I Netflixserien Adolescence fremgår det, at den 13-årige dreng, som anklages for mordet på en pige, også er offer for onlinemobning og -påvirkning. Foto: Netflix

Nye tider

Redaktørens indspark: Vi lærer....og alt for ofte via sociale medier

Hatespeech, antifeminisme og manosfære er blevet forrygende forretningsmodeller for influencers på sociale medier. De har fået godt tag i unge mænd over hele kloden, og det kan aflæses i meningsmålinger og valg. På få år er den mest progressive generation for manges vedkommende blevet stokkonservativ, og kønskløften er enorm for 18-25-årige. Forældre og unge taler ikke længere samme sprog, og de forstår ikke hinandens onlinekultur, advarer ekspert.

Netflix-miniserien ”Adolescence” er i marts og med god grund blevet hyldet og omtalt over hele verden.

Ud over at være en film- og fortælleteknisk genistreg med skuespil i topklasse, så har den gødet jorden for så meget refleksion, at selv den britiske premierminister henviser til den, når tale falder på usund onlinekultur.

Overordnet set handler serien om, hvad der sker, når en 13-årig dreng anklages for mordet på en jævnaldrende pige fra sin skole.

Hvad gør det ved ham, hans familie, lokalsamfundet, elever og lærere på skolen, for politifolkene og andre i området? Og hvorfor?
Der er masser af lag i serien – præcis som der er i den virkelige verden.

Et af de lag er beskrivelsen af de sociale koder, rå junglelov og den potentielle radikalisering, som er en del af unges virkelighed på sociale medier.

De har i bund og grund heller ikke kontrol med de mange usynlige tentakler fra algoritmerne bag, der hæfter sig fast på deres følelsesregister, og dirigerer dem rundt som marionetdukker.


Det fremgår med al tydelighed, at forældre reelt ikke fatter, hvad børn og unge udsættes for, og hvordan de agerer og kommunikerer online.
De kan ikke afkode deres virtuelle virkelighed.


Generationerne taler forskellige sprog og har forskellig onlinekultur, endda selvom de færdes på samme platforme og frekventerer dem i timevis dagligt på hver deres måde.

Og børnene og de unge selv tror måske også, at de har styr på medierne og platformene, fordi de er indfødte superbrugere.
Men nej!
De har i bund og grund heller ikke kontrol med de mange usynlige tentakler fra algoritmerne bag, der hæfter sig fast på deres følelsesregister, og dirigerer dem rundt som marionetdukker.

På den måde er serien et godt spejl for os alle sammen.

Noget er sket i verden. Noget er løbet af sporet, noget, som ellers er tænkt godt og kan være godt, nemlig sociale platforme og virtuelle fællesskaber.

Her skal IT-folk, sagt på pænt dansk, tage sig f…… sammen.


Maia Kahlke Lorentzen, researcher og formidler af internetkultur, online hadfællesskaber og digitalt selvforsvar, påpeger her i bladet:

”Problemet er, at vi har nogle sociale medier og platforme, som er meget kønnet. Hvor ekstreme og provokerende holdninger ofte er lig med succes. Og her har mandeguruer og all white influencers haft stor succes. Der er penge i at være manfluencer. Vi har en influencer-økonomi, hvor det ekstreme og provokerende giver opmærksomhed og indtjening,” siger hun.

Og hun kommer samtidig med en opfordring.

Vi skal bygge egne platforme uden for tech-giganternes forretningsmodel og udnyttelse af data. Platforme, som er lige så gode, men ikke kyniske i forhold til, at der er indtjening i at dele had og skabe konflikt. Det handler ikke om skærme og forbud, men om hvad der er på skærmen.

Og så siger hun noget andet. For det kræver, at det er platforme, som folk gider bruge, som er lette at bruge og ligetil. Ikke noget med at logge på fem forskellige servere.

”Her skal IT-folk, sagt på pænt dansk, tage sig f…… sammen. Det skal også kunne bruges og forstås af almindelige ikke techkyndige mennesker.”

Der skal ske noget. Og Trump-administrationen har gjort deres til at sætte gang i refleksion og handletrang.

Samme administration er i øvrigt – blandt andet – båret ind til magten af platforme som TikTok og Elon Musks X og af en generation, hvor de 18-25-årige mænd er stærke støtter.

I den generation er kløften mellem, hvad kvinder og mænd stemmer større end i alle andre grupper. Hidtil uset stor. Ikke bare i USA, men i de fleste vestlige lande. Andrew Tate-typer og anti-wokismen eller ’manosfæren’ har fået et godt tag i de yngre mænd.

 

Måske er det den første generation, der helt og aldeles er blevet formet af sociale medier – og vi aner endnu ikke, hvad det betyder.

Der sker meget i verden lige nu – og i IT og tech – som kræver en reaktion.

En af reaktionerne er et nyt syn på open soruce.

Open source-forkæmperen Tobias Fondsmark har aldrig haft så travlt og oplevet så stor interesse fra alle sider – om det så er politikere, virksomheder eller udenlandske fællesskaber.

Det fortæller han om her i bladet. Det syder og bobler med virketrang under udviklingen, igen godt skubbet frem af den verden, hvor betydningen af ’amerikansk kontrolleret’ har en anden og meget utryg værdi.

Midt i alt det mørke er det altså mulighedernes land for IT- og tech-folk. Alene det tyske marked, som boostes med voldsomt mange milliarder euro for at rette op manglende digitalisering.

Alt er åbent og muligt. Men også mere politiseret end længe set, og påvirket af verdens gang og tech-giganternes synlige politiske indflydelse.

Og så er der god tech og dårlig tech. Et valg som den nye generation af programmører, udviklere og andre i tech pludselig skal forholde sig mere nærværende til.

Det mest spændende fag med flest muligheder, vild kreativitet, muligheden for skabe morgendagens store gennembrud inden for alt fra sundhed til klima til våben til gaming.

Alt er åbent og muligt. Men også mere politiseret end længe set, og påvirket af verdens gang og tech-giganternes synlige politiske indflydelse. Der er konflikt og skillelinier også i tech og IT.

Vi lever i spændende tider.

 


Læs også...

Der mangler et opgør og nye alternativer til techgiganternes forretningsmodel, som fremmer hadtale. Tag jer sammen og kom i gang, lyder det fra Maia…

Tobias Fonsmark har aldrig før oplevet så stor interesse for datasikkerhed og open source. På tværs af europæiske grænser vokser nye initiativer frem.…

To danske forskere har fået 21 millioner kroner til at etablere det første center i verden, som skal forske i effekterne, når kunstig intelligens…

Er din arbejdsgiver blevet opkøbt af en anden virksomhed? Her vil du som ansat have nogle særlige rettigheder – bliv klogere her.

Sven Uhrenholdt Frenzel er 31 år og arbejder som systemarkitekt hos Banedanmark.

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…

"Arbejd, arbejd!" synger Bikstok Røgsystem intenst. Men er sandheden, at vi skal arbejde mer', mer' og endnu mer'? I øjeblikket er vores arbejdsliv…

Hos Abtion arbejder medarbejderne kun 30 timer om ugen, og de har fri hver eneste fredag. Extreme Programming, semi-faste arbejdstider og pomodoro er…