Dmitry Karasik er programmør og har boet i ­Danmark siden 1997. Da krigen begyndte, gik han ind i arbejdet med at hjælpe sine landsmænd. Foto: Magnus Møller

hjælpsomhed

Ласкаво просимо до Данії *

Danmark har åbnet dørene for ukrainske flygtninge, og mange danske it-professionelle er på den ene eller anden måde berørt af situationen. Læs om, hvordan tre herboende ukrainere har engageret sig i at hjælpe flygtende landsmænd, og få gode råd til, hvordan du bedst tager imod din nye ukrainske kollega.

Hvor hører Krim til?

Det spørgsmål skal man svare på – og besvare på én bestemt måde – hvis man vil være med i Facebook-gruppen 'Ukrainians in Denmark'. En af hovedkræfterne bag gruppen er Dmitry Karasik, der er it-programmør i Telia og har været bosat i Danmark i over 20 år.
– Jeg opfatter ikke nødvendigvis mig selv som en supergod netværker. Jeg har det rigtig godt med at sidde foran min computer. Men i nogle situationer er det bare vigtigt at gøre, hvad man kan. Det er menneskeligt, siger han.

Facebook-gruppen, der p.t. har over 12.000 medlemmer, har eksisteret i 14 år. Tidligere var en typisk bruger en ung studerende, som ville i praktik i et dansk landbrug. I dag handler det om akut koordinering af husly, evakuering og tolkehjælp. Her trækker Dmitry Karasik på sine mange års erfaring med det danske samfund og sit netværk.

Når Udlændingestyrelsens website 'Ny i Danmark' oversættes til ukrainsk, poster Dmitry linket. Når nogen efterlyser en advokat, tagger han. Når en anden spørger til blodtryksmedicin, hjælper han med at finde vej i det danske sundhedsvæsen.

Ren magi

Dmitry Karasik blev født i 1974 i byen Dnepropetrowsk (det nuværende Dnipro) i det, der dengang var Sovjetunionen. Han blev fascineret af computeren, da han var teenager og spillede bas i et heavy metal-band. På studiet i organisk kemi opdagede han, at han ikke var særlig god til fysik. Derfor fandt han en tutor, som havde sit eget lille computerfirma.

Hans første computer var en PC XT 8086, og der kom hul igennem til et vildt univers.
– Dengang i starten af 1990’erne var computeren bare en skærm, som viste nogle cifre. Jeg blev fascineret af, at man kan instruere et stykke metal til alt det, man har lyst til. Det er ren magi. Så jeg begyndte at skrive programmer. Programmeringen er kernen for mig. Uanset om min jobtitel er it-specialist eller it-konsulent eller noget helt tredje, er jeg simpelthen bare programmør, siger han.

Jeg ved ikke, om der findes ord, som kan beskrive umenneskeligheden
- Dmitry Karasik

I årtier drømte Dmitry Karasik og hans familie om at forlade det kommunistiske Sovjetunionen. Familien var af jødisk herkomst og ville ikke leve et sted, hvor man som jøde kunne blive diskrimineret. De havde familie og venner, som var emigreret til lande overalt i verden: Israel, USA, Tyskland. Og efter Sovjetunionens fald åbnede verden sig.
– Spørgsmålet var ikke, om vi skulle emigrere. Spørgsmålet var hvornår, siger han.

Hans far ville til Vesttyskland og slog sig ned i byen Mainz i Rheinland-Phalz.

Dmitry Karasik selv blev færdig som kemiingeniør i 1995 og begyndte at netværke for at skabe sig muligheder. Han takkede nej til en ph.d.-stilling i Ukraine og vendte blikket imod Danmark.
– Internettet eksisterede ikke dengang. Vi havde kun en helt primitiv forløber, som hed Fidonet. Men jeg fandt måder at holde mig orienteret på. Min bekendte Anton emigrerede til Danmark, og jeg spurgte ham, om han kunne hjælpe mig i gang, siger han.

CV: Dmitry Karasik

  • Født 1974 i Dnepropetrowsk i det daværende Sovjetunionen.
  • I dag hedder byen Dnipro og ligger i det centrale Ukraine.
  • Kom til Danmark i 1997.
  • Gift og far til to børn.
  • It-specialist i Telia.

Dmitry Karasik fik ordnet de nødvendige papirer, drog til Danmark og begyndte som studentermedhjælper på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet i 1997. Her hjalp han forskerne med den software, de skulle bruge i beregningerne. I 2004 afsluttede han sin ph.d., som blev til i krydsfeltet mellem computerscience, statistik og biologi. Siden gik det derudad med familie og forskellige job i det private.

I 2018 kom han så til Telia, hvor han arbejder med programmering, systemvedligeholdelse, netværk og sikkerhed.

Lige siden han emigrerede til Danmark, har han fortalt sine landsmænd i Ukraine om mulighederne heroppe. Noget af det, han holder mest af ved den danske samfundsmodel, er solidariteten. Det at man hjælper de svage. Fællesskabet, simpelthen.

