Snowdens krypterede e-mailtjeneste genopstår

En ny og mere robust tjeneste til sikker e-mailkommunikation er åbnet i USA. Internetmediet The Intercept kommer med nyheden om, at firmaet Lavabit genopstår efter godt tre års lukning.

Den amerikanske mailtjeneste Lavabit er kendt for to ting: Whistlebloweren Edward Snowden anvendte den til krypteret kommunikation, og stifteren Ladar Levison valgte at hastelukke tjenesten i 2013, da FBI var på vej til at kræve Lavabits SSL-krypteringsnøgle udleveret i håb om, at det kunne skaffe adgang til Snowdens password.

Ladar Levison frygtede, at den manøvre kunne bringe alle brugeres passwords i fare, hvilket var medvirkende til, at han tog det vidtgående skridt at lukke tjenesten og dermed også fjerne adgangen for brugerne til egne data. Det vakte irritation, men aftvang også respekt på et tidspunkt, hvor det kom frem, at flere kommercielle tjenester samarbejdede med amerikanske instanser som FBI og NSA om hemmelig adgang til en række brugerkonti.

Ifølge The Intercept er der tale om en ny arkitektur, som er langt bedre sikret mod aflytning og skærmer metadata som modtager, afsender og emnefeltets indhold i forbindelse med e-mailkommunikation. Decideret end-to-end-kryptering er planlagt implementeret inden årets udgang.

The Intercept oplyser, at tjenesten i første omgang alene åbnes for eksisterende brugere. De får dog ikke adgang til indholdet af de omkring 50 millioner e-mailkorrespondancer fra dengang, tjenesten lukkede.

Den nye overgangsarkitektur, før den fulde end-to-end-kryptering er på plads, betyder ifølge Lavabit, at det ikke længere er muligt for Lavabit at udlevere SSL-nøglen, da den er hardwareskyttet og ukendt for firmaet selv.

Når tjenesten er fuldt sikret, vil kildekoden blive gjort tilgængelig, og kunderne vil blive tilbudt tre sikkerhedsnivauer: trustful, cautious og paranoid. I paranoid-tilstanden ligger brugerens nøgle aldrig på serveren. Til gengæld er adgangen tabt, hvis nøglen slettes eller forsvinder ved en fejl.

Flere detaljer om Lavabit hos The Intercept theintercept.com/2017/01/20/encrypted-email-service-once-used-by-edward-snowden-to-relaunch/


Læs også...

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…