Tilbage til tegnebrættet eller ud over stepperne – har sprogmodellerne tabt pusten?
Kan sprogmodellerne være ramlet ind i en mur, hvor det er begrænset, hvor meget bedre de kan blive? ChatGPT5 var trods alt ingen revolution og skuffede mange? Uenigheden og sprogmodellerne fremtidige evner er store blandt de eksperter, som PROSABladet har talt med. De siger på ja og nej.
Er sprogmodellerne blevet trætte – eller er det os, der har fået urealistiske forventninger?
Det spørgsmål stillede en del, da ChatGPT-5 blev præsenteret. Der lød det næsten som begyndelsen på en ny æra, men endte med at skuffe mange. Kort efter lanceringen begyndte nettet nemlig at flyde over med eksempler på stavefejl, forvirrede svar og bristede illusioner.
Men er det er tegn på, at vi er ved at ramme muren for det mulige, eller er de stadig meget potentiale i udviklingen af generativ AI. Det spørgsmål har PROSABladet stillet fire danske eksperter på området.
Det er ligesom med en motor. Der er nogle fysiske begrænsninger. Du kan sætte en større motor i og optimere på benzinindsprøjtningen, men på et tidspunkt, når du til et punkt, hvor det ikke er så let at gøre den hurtigere.
Thomas Bolander, foto: Bax Lindhardt
Algoritmens begrænsninger Spørger man professor ved DTU, Thomas Bolander, er det sandsynligt, at sprogmodeller som ChatGPT groft sagt er så gode, som de kan blive.
”Så længe de er bygget op på den måde, de er, vil der altid være nogle begrænsninger for, hvad sprogmodellerne kan. Så hjælper det ikke bare at gøre dem større,” siger Bolander med henvisning til, at man kan forbedre sprogmodellerne ved at tilføje en stadig stigende mængde data.
”Sprogmodellerne er baseret på en bestemt algoritme, og hvis du har mere computerkraft, kan du måske få den til at opføre sig bedre og virke mere imponerende, men der vil stadig være begrænsninger i selve algoritmen,” uddyber han.
”Det er ligesom med en motor. Der er nogle fysiske begrænsninger. Du kan sætte en større motor i og optimere på benzinindsprøjtningen, men på et tidspunkt, når du til et punkt, hvor det ikke er så let at gøre den hurtigere.”
En anden slags intelligens kræver nye idéer Bolander peger dog på, at man forsøger at kompensere for eksempelvis ChatGPT's mangler ved at tænke i nye baner.
”Man begynder at lave versioner af ChatGPT, hvor den kan finde på at sige, at den nu bruger tænketid. Det er anderledes end tidligere versioner, hvor den bare spyttede et svar ud med det samme. Man prøver at få den til at blive bedre til at ræsonnere, men det er nok ikke den endelige løsning på problemet.”
Der skal mere til, hvis man vil skabe kunstig intelligens, som kan nå et markant anderledes niveau, lyder det fra professoren.
”Hvis man gerne vil have en grundlæggende anden slags intelligens og ræsonnementsevne, så er der ikke anden vej frem end at sætte sig tilbage til tegnebrættet og få de rigtige idéer. Mit gæt er, at det tager længere tid, end man hidtil har troet. Der er meget fokus på det inden for forskningen, for det er en nød, som mange gerne vil knække. Men vi har gang på gang set, at man udvikler en ny teknologi, som rykker meget i starten, og så flader udviklingen ud.”
Men det betyder ikke, at vi er færdige med at se, hvordan ChatGPT og andre sprogmodeller kan skabe forandringer i samfundet, understreger Bolander.
”Nu har man udviklet en teknologi. Det betyder ikke, at man har undersøgt alle de ting, man kan bruge den til. Der kan være mange steder i industrien, hvor man kan bruge den til funktioner, man endnu ikke har tænkt på. Selv hvis sprogmodellerne ikke udvikler sig mere, end vi ser i dag, kan der være en lang udvikling i, hvordan vi integrerer dem,” siger han.
