konkurs

Reagér hvis du ikke får din løn

Går din løn ikke ind på din konto sidst på måneden, som den plejer, skal du være opmærksom. Måske er din arbejdsplads ved at gå konkurs.

Næsten 30 milliarder kroner.

Så mange penge har danske virksomheder ifølge Skatteministeriet modtaget som særlige statslige rentefri lån for udskudt skat og moms under corona-krisen. Men nu skal lånene til at tilbagebetales.

Om det vil betyde, at vi kommer til at se stribevis af konkurser i it-branchen, vil forbundssekretær i PROSA Curt Kjærsgaard Raavig ikke spå om. Han peger på, at vi har et historisk opsving og arbejdsløse it-professionelle, som er parat til at tage fat.
– Hvis virksomhederne er klar til at se muligheder i de ledige og ”omskole” dem til de kompetencer, de efterspørger lige nu, og hvis Christiansborg er klar til at pensle tilbagebetalingen ud over lidt længere tid, kan vi stå over for en god periode i it-branchen. Omvendt kan man også smide det hele på gulvet, siger han.

Går din arbejdsplads konkurs, er det afgørende, at du kontakter PROSA. Der er nemlig mange regler at holde styr på. Og hvis de ikke overholdes, kan det komme til at koste dig.

Juristerne i PROSA bliver typisk først involveret i en konkurs, når et medlem henvender sig, fordi lønnen ikke er blevet udbetalt.
– Sker det, kan vi hjælpe med at sende et påkrav til arbejdsgiveren om, at den manglende løn skal betales hurtigst muligt, siger Signe Walther-Rasmussen, der er jurist i PROSA.

Privilegeret krav

Kommer lønnen fortsat ikke, så er næste skridt at ophæve ansættelsesforholdet.
– Vi vil opsige ansættelsen med arbejdsgiverens varsel på grund af deres misligholdelse og overdrage sagen til en advokat. Advokaten vil sende en konkursbegæring afsted, hvis lønnen fortsat ikke er kommet, efter også advokaten har rykket for den, forklarer juristen.

En konkursbegæring sendes til retten, der så tager stilling til, om der er så store økonomiske problemer i virksomheden, at der er grundlag for at afsige et konkursdekret. Når det er afsagt, udpeges der en kurator, der skal afvikle konkursboet og finde ud af, hvilke krav de forskellige kreditorer har – herunder de ansatte.

Det er vigtigt, at du gør din arbejdsgiver opmærksom på, at der ikke er kommet løn
- Signe Walther-Rasmussen, jurist i PROSA

Heldigvis er man som lønmodtager rigtig godt stillet, hvis ens arbejdsgiver går konkurs, oplyser juristen.
– De ansattes krav på løn er et såkaldt privilegeret krav, og de står derfor som nogle af de første til at få dækket deres krav, når en virksomhed går konkurs, siger hun.

Skulle uheldet være ude, kan de ansatte anmelde deres lønkrav til Lønmodtagernes Garantifond (LG).
– PROSA hjælper gerne medlemmer med at have kontakten til LG, når konkursen er indtruffet. Vi kan også gå anmeldelsen til LG igennem og sikre, at alle krav er kommet med, så medlemmet eksempelvis også får feriepenge, det fulde opsigelsesvarsel og godtgørelse for langvarig ansættelse, hvis betingelserne for det er opfyldt, siger Signe Walther-­Rasmussen.

Lån penge af PROSA

Medlemmer kan også låne penge af PROSA for den løn, man nu ikke får.
– Det er noget, PROSA har valgt at gøre for at hjælpe medlemmerne i den ulykkelige situation, de er kommet i. Det er jo ikke deres skyld, at virksomheden er gået konkurs, så at PROSA kan yde et lån, kan forhåbentligt hjælpe med at sikre, at vores medlemmer ikke må gå fra hus og hjem, fordi de lige pludselig mister en lønindtægt, siger hun.

Oplever du problemer med lønnen, skal du reagere.
– Det er vigtigt, at du gør din arbejdsgiver opmærksom på, at der ikke er kommet løn. Det kan være en sjælden fejl i lønudbetalingen, men det kan også være et symptom på noget mere alvorligt, siger hun.

Og det er vigtigt, at du reagerer hurtigt.
– Hvis der går flere måneder før, du rykker, fordi du gerne vil hjælpe din arbejdsgiver igennem en hård tid, så er der risiko for, at LG ikke vil dække. I stedet anser de din hjælpsomhed som, at du har ydet din arbejdsgiver et lån, og lån er ikke noget, LG dækker. I sådanne tilfælde vil din manglende løn så være tabt, siger hun.

Så hvis din chef beder dig om at arbejde under konkursen, bør du kontakte PROSA for nærmere rådgivning om dine rettigheder i den forbindelse.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…