Der er mange særlige kulturfænomener i it og tech-verdenen – fra forkærlighed for lyssværd og Star Wars-gadgets på konferencer, eller t-shirts med kultbudskaber og til en relativt stor repræsentation af publikummer til Copenhell.
Helt særlig er dog graden af og udsmykningen af laptops med vinylstickers. Altså klistermærker, der siger noget om, hvem du er, hvad du kan lide, hvad du støtter, hvilke konferencer du har været til, hvad du lytter til, og hvilke kode-sprog du sværger til.
Hvis man ikke kan kigge hinanden i øjnene, så kan man i hvert fald kigge på hinandens laptop.
Er du til hacking og privacy, eller er du gadgetdrevet?
Kan du referencer, som rækker dybt ned i talnørderi og ind i den særlige mytologi, som omfatter det binære kode-univers?
Spræller du kulørt i alle retninger eller er du kort for hovedet og strømlinet?
Og så er de en fantastisk nummerplade i en global branche med store underskove af netværk og it-nørderi-retninger.
Stickers er nærmest et kunstværk
Stickers er en del af konferencelivet. De byttes og bestilles.
De kan danne rene kunstværker eller være klistret sammen i vildtvoksende collager, der minder om gammeldags opslagstavler.
Det kan være enkelt, æstetisk og kogt ned til et par nøje udvalgte statements.
Ja, det er faktisk et statement i sig selv ikke at have stickers. Den rene laptop.
Præcist hvor længe fænomenet har eksisteret fortoner sig. Stickers som sådan, har eksisteret så længe, vi har haft klister og noget at klæbe på de flader, vi slæber med os dagligt på arbejde og ud i verden. Som Fjällræven og 2CV’en med deres ”Nej til atomkraft”-klistermærker for et par generationer siden.
Måske så længe den personlige computer har eksisteret med de anonyme sorte, metal eller grålige overflader.
Det er trods alt der en stor mængde af timer og identitet kanaliseres ind.
Med stickers på laptops kan man hurtigt afkode andre i tech-branchen.
Det er indgangen til en samtale.
Flere har beskrevet, hvordan de på it-uddannelsen først følte sig som en rigtig del af fællesskabet, som en del at it, når de selv begyndte at udsmykke deres laptops.
Af 2024-trends inden for stickers nævnes, at holografiske stickers og stickers med vandmærke, forventes at blive det nye sort.
PROSAbladet talt med forskellige it-folk og bedt dem vise deres laptop stickers.
Saloumeh, webudvikler:
Jeg tror, at det ville blive rigtig kedeligt, hvis ikke, vi har dem på skærmen. Det er første trin i it.
Jeg vil gerne have, at folk afkoder, at jeg har en relation til it og hvilke apps jeg kan lide
Jeg er særligt glad for min stickers med Copenhagen developers festival
Man får reaktioner fra alle. Vi taler om, hvor vi har fået dem, og hvis det er nogen uden for it-verdenen, spørger de, hvorfor jeg har dem, og om de ødelægger de min laptop eller ej.
Jeg er ret ny inden for it, men fornemmer, at det altid har været en trendy ting mellem udviklere. Jeg afkoder selv andres stickers.
Det kan godt få mig til at kontakte personen.
Nogle gange er det et tegn på, at personen arbejder med et bestemt program, som jeg kan lide, eller jeg vil vide mere om eller omvendt.
Henrik Kramselund, cybersikkerhedsekspert
Jeg har stickers på min skærm for at promovere diverse projekter, som jeg synes er vigtige. Det drejer sig ofte om softwareprojekter, hvor jeg er stor fortaler for open source-projekter. Så i stedet for en reklame for producenten af min laptop er der reklamer for holdninger.
Det er en del af min identitet. Jeg identificerer mig med hacking, IPv6, journalisters arbejdsvilkår, internet teknologier samt organisationer der arbejder indenfor disse områder herunder konferencer.
De fleste vil ikke afkode hele kunstværket ved første blik, men i første omgang vil laptoppen ligne en "hacker laptop" for almindelige it-brugere. Dernæst vil man kunne genkende begreber, som man selv ved noget om, genkendelse og dermed relationer. Hvis man arbejder med IPv6 ved man jo, hvad det er, og kan genkende det nemt.
Der er altid stickers, som har en særlig betydning.
I år bliver det mine Assange stickers.
Da vi har en branche, som er kendt for misogyni, har jeg også valgt flere stickers ud for at vise mine holdninger som feminist. Der står ikke direkte feminist, men dem der støtter diversitet, som den runde grønne fra RIPE NCC-konference, BornHacks med regnbueflaget indlejret og selvfølgelig min fagforenings PROSA sticker med regnbue i bogstaverne.
Jeg vil tro, at man har gjort det siden 2010 eller tidligere. Det fortaber sig i tågerne, hvornår jeg selv begyndte på det….
