Rygraden er de IT-folk, som sidder ude i virksomheder og organisationer, og bruger deres fritid på at løfte, hjælpe, støtte og udvikle ressourcesvage mennesker til at techfremtid i et af de mest digitaliserede samfund i verden. Foto: Jakob Boserup
Der er et eller andet med IT og fællesskaber.
Noget unikt.
Noget det er svært ikke at falde pladask for og blive næsegrus imponeret over.
Og også lidt overrasket.
For stereotypen med den unge mand, der sidder alene for nedrullede gardiner, med fedtet hår, fedtede briller, plettet t-shirt, gemt for omverden og socialisering bag store høretelefoner, mens han koder, gamer og hacker nat og dag, mest nat, er så forkert en kliché, som den nærmest kan være.
Den enlige nørd omringet af gamle pizzabakker, små bakketoppe af vasketøj og skove af krøllede coladåser og Red Bull i sit indelukke er et fordrejet narrativ, som klæber stædigt fast.
Det er meget langt fra ånden i tech, vejen ind i tech, kulturen i tech, fællesskabet i tech og energien i tech.
Den er hamrende social, netværksorienteret og udadvendt, selv når personerne bag ikke er det.
Den unge mand og i øvrigt også stadig flere kvinder ér en del af en stor, bred, divers, blomstrende, megacool og sprællevende mængde. Og så er de stensikkert også med i et eller flere fællesskaber.
De samarbejder, de deler, de har passion, de hjælper hinanden, og de gør det i den mest frodige underskov af It-fællesskaber.
Pludselig har du selv lavet en app, eller et program som kan noget. Du bliver revet med og vil lære mere! Jeg tror faktisk, at hvis man allerede underviste i folkeskolerne ville børn blive grebet af det, og lære utroligt meget.
Som Matilde, 28 år, multimediedesigner og programmør, fortæller her i bladet under medlemsportrættet:
”Jeg er med til at starte en afdeling af Coding Pirates i PROSA her i september, hvor børn lærer at kode og lege med tech. Jeg synes, at det er fantastisk, dels at gøre noget sammen med andre frivillige, som også elsker at kode, og dels at være med til at skabe noget, som jeg ville ønske, at den slags havde været der, da jeg selv var pige med interesse for IT.”
Matilde har en passion, som også handler om at dele, give videre, og gøre noget sammen med andre med samme interesse.
Og i øvrigt samtidig have det sjovt.
Det er en påstand, men jeg tvivler på, at samme ånd og passion findes blandt jurister, økonomer, journalister, HR-folk eller i de fleste andre fag.
Slet ikke med samme enorme inklusion, hvor der er plads til særheder, tøjstile, piercinger, kulturer, hårfarver, diagnoser og de chikke kvinder og mænd i de mest konservative jakkesæt på en og samme tid.
Altså de IT-folk, som sidder ude i virksomheder og organisationer, og bruger deres fritid på at løfte, hjælpe, støtte og udvikle.
Lysten til at dele fremstår også klokkeklart af artiklerne om HackYourFuture.
Det er en NGO af frivillige, som siden 2017 har fået flere hundrede af indvandrere og flygtninge i arbejde som webudviklere og eller andre it-stillinger.
Rygraden i at løfte dem ind i en IT-arbejds-fremtid er de frivilliges passion for at lære fra sig.
Altså de IT-folk, som sidder ude i virksomheder og organisationer, og bruger deres fritid på at løfte, hjælpe, støtte og udvikle ressourcesvage mennesker til at techfremtid i et af de mest digitaliserede samfund i verden.
Det sker med smil på læben. Uden dikkedarer. Men medsvedig pande og laserfokus på virkeligheden ude på IT-arbejdsmarkedet.
I løbet af 8 intensive og benhårde kursusmåneder bliver folk fra vidt forskellige lande, kulturer, mange med dybe traumer i bagagen, og mange uden overhovedet at kende til IT opgraderet til at få et arbejde, et netværk, en karriere og en fremtid i Danmark.
Det sker med smil på læben. Uden dikkedarer. Men med svedig pande og laserfokus på virkeligheden ude på IT-arbejdsmarkedet.
Fingeren skal være plantet direkte på pulsen. Curriculum skal rettes lynhurtigt.
Alt gøres for at hjælpe med at tilpasse til øjeblikkets virkelighed. En virkelighed som peger mod færre juniorstillinger og færre webudviklerstillinger. Som grundet AI kræver stigende specialisering og fokus på cloudservices.
Jeg kunne godt se, at jeg uden HYF ville jeg ikke komme videre. Ikke få et netværk og karriere i Danmark.
Og IT kan mere end de fleste tror.
Lyt bare til 36-årige Saloumeh Sarabi.
un er fra Iran, uddannet jurist, og havde aldrig tænkt på eller overvejet IT eller tech som karrierevej, da hun landede i Danmark første gang i december 2017.
”Der sker bare noget, når du begynder at kode og arbejde med IT. Det er lidt som en belønning. Der er en logik, der er noget kreativt, du kan skabe og se resultatet. Det er spændende. Pludselig har du selv lavet en app, eller et program som kan noget. Du bliver revet med og vil lære mere! Jeg tror faktisk, at hvis man allerede underviste i folkeskolerne ville børn blive grebet af det, og lære utroligt meget”.
Hun tog uddannelsen hos HackYourFuture og landede et job som webudvikler i en stor virksomhed.
”Jeg kunne godt se, at jeg uden HYF ville jeg ikke komme videre. Ikke få et netværk og karriere i Danmark. Det ville altid være lavt betalte servicejobs, og jeg ville ikke kunne bruge min jura-uddannelse fra Iran”, fortæller Saloumeh Sarabi her i bladet.
Måske Folkeskolen og hjemmene kan lære noget.
Børn vil elske IT, og det er sjovt, og det er det samme som at tappe ind i alle de trafikårer, som allerede er samfundets væsentligste infrastruktur.
1.000 milliarder kroner, så meget har de fem største techgiganter så vidt kastet efter AI-udvikling i år.
Nogen der allerede gør noget er Coding Pirates.
Prosa åbner her til efteråret en lokalafdeling, af organisationen, hvor frivilligere lærer børn af kode og arbejde med IT og tech. Igen frivilligheden og passionen for at dele og lære fra sig.
Coding Pirates frivillige udfylder de huller, som børn med interesse for IT og tech ofte efterlades i, fordi hverken Folkeskole eller voksenverden endnu ikke helt har fået blikket op for, hvor meget tech kan, og hvor sjovt det er for børn at få fingrene ned i og beherske selv.
Så stor er interessen, at tusinder af børn over hele landet står på venteliste.
Det er også fremtiden.
Altså den vej, som penge og jobs søger.
1.000 milliarder kroner, så meget har de fem største techgiganter så vidt kastet efter AI-udvikling i år. Bare de fem. Og næste år ventes det at være endnu højere. Nogen tror på det her. Og de skal i hvert fald have deres penge tilbage.