”Mangfoldigheden af meninger og debatter, indsamlet fra nyhedsartikler i år, viser, hvor meget AI bliver undersøgt, studeret og anvendt. AI-området udvikler sig imidlertid så hurtigt, at selv eksperter har svært ved at forstå og følge udviklingen på tværs af området. Uden relevante data til at illustrere AI-teknologiens tilstand diskuterer vi og træffer beslutninger om AI i blinde.”
Sådan skriver en række AI-forskere i forordet til rapporten AI Index 2017. Forfatterne forsøger med rapporten at give en status for AI anno 2017, og til det formål har de indsamlet en række data om AI samt fået en række førende AI-forskere til at kommentere udviklingen inden for deres felt.
Voldsom vækst i AI
Første del af rapporten dokumenterer, hvad de fleste af Prosabladets læsere nok allerede havde på fornemmelsen: Interessen for og aktiviteten inden for AI er i voldsom vækst. Et par datapunkter:
Antallet af forskningspapirer om AI er nidoblet siden 1996, antallet af iværksættervirksomheder inden for AI er 14-doblet siden år 2000, antallet af it-job med krav om AI-viden er vokset med en faktor 4,5. Her skal man være opmærksom på, at de indsamlede data for det meste omhandler USA. Selvom meget af den nyeste AI-forskning foregår i USA, så er forskerne ikke blinde for udviklingen i andre dele af verden; der har blot ikke været tid til at få det med i den første rapport.
”Vores rapport er meget US-centreret, på trods af at der er en væsentlig AI-aktivitet og udvikling i hele verden. Et enkelt eksempel er niveauet af investering og aktivitet i Kina, som er forbløffende, men uden for scopet for denne rapport,” skriver forskerne, der vil dokumentere udviklingen i andre dele af verden i senere udgivelser. Det er tanken, at rapporten skal udkomme årligt og fungere som autoritativ kilde for AI-området.
Benchmarks for udvikling
Rapporten ser også på den tekniske udvikling inden for forskellige grene af AI. Eksempelvis billedanalyse, hvor der siden 2010 har været afholdt den årlige Large Scale Visual Recognition Challenge (LSVRC), hvor software konkurrerer om at være bedst til at klassificere forskellige objekter i mere end 10 millioner billeder. I 2015 blev AI-systemerne bedre end mennesker til den opgave. Siden starten i 2010 er fejlraten for AI-systemerne faldet fra 28,5% procent til under 2,5 procent.
Det er ikke alle grene af AI, som har den slags benchmarks. Eksempelvis er der ingen konkrete benchmarks for chatbots, hvilket betyder, at chatbot-udviklingen ikke kan registreres på samme objektive måde som billedgenkendelse.
”Chatbot-dialoger er langt bag efter menneskelig dialog, og vi mangler bredt accepterede benchmarks for udvikling på det område. Tilsvarende har dagens AI-systemer meget mindre sund fornuft end et femårsbarn, men det er uklart, hvordan vi kvantificerer det som en teknisk merit,” lyder det i rapporten.
AI <> AGI
Selvom ”den sunde fornuft” ikke umiddelbart er målelig, påpeger forskerne, at det er en egenskab, som AI-systemerne endnu ikke besidder. De kan optrænes til at være langt bedre end mennesker inden for et givent område, men kommer til kort, når det gælder sund fornuft, bevidsthed eller Artificial General Intelligence (AGI). ”Hvordan kan vi måle udviklingen mod en general AI? Det er især vigtigt, da det kan være med til at adressere eller fjerne frygten for en pludselig forbedring af de generelle AI-kompetencer – en frygt, som synes at optage store dele af medierne og tilsyneladende mange lægfolk,” skriver Michael Wooldridge, datalogiprofessor fra Oxford Universitet, i rapporten.
Samfundsmæssige påvirkninger
Dermed tager han hul på nogle af de problemstillinger, som AI afføder. Tilbage i 2013 udgav to af Michael Wooldridges Oxford-kollegaer rapporten ”The Future of Employment: How Susceptible are jobs to computerisation”, der forudså stor arbejdsløshed som følge af AI. 47 procent af alle jobs er ifølge Oxford-forskerne i fare for at blive erstattet af AI og robotter.
Den slags samfundsmæssige konsekvenser ved AI kommer AI Index ikke ind på, men forfatterne håber i kommende år at se nærmere på den slags:
”Spørgsmål om samfundsmæssige risici afledt af AI bliver ikke berørt i denne rapport. Vi håber, at vi i fremtidige rapporter kan give data, som kan forankre diskussioner om AI sikkerhed og forudsigelighed, AI-algoritmers fairness, privacy i en AI-æra, etiske implikationer som følge af øget automatisering og andre emner.”
AI vil hjælpe menneskeheden
Forskerne er altså opmærksomme på skyggesiderne af AI, men det er mestendels positive røster om mulighederne med AI, som kommer til orde i AI Index 2017.
Andrew Ng, som startede Google Brain-projekt i 2011 og er en af de førende AI-forskere i verden, sammenligner AI med en anden teknologi, der vendte op og ned på alting.
”AI er den nye elektricitet, og den forandrer allerede nu mange industrier.” Han bakkes op af Daniela Rus, leder af datalogi- og AI-laboratoriet hos Massachusetts Institute of Technology:
”AI vil hjælpe os med at få bedre indsigt i nogle af vores største udfordringer: Forstå klimaforandringer ved at indsamle og analysere data fra massive trådløse sensornetværk, som monitorerer verdenshavene, drivhus-effekten og planters vækstbetingelser. Forbedre governance med datadrevne beslutninger, eliminere hungersnød med monitorering og håndtering af udbud og efterspørgsel samt forudsige og respondere på naturulykker med cyber-fysiske sensorer.”
Kan frigøre menneskelig kreativitet
Et andet AI-koryfæ, Sebastian Thrun, der blandt andet var med til at starte Googles selvkørende bil-projekt, ser AI som en måde til at frigøre mennesket til mere kreative projekter – uden dog at specificere, hvad det præcist vil blive:
”Jeg tror, at AI i en ikke så fjern fremtid vil frigøre os fra repetitivt arbejde. AI-systemer vil iagttage menneskelige eksperter udføre deres arbejde og vil langsomt erhverve de færdigheder, som vi bruger i vores daglige arbejde. Når det sker, vil mere og mere repetitivt arbejde blive udført af maskiner, hvilket frigør os til at lave mere kreativt arbejde ... Er det godt eller dårligt?
Jeg forudsiger, at historien vil se tilbage på det som en stor forbedring for menneskeheden.
Da mange af os ikke længere beskæftigede os med repetitivt fysisk arbejde, blev vi bedre uddannede, vi blev mere opfindsomme. Med den her nye revolution forudsiger jeg, at vi indtræder i en æra af hidtil uset menneskelig kreativitet.”
Måske vil AI Index 2067 – skrevet af et AI-baseret system? - bekræfte den spådom med reelle data.
Vi kan håbe.