Jeg ser selv på andres skærme og det giver hurtigt et indtryk af, hvem det er. Jeg bliver nysgerrig. Er det Github, Django og lignende er det nok en udvikler. Hvis det derimod er hacking, er vi nok ude i en der arbejder med it-sikkerhed, måske en der laver pentest. Jeg synes, det er underholdende og it må efter min mening meget gerne være underholdende. Ordspil, sjove citater, ting vi skal huske er rart at blive mindet om.
Der er mange gange, jeg har været misundelig på mange sjove og fede klistermærker. Indimellem har jeg så fået et til samlingen.
På RIPE NCC bruger de også klistermærker aktivt på badges, så man kan se tilhørsforhold til arbejdsgrupperne der skal mødes. Det betyder at man i kaffepauserne nemt finder relevante personer at have en snak med om internetadresser, abuse og IPv6.
Sherry List, 43 år, webudvikler, programmør m.m.
Jeg har stickers på min skærm, fordi de afspejler min rejse i tech-verdenen og de forskellige projekter, begivenheder og fællesskaber, jeg har været en del af. Hvert klistermærke fortæller en lille historie om mine oplevelser og de fantastiske mennesker, jeg har mødt undervejs.
Stickers betyder meget for mig. De minder mig om de milepæle, jeg har nået, de fællesskaber, jeg har været en del af, samt de venner, jeg har fået undervejs. Det er som at bære dele af min rejse med mig, uanset hvor jeg går.
Mine favoritter: Først #ChangeTheRatio klistermærket fra min vidunderlige ven Tracy Lee, som gør et fantastisk stykke arbejde med at gøre teknologisamfundet mere mangfoldigt.
Så er der det fra hackathonet ’AI Towards Sustainability’, som jeg organiserede til den internationale kvindedag.
Samt mit retro-udseende Azure Heroes-klistermærke, som er en del af et community-badging-program, som jeg var med til at skabe hos Microsoft.
Jeg får reaktioner fra udviklere og kolleger, men de sjoveste er fra lufthavnens sikkerhedsvagter. De får altid et godt grin.
Som min gode ven Chris Noring engang sagde: ’Som udvikler har du det privilegium ikke at blive voksen! Du kan fortsætte med at være et barn og beholde dine gamle vaner.’ Så nej, jeg har altid haft klistermærker på mine bærbare computere, krus, bagage og vægge.
Stickers er altid samtalestartere eller isbrydere. Jeg har ofte set imponerende klistermærker, der fik mig til at tænke: ’Jeg må tale med denne person.’
Ali Reza Farahnak, Senior Cloud Solution Architect
Jeg har stickers for sjov, men det betyder ikke så meget.
Jeg vil helst have, at folk afkoder, hvad jeg arbejder med.
Er der stickers, du er særligt glad for at have?
Ja, ChaiGPT. Jeg har lige skiftet alle mine stickers og certifikater på min laptop ud med den.
Får du reaktioner, og fra hvem?
Ja, folk spørger, om det var svært at få certifikaterne.
Det er noget, jeg har gjort længe.
Det har været sådan længe.
Jeg afkoder også andres stickers.
Jeg kigger efter, hvilke ide- og kodesprog, de bruger.
Gerard, spildesigner, arbejder i et AAA gamedev-firma (Techland), 27 år.
Jeg deltager i konferencer og kongresser, hvor stickers deles gratis ud. Hvad er bedre end at sætte dem fast på en bærbar computer, så alle kan se dem?
Klistermærkerne er en måde at dokumentere mine brancherelaterede (og ikke kun) eventyr på. Da den bærbare computer er min go-to-enhed på hackatons og game jams, er den nyttig til at bryde isen. Måske er der nogen, der ser noget, de kan lide. Puf! På den måde starter vi en samtale.
Jeg er glad for alle sammen, selv om nogle ikke er synlige, som GDC i San Francisco. Men lige nu er det:
1. Nederste venstre hjørne, hvid glad hund - samlet på Nordic Game Jam 2024. Der var et bord med en tekst, hvor der stod [tag et klistermærke og bliv velsignet], så jeg tog et.
2. Top, smilende kartoffel i en gryde - fik den på arbejde i receptionen fra en person, der ikke længere arbejder i vores virksomhed som en afskedsgave. Jeg gav hende nogle af mine klistermærker i bytte.
3. Okay, to rumvæsner, en grå og en i guld - det er mine allerførste klistermærkedesigns, som jeg printede! Jeg er sælger i weekenden på kongresser.
Mine venner sætter også sticker på deres bærbare computere, så vi sender nogle gange hinanden opdateringer af vores samlinger og reagerer. Det er et godt startemne om game jams. De fleste af reaktioner er venlige, men jeg har også mødt reaktioner som, at det er barnligt og uprofessionelt
Jeg tror, at de fleste af klistermærkesamlerne er interessante mennesker (uvidenskabelig mening!).
