Første gang Prosabladet hører om Sebastian Hurup Bevensee sidste år, står han i spidsen for en gruppe på 13 mennesker, der arbejder med at videreudvikle et computerspil, som han selv har været med til at udvikle helt fra bunden på sit studie, og som netop er blevet lanceret. Det lyder som en klar succeshistorie. Men en måned senere har en fyringsrunde reduceret gruppen til tre. Spillet solgte ikke godt nok, og investorerne har sagt fra.
Endnu en måned senere er hele spilafdelingen i firmaet nedlagt. Han er blevet fyret, og hans chef har sagt op.
Ambitiøs og kreativ
Mødet med Sebastian Hurup Bevensee finder sted i et gammelt hus i en baggård. Her kan være fugtigt, når spiludviklerne møder mandag morgen. Huset ligger i Amaliegade i København, 100 meter fra Amalienborg, og her bor Investigate North samt en række andre små firmaer i computerspilbranchen. Her har han sin stol og sit skrivebord.
Sebastian vender og drejer en hvid tøjklemme i sine hænder. Han ved ikke, hvor den kommer fra. På et tidspunkt på vandringen fra hans skrivebord til sofaen, hvor interviewet foregår, har hans fingre fundet den, og hans fingre har brug for noget at lave, mens han snakker. Han dyrker parkour i sin fritid og har stærke hænder med meget hård hud.
Han er en af de tre, der udviklede det oprindelige Aporia. På Aalborg Universitets afdeling i København, AUC-CPH, blev Sebastian mediolog, en bred medievidenskabelig uddannelse i samspillet mellem menneske og maskine med en kreativ tilgang til computerspil, til lyd, film og animation.
Under sit studie, som bliver afsluttet i 2014, får han og to studiekammerater, Mikael Olsen og Kasper Boisen, idéen til at udvikle et spil helt uden tekst og dialog. Mystisk gådefuldt, derfor vælger de et mystisk navn: Aporia, græsk. Det kan betyde at være i en tilstand af forvirring og tvivl. Spillets primære formål er ikke at være et spil, men at være et testobjekt, hvor Sebastian og hans to studiekammerater kan undersøge interaktionen mellem spil og spillere og derefter skrive en opgave om 'continuation desire' og 'immersion' - når spilleren føler sig nedsænket i og omgivet af et spilunivers.
De tre er kreative og ambitiøse, og spillet Aporia bliver langt mere omfattende end normalen.
Spillets tredje udgave bliver udviklet, mens de tre stadig studerer – og så bliver de færdige i 2014 og skal ud arbejdslivet. Men de mangler noget for at komme videre med deres spil:
– Vi savner en købmand på vores hold. Købmandsverdenen, det er en verden, jeg ikke rigtig brød mig om. Det er et spil, hvor man ikke bare kan være ærlig og sige, hvordan tingene hænger sammen. For eksempel var det ikke så godt at nævne, hvis vi ikke havde nogen penge og kun var tre, der arbejdede på fuld tid. På studiet var vi vant til at se fejlene og stå og undskylde. Men som købmand skal man lade, som om man har tjek på tingene, og alt kører for én. Selv havde jeg lyst til bare at være kreativ, husker Sebastian Hurup Bevensee.
De tre bliver inviteret til at udstille Aporia-spillet i 2015.
Og dér ser Niels Wettenberg, deres kommende investor, spillet.
En købmand kommer forbi
I 2015 besøger Niels Wettenberg en udstilling af projekter på Center for Applied Game Research under Aalborg Universitet i AUC-CPH's lokaler. Han har en baggrund i film- og produktionsselskabet Zentropa, i produktionen af reklamefilm samt en uddannelse i Information Management fra CBS. Han er sådan én, der kan være bindeled mellem dem, der udvikler, og dem med penge, der gerne vil drive en forretning. Han er på det tidspunkt administrerende direktør for det lille firma Investigate North. Investigate North er oprettet med penge og investorer fra filmbranchen og har som ambition at forene film og computerspil. En film er klippet, alle valg er taget, men i et spil tager man valg uafbrudt. De to disciplinerer er svært forenelige , og det er hans opgave at gøre netop det: At udvikle ambitiøse projekter på begge platforme og finde mennesker, der kan løfte opgaven. På et gammelt Samsung-fjernsyn ser han konturerne af noget, der kan blive stort: Aporia.
– Jeg har fået fortalt, at det er for dyrt at udvikle et Triple A-kvalitetsspil i Danmark. Her står der tre drenge, der var kommet meget langt i den retning. Så det kan lade sig gøre, ser jeg.
Et AAA-spil er en af de helt store produktioner med en meget høj grafisk kvalitet og med millioner af dollars i budget, svarende til en Hollywood-film. Niels ansætter de tre, og Sebastian danner et hold på i alt 13 mennesker til både at udvikle Aporia og til andre projekter.
Vågner i en anden verden
I spillet Aporia vågner du og er alene. Verden er gået under. Du bevæger dig gennem et gådefuldt landskab, finder spor, træffer valg. Gentager du fortidens fejl, eller træffer du andre valg end dem, der før førte til noget skidt? Spillet har en parallel til nutiden med en tematik omkring forbrug/ overforbrug.