Der er mange ting, vi ikke kommer til at få fra sprogmodeller – som øjenkontakt og måske endda vores lugtesans.
Anders Søgaard, foto: Alexander Banck-Petersen
Sprogmodeller kan være komplekse og kreative En af dem, der ikke mener, at de store AI-sprogmodeller har mistet pusten, er professor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, Anders Søgaard. Han tror heller ikke, at vi skal regne med, at de sætter tempoet ned i fremtiden.
”Rigtig meget kontorarbejde kan vi i virkeligheden godt få ChatGPT til at udføre. Spørgsmålet er, om vi vil det. Der er mange ting, vi ikke kommer til at få fra sprogmodeller – som øjenkontakt og måske endda vores lugtesans. Men der er ingen grund til at tro, at der findes kognitivt arbejde, som mennesker kan klare, men som sprogmodeller ikke kan udføre,” siger Søgaard.
Han mener, at kunstig intelligens kan være lige så kompleks og endda også kreativ, som mennesker kan.
”Sprogmodellerne kommer til kort i andre sammenhænge, men det er ikke et kompleksitetsspørgsmål. De her modeller løser allerede opgaver, som kræver kreativitet og mange års erfaring. Kreativitet er selvfølgelig også et begreb, vi har begrænset forståelse for, men jeg vil alligevel mene, at sprogmodellerne opfører sig på en måde, der minder om menneskers, når vi siger, de er kreative,” siger Søgaard.
Vilde og uklare forventninger Skal man forstå den skuffelse, mange følte, da de prøvede den nye ChatGPT-5, skal man kigge på de forventninger, mange havde til den nye model.
”Jeg havde ikke forventet mig andet af ChatGPT-5 end det, ChatGPT-5 repræsenterer. Ligesom jeg ikke havde forventet mig andet af Claude 4.5 eller de andre modeller, der er kommet,” siger Anders Søgaard og tilføjer:
”Men det er tydeligt, at det var der mange andre mennesker, der havde.”
Anders Søgaard peger på, at vi bevæger os ind på et område, hvor det er svært at afgøre, hvad vores forventninger egentlig indebærer i forhold til de nye sprogmodeller.
”Et af problemerne i forhold til modtagelsen af ChatGPT-5, Claude 4.5 og nogle af de nyere modeller er, at vi har nærmet os en teknologi, der kan alt det, mennesker kan. Det betyder, at vi bevæger os ind i et begrebsområde, hvor folk er lidt usikre på, hvad de mener, når de knytter begreber til den menneskelige hjerne.”
Anders Søgaard peger i den forbindelse på, at begreber som fri vilje og bevidsthed er meget svære at definere. Det danner grobund for nogle tågede forventninger til sprogmodellerne.
”Vi er et sted, hvor det er blevet let for folk at projicere en masse forestillinger ind i teknologien.”
Mange af forventningerne stammer fra firmaerne selv, som i deres markedsføring sætter barren for, hvad modellerne skal kunne, både højt og ukonkret, mener Anders Søgaard.
”OpenAI og andre firmaer som dem har selv pustet til ilden. Det rammer dem i nakken, fordi folk ikke har kunnet gøre andet end at blive skuffet,” siger han.
”Hvis jeg skal være lidt fræk, så tror jeg, at alt andet end et forsøg på at udslette menneskeligheden havde skuffet folk i forbindelse med udgivelsen af ChatGPT-5. Der har været nogle Hollywoodagtige forestillinger om, hvad den skulle kunne.”
Daniel Herschcovich, foto: Alana Ocano
Kommer an på øjnene, der ser
Adjunkt ved Københavns Universitet, Daniel Hershcovich, mener ligesom Anders Søgaard, at der stadig er masser af udvikling i de store sprogmodeller. Han peger dog på, at forbedringerne skal ses i forhold til de forskellige målgrupper.
