Du må selv klø på, hvis du skal have kradset efteruddannelse op under neglene. PROSAs årlige undersøgelse af it-folks brug af efteruddannelse viser med al tydelighed, at tid og penge til at dygtiggøre sig ikke ligefrem kommer af sig selv.
Halvdelen af alle it-professionelle har ikke fået så meget som en eneste efteruddannelsesdag betalt af arbejdsgiveren det seneste år, viser opgørelsen. Det er beskæmmende, mener Michael Tøttrup, der som ledelseskonsulent i PROSA beskæftiger sig med netop efteruddannelse.
– Der er brug for at komme ud af den daglige kontekst og hente ny viden. Ny viden som vel at mærke bringes tilbage ind i virksomheden, siger han.
Viden forældes
It-folk, der arbejder på en overenskomst, får markant flere efteruddannelsesdage end dem, der er på individuel kontrakt. Det overrasker ikke Michael Tøttrup, for en overenskomst indeholder typisk aftale om en årlig MUS-samtale, hvor der blandt andet kan tales om efteruddannelse.
Men overenskomst og MUS-samtale er ingen garanti. Du må oftest selv gøre forarbejdet. Det kan være svært at finde tid og overskud i hverdagen til at forholde sig til det mere langsigtede perspektiv, som efteruddannelse er, men indsatsen er givet godt ud, understreger Michael Tøttrup. – Mange it-folks teknologiske viden eller arbejdsfunktion bliver gennem et arbejdsliv forældet, og de skal derfor videreudvikles eller omskoles for ikke selv at blive forældet, siger han.
Statistikken afslører, at programmører og driftsfolk får markant mindst kompetencegivende efteruddannelse.
– Det undrer mig, for det er begge kerneområder inden for professionel it, der udvikler sig enormt. Særligt drift skiller sig ud. Får driftsfolk efteruddannelse er det typisk en certificering. Men udviklingen inden for drift flytter sig væk fra en systemadministratorrolle, der inhouse står for det hele, til en rolle, hvor der skal tages stilling til cloud, til webservices, til centralisering og ofte outsourcing. Det kalder i høj grad på en grundlæggende kompetenceudvikling, som slet ikke sker. Det er bekymrende, siger Michael Tøttrup.
Tid er en mangelvare
Han oplever paradoksalt nok, at arbejdsgiverne gang på gang giver udtryk for, at de prioriterer medarbejdernes kompetencer enormt højt.
– De oplever ikke, at de holder igen. Men de har den udfordring, som også vores medlemmer nævner, at der simpelthen ikke er tid til, at en medarbejder forlader arbejdspladsen i en længere periode, siger Michael Tøttrup.
Derfor er han glad for at kunne konstatere, at brugen af akademi- og diplomuddannelser er stigende. Uddannelserne er blevet reformeret – blandt andet efter stort pres fra PROSA – i retning af flere målrettede moduler.
– Det har gjort det mere relevant for en større del af it-branchen. Det er de færreste, hverken medarbejdere eller ledere, der kan forholde sig til en to-årig uddannelse. Men enkelte moduler, der måske kører over to til fire måneder og er langt mere målrettet konkrete problemstillinger fra hverdagen i arbejdslivet, opleves som langt mere relevant, siger Michael Tøttrup.