen vil vare, hvor mange flere der vil dø, og hvor meget der bliver ødelagt. Det føles på en måde forkert at have et normalt liv, mens din familie og venner gemmer sig i kælderen og måske ikke overlever den næste dag.
Hvad er den største udfordring rent fagligt?
Jeg kan ikke sige, jeg har faglige udfordringer på grund af krigen. Faktisk er det omvendt: Arbejde er som terapi for mig. Det hjælper mig med at distrahere fra nyhederne, som kommer hele tiden. Jeg er heldig at være en del af Norriq. Jeg får støtte fra mit firma og mine kolleger. De er søde ved mig og viser deres medfølelse og hjælpsomhed.
Hvad er det vigtigste råd til andre i din situation?
Husk at give dig selv en pause og gøre noget, der hjælper dig med at genoplade. Ukraine har altid haft udfordringer på vej mod uafhængighed og frihed. Landet er blevet angrebet mange gange. Vi er blevet stærkere hver gang, fordi vi står sammen og kæmper.
Alina Protsyk er projektleder for Ukrainere i arbejde for konsulent- og rekrutteringshusene Convision og Temp-Team. Diplomingeniør i proces & innovation fra It-spor. Har ejet et webbureau med outsourcingteam i Ukraine. Født og opvokset i Ukraine, til hun var 13 år, har familie og venner i landet.
Jeg bruger meget tid på at hjælpe ukrainske flygtninge med at få en hverdag i Danmark, fortæller 34-årige Alina Protsyk, der har boet i Danmark, siden hun var 13 år:
— Og så er jeg bekymret for min familie og venner i Ukraine. Jeg bliver trist af at se på billeder, hvor byer ligger i ruiner, civilbefolkningen er dræbt, og andre flygter til udlandet. De må forlade deres far, søn eller mand,
og de ved ikke, hvad der venter dem.
Hvordan hjælper du?
Jeg hjælper ukrainske flygtninge med at finde de informationer, som de har brug for i Danmark, og eksempelvis med at skrive cv og finde arbejde. Jeg har etableret
en Facebookside for ukrainske flygtninge i Danmark, som ønsker at finde et arbejde. Der er over 1.200 medlemmer. Jeg kontakter også virksomheder og fortæller dem om fordelene ved at ansætte en ukrainer. Desuden har jeg arrangeret tøjindsamling i Brønshøj og er i gang med at lave en café, hvor flygtninge kan få rådgivning af herboende ukrainere og danskere. Det kan være juridisk rådgivning og hjælp til at skrive cv.
Hvad har gjort indtryk på dig?
Jeg har modtaget cirka 200 cv’er fra flygtninge og har også modtaget henvendelser fra virksomheder, som ønsker at ansætte ukrainske it-udviklere. Efter påske blev de første jobsamtaler afholdt, så der kommer snart konkrete job ud af det.
Hvad er den største udfordring?
Den største udfordring er at finde job til flygtninge, som er ikke it-udviklere. De fleste ukrainere, som kommer til Danmark, er højtuddannede, men virksomhederne kender kun til de ukrainske it-udviklere, da mange virksomheder har it-outsourcing i Ukraine. Ukraine er kendt for at have gode it-uddannelser, men de andre uddannelser er ikke så kendte. Derudover er det svært for ukrainere at forstå, at de ikke kan arbejde, før de har modtaget CPR-nummer, og formalia er på plads. Flygtningene kan ikke starte på de job, som de ønsker, da deres opholdstilladelse skal behandles efter særloven, og de skal have CPR-nummer, for at de kan arbejde i Danmark. I Danmark har vi en længere proces for ansættelse, end de har i Ukraine. Ukrainerne ønsker at komme i arbejde så hurtigt som muligt, så de kan tænke på noget andet end krigen og bidrage til samfundet og være en del af fællesskabet. Det er svært at forklare dem, hvorfor det tager så lang tid i Danmark.
Hvad er det vigtigste råd til andre?
At se håb for fremtiden. Danske virksomheder får særlige fordele ved at ansætte ukrainere med stærke spidskompetencer, og i fremtiden kan de vinde kontrakter i genopbygningen af Ukraine. Krigen slutter forhåbentlig snart, og mange ukrainere på flugt kan tage de danske værdier og erfaringer med hjem, når Ukraine skal genopbygges. Krigen er trist, men det holder mit humør oppe, at jeg kan gøre en forskel for andre.
1: I Ukraine har man et strengere forhold til tid, end man har her i Danmark. Deadlines bliver taget alvorligt, og man kommer ikke for sent.
2: Ukrainere drikker også til sociale arrangementer.
3: Alder betyder meget, og der står respekt om ældre mennesker blandt ukrainere.
4: Det er almindeligt at omgås sine kolleger efter arbejde i Ukraine.
5: Ukrainere accepterer et mere formelt hierarki, end vi kender her.
6: Social position, personlig fremtræden og materielle goder spiller ofte en stor rolle for ukrainere.
7: Førstehåndsindtryk er vigtige, og ukrainere gør meget ud af at præsentere sig selv godt.
8: Første gang man mødes, er høflighed og formaliteter vigtige.
9: Mænd hilser ofte på hinanden med håndtryk. Når mænd og kvinder hilser, giver de enten hånden eller nikker og siger "Goddag".
10: Det ukrainske sprog er generelt noget mere formelt end det danske. Man bliver tiltalt med sit eget navn og sit patronym, altså sin fars navn, som bruges som mellemnavn.
Kilde: Foreningen Lige Adgang. Se kurser og webinarer om medarbejderes tværkulturelle kompetencer og få indblik i ukrainsk arbejdskultur specifikt på www.ligeadgang.dk.