Intet fingerknips

Tidligere har det ikke været specielt attraktivt for alle ukrainere at rejse til Danmark. Som it-professionel i Ukraine får man gennemsnitligt en noget bedre hyre, end man gør i Danmark, fortæller han.

Men i februar i år indtraf den katastrofe, som fik millioner af ukrainere til at forlade deres hjemland – og det af helt andre grunde end dengang i 1990’erne, hvor Dmitry Karasik og hans familie emigrerede frivilligt.

Kan du programmere, så får du et godt job til en god løn med det samme
- Dmitry Karasik

Han bliver ofte spurgt, hvordan han har det med at se sine landsmænd forlade Ukraine på den måde. Men han har svært ved at finde ord, som slår til.
– Jeg ved ikke, om der findes ord, som kan beskrive umenneskeligheden i det, der foregår. Det er et ufatteligt mørke, Rusland eksporterer til resten af verden. Mange af dem, der flygter nu, er mennesker fra landet. Mennesker, som er forankret i deres landsby og deres familie. Det er mennesker, som aldrig tidligere har drømt om at emigrere, som min familie og jeg gjorde, siger Dmitry Karasik.


Det er for disse menneskers skyld, at han holder øje med 'Ukrainians in Denmark' og tjekker, hvordan man svarer, når man bliver spurgt, hvem Krim tilhører. Det korrekte svar er selvfølgelig Ukraine.
Hvor nemt tror du, det bliver for ukrainske it-folk at komme ind i den danske branche?
– Det sker ikke bare med et fingerknips. En kollega har givet husly til familie, hvor manden har it-kompetencer. Vi er blevet spurgt, om vi kan finde arbejde til ham. Men han har tidligere arbejdet som projektleder, så måske det bliver svært. Men kan du programmere, så får du et godt job til en god løn med det samme.

*Velkommen til Danmark

Sådan er du en god kollega

Mikael Hertoft er cand.mag. i russisk og øststatskundskab. Han underviser i dansk som andetsprog. Han har rejst i Ukraine de sidste 25 år og arbejdede fra 1999 til 2007 som valgobservatør i landet. Her er hans anbefalinger til, hvordan du bedst tager imod din nye ukrainske kollega.

Undgå stereotyper
Ukraine har enorme kulturelle forskelle. Der er moderne dele og områder med traditionelle værdier. ­Religiøse og sproglige normer varierer. Men der er ikke så langt fra ukrainsk til dansk livsstil.

Vis sproglig fleksibilitet
Flygtningene ved ikke selv, om de snart vender hjem, om de skal blive i Danmark, eller om de vil til et tredje land. Lad dem vælge, om de vil lære dansk eller engelsk.

Lyt uden at presse
Flygtninge har ofte traumer efter at have oplevet frygtelige ting. Nogle vil gerne tale om det – og andre kapsler det ind. Lyt, og vær opmærksom – men lad være med at presse nogen til at tale.

Vær klare om jeres normer
Den uformelle danske stil kan ofte være svær at aflæse. Så vær tydelig om jeres forventninger. Fortæl om de ting, der skal ske. Måske er det en god idé med en mentorordning.

Brug et oversættelsesprogram
Hvis der er sprogbarrierer, kan det være en løsning at bruge et oversættelsesprogram. Mange af programmerne fungerer mundtligt og skriftligt på ­telefoner og computere.

Hjælp med kontingentet
Hvis jeres nye kollega tvivler på, at hun eller han bliver i Danmark, og ikke forstår nytten af en fagforening, så præsenter fordelene uden at presse. Og tilbyd eventuelt at betale kontingentet i solidaritet.  
 

10 ting, du skal vide om din nye ukrainske kollega

1: I Ukraine har man et strengere forhold til tid, end man har her i Danmark. Deadlines bliver taget alvorligt, og man kommer ikke for sent.

2: Ukrainere drikker også til sociale arrangementer.

3: Alder betyder meget, og der står respekt om ældre mennesker blandt ukrainere.

4: Det er almindeligt at omgås sine kolleger efter arbejde i Ukraine.

5: Ukrainere accepterer et mere formelt hierarki, end vi kender her.

6: Social position, personlig fremtræden og materielle goder spiller ofte en stor rolle for ukrainere.

7: Førstehåndsindtryk er vigtige, og ukrainere gør meget ud af at præsentere sig selv godt.

8: Første gang man mødes, er høflighed og formaliteter vigtige.

9: Mænd hilser ofte på hinanden med håndtryk. Når mænd og kvinder hilser, giver de enten hånden eller nikker og siger "Goddag".

10: Det ukrainske sprog er generelt noget mere formelt end det danske. Man bliver tiltalt med sit eget navn og sit patronym, altså sin fars navn, som bruges som mellemnavn.

Kilde: Foreningen Lige ­Adgang. Se kurser og webinarer om medarbejderes tværkulturelle kompetencer og få indblik i ukrainsk arbejdskultur specifikt på www.ligeadgang.dk.