PROSA-MEDLEM

Mød et PROSA-medlem: "Teknologi kan binde folk sammen"

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.


Jeg startede med at interessere mig for it under lærerlockouten. Det var i 2013, jeg var 10 år gammel og gik i fjerde klasse. Min far arbejder som Android Developer og gav mig bestemt ikke lov til at dovne den af, mens jeg var hjemme.

Derfor fik jeg valget mellem at lave matematikopgaver eller arbejde i programmeringsprogrammet Scratch. Jeg valgte det sidste, og der åbnede sig en helt ny verden for mig.

Jeg har blandt andet deltaget i Bornhacks og været med PROSA på Folkemødet som frivillig.

Jeg fik øjnene op for PROSA i gymnasiet. Ved siden af skolen havde jeg et job som webmaster for et lille lokalt medie. De var ofte bagud med betalinger, og jeg var i det hele taget ikke helt tilfreds med, hvordan de behandlede mig.

Jeg undersøgte, om jeg kunne blive beskyttet på en eller anden måde og fik øjnene op for fagforeninger. Min far har været PROSA-medlem i mange år og er godt tilfreds med det. Derfor meldte jeg mig også ind i PROSA med det samme, da jeg begyndte at læse datalogi på SDU.

Det bedste ved datalogi er, at man får en rigtig stærk teoretisk baggrund, og at man får en dybere forståelse for, hvad der egentlig sker bag skærmen, når man kører sin kode. Når jeg er færdig med studiet, kunne jeg godt tænke mig at arbejde med cybersikkerhed eller systemprogrammering – eller en kombination af begge.

Jeg bruger ofte PROSAs arrangementer. Jeg har blandt andet deltaget i Bornhacks og været med PROSA på Folkemødet som frivillig. Jeg har også været med til mange af PROSAs kurser om it-sikkerhed, og jeg er især fan af underviser Henrik Kramselund.

Det er vildt fedt at møde andre PROSA-medlemmer på tværs af alder, som også interesserer sig for it og tech.

Den fedeste PROSA-oplevelse var i biografen, hvor jeg var inde og se Avatar 2. Jeg satte mig på sædet ved siden af et andet PROSA-medlem, og pludselig var vi i gang med en dyb samtale om Teslas autopilot, og hvad bilen egentlig gør, hvis den er ved at påkøre en fodgænger.

Vi talte om, hvilke safeties Tesla har programmeret ind, og hvilke idéer der ligger bag. Vi blev enige om, at Tesla nok slår automatiseringen fra inden en potentiel kollision, så Tesla ikke får skylden. Det var en virkelig sjov og interessant samtale, og den viser, at teknologi kan binde folk sammen.

PROSAs fællesskab er helt unikt. Det er vildt fedt at møde andre PROSA-medlemmer på tværs af alder, som også interesserer sig for it og tech. Jeg synes generelt, at PROSA-folk er flinke mennesker, som er nemme at tale med.


Læs også...

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…