Det er mystisk, kompliceret, uhyggeligt, og spillet placerer sig mellem tre genrer: adventure, puzzle og horror. Aporia udkommer i juli 2017, og holdet går straks i gang med at arbejde med udvidelser til spillet samt forberede den konsolversion, der vil komme, når Niels Wettenberg får lavet en aftale med en udgiver med en halv million til at finansiere det videre arbejde med konsolversionen. Udgiveren bliver dog ikke landet, spillet sælger ikke til bestyrelsen i Investigate Norths tilfredshed, og i august 2017 bliver der fyret 10 udviklere:
– Vores investor kommer fra filmbranchen. Dér handler alt om billetsalg den første uge eller to efter premieren, og sådan fungerer spilbranchen ikke. Aporia laver en stille og rolig opadgående salgskurve, og det er ikke godt nok. Hvis udviklerholdet stadig skal have løn, skal det være for investorens penge, og de er der ikke.
Afskedigelserne kommer som et chok for Sebastian Hurup Bevensee:
– Det her hold, det var virkelig et genialt hold.
Sagde du det, da du hørte om beslutningen?
– Jeg vidste godt, at man ikke kan trumfe, at der ikke er penge nok.
Det var ikke kun Aporia, der ikke solgte nok - hele spilafdelingen i Investigate North har intet overskud leveret. For hver krone, der udbetales i løn, skal der omsættes for 10. Spilafdelingen er ikke i nærheden af det tal, derfor besluttes det i september 2017, at den skal lukke i slutningen af november. Sebastian Hurup Bevensee bliver fyret, og Niels Wettenberg vælger at sige op - delvist som konsekvens af beslutningen:
– Forventningerne til indtægtspotentialet for Aporia var nok skruet for højt op. Spil sælger ikke på samme måde som film. Jeg mente, at det ville være bedre at fortsætte, og at det ville gå fremad på længere sigt. Men jeg forstår godt beslutningen. Det er et argument, at spilafdelingen ikke har tjent nok penge i de seneste to år, husker Niels Wettenberg.
Bliver i den samme stol
Hvad så nu?
Sebastian Hurup Bevensee bliver siddende i den samme stol ved det samme skrivebord.
Alle de fyrede minus én har dannet et selskab, Invisible Walls, som han går ind i, dagen efter at han stopper hos Investigate North, og de lejer sig ind i de samme lokaler, som Sebastian Hurup Bevensee sidder i nu.
Han har lært rigtigt meget af forløbet. Aporia chrasher ofte, fordi spillets game-engine, Cryengine, har vist sig at være for ustabil. Til det næste spil skal der bruges en anden.
Han har også skullet styre 13 menneskers arbejde:
– Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg skulle lære, hvordan man giver ansvar fra sig, hvordan man deler arbejdsopgaverne op.
Det var især en udfordring at skulle vælge de rigtige mennesker. Sebastian Hurup Bevensee kunne se af ansøgningerne, om kompetencerne var på plads, men det er kun gennem samtalen, han kan afgøre, om folk kan spille med på et hold – og den kvalifikation er lige så nødvendig som det faglige.
Hans rolle i det nye selskab bliver som director og manager. Han skal både have det store overblik og planlægge ned til mindste detalje. Han bliver en del af firmaets ansigt udadtil, han vil være omhyggelig med at tage en nystrøget skjorte og et flashy ur på, når han skal til møde med en mulig investor, og han vil under mødet være opmærksom på ikke at pille hård hud af sine håndflader.
Hvor er kreativiteten i det?
– Der er ingen, siger Sebastian og griner. Han skynder sig at tilføje, at han har pålagt sig selv også at løse kreative opgaver i det nye selskab.
Går på tre ben
Rettighederne til Aporia ligger i et selskab for sig. Invisible Walls overtager opgaven med at vedligeholde spillet og stå for support. Lige nu er Sebastian på udkig efter en udgiver til konsolversionen af Aporia.
Invisible Walls er også ved at udvikle et nyt spil. En af Aporias største fejl er, at det ligger mellem tre genrer. Det er adventure-puzzle-horror og dermed ingen af delene:
– Gamers ved, hvad de vil have, fortæller Sebastian Hurup Bevensee. Det nye spil bliver sandsynligvis ren horror – og mere vil han ikke fortælle om det.
Et tredje ben i det nye selskab bliver Work for Hire. Holdet har med Aporia vist, at de kan levere, og der er et marked for lejetropper, der kan påtage sig at løse en begrænset og defineret opgave på aftalt tid, Og holdet har lært, at der skal omsættes for at udbetale løn.
Også Niels Wettenberg bliver siddende i huset i Amaliegade i den samme stol. Han bevarer kontakten til Investigate North som konsulent, og han danner, hvad han kalder en spilinkubator. Spilbranchen har både et stort vækstpotentiale og en stor risiko. Spilinkubatoren vil:
– Skabe fede projekter med firmaer, der også er fokuserede på at skabe forretning.
Og det vil den gøre fra huset i anden baggård i Amaliegade.
Niels Wettenberg vil selvfølgelig også samarbejde med Invisible Walls.