”Man kan måle det ved at bruge benchmarks, som viser, at de bliver bedre og bedre til mange opgaver. Men som bruger kan man ikke altid se det kvalitativt, fordi forskellen bliver sværere og sværere at mærke, hvis man ikke er ekspert inden for det område, hvor forbedringen sker,” siger han.
Daniel Hershcovich har lavet et projekt, hvor han har undersøgt, hvordan sprogmodellerne er blevet bedre til at svare på spørgsmål inden for bl.a. jura.
”Der ser vi en klar udvikling, men hvis man ikke kender nuancerne i lovgivningen, kan man ikke se forskellen,” siger han.
Han understreger, at der er rig mulighed for at udvikle sprogmodellerne i fremtiden – uanset hvor meget data man skal bruge.
”Jeg tror ikke, man vil løbe tør for data. Det kommer an på, hvilken type data man skal bruge. Hvis det er internetdata, kan man måske løbe tør. Men hvis det er data som for eksempel feedback fra eksperter med tilbagekobling til modellerne om, hvorvidt deres svar er rigtige eller ej, så kan man stadigvæk samle ind,” siger han.
Grænser for sprogmodellerne En, der er mere skeptisk over for, hvor meget man kan udvikle de nuværende sprogmodeller, er lektor ved IT-Universitetet, Anna Rogers.
Hun mener, at sprogmodellerne altid vil have nogle grundlæggende problemer, for eksempel at de leverer resultater med svingende succes og nogle gange kommer med faktuelt forkerte udsagn.
”Disse begrænsninger stammer fra selve modellernes natur og den måde, de er trænet på,” siger hun.
Hun mener derfor, at der vil være grænser for, hvor gode sprogmodellerne kan blive. Men det kan være svært at definere, hvad forskellen egentlig indebærer.
”Jeg tror ikke, at menneskelig indsigt eller evnen til at løse problemer er simple fænomener. Mange opdagelser sker ved en tilfældighed eller som følge af fejl, og de fleste kunstværker er påvirket af det, der kom før. Vores måde at tænke på ændrer sig også hele tiden – både af nye indsigter og af det, vi allerede kender,” siger Anna Rogers.
Hun argumenterer for, at det derfor ikke giver mening at tale om, at sprogmodellerne skulle have menneskelige egenskaber som kreativitet.
”Når noget er så dårligt defineret, synes jeg ikke, det giver særlig meget mening at tale om, hvorvidt modeller er 'kreative' eller ej. De gør det, de er programmeret til at gøre – og det kan indebære en vis grad af tilfældighed,” siger Anna Rogers.
”Resultatet af den proces kan sagtens være nyttigt, men at kalde det kreativitet er efter min mening en unødvendig menneskeliggørelse,” slår hun fast.
Sora 2 indvarsler fremtidens måde at kommunikere stadig mere visuelt med venner og omverdenen i sociale feeds. Du er instruktøren og stjernen. Men det…
Det er absolut ikke let at få et ben inden for i spilindustrien, når man kommer fra udlandet og har taget en uddannelse i Danmark. De regler, som skal…
I følge studie fra Microsoft er oversættere efterfulgt af historikere, de mest udsatte stillinger i forhold til AI. Webudviklere, forfattere, sælgere,…
En svag adgangskode var tilstrækkeligt til, at en ransomware-bande formåede at ødelægge en 158 år gammel virksomhed og gøre 700 mennesker…
Dine oplysninger
Cookies er små tekstfiler, som bliver gemt på din computer. De indeholder blandt andet oplysninger om, hvilke sider du besøger på internettet. Oplysningerne er anonyme, og de afslører ikke din identitet. Det er kun os, der har adgang til oplysningerne.
Her kan du se, hvilke oplysninger der bliver gemt i cookies på din computer, når du besøger vores hjemmeside, og hvor længe de bliver gemt. Du kan altid opdatere dit samtykke ved at klikke på Cookie-samtykke i bunden af siden.
