To demokrater – hver sin digitale strategi

Kandidater og partier, der er bedst til at segmentere deres vælgere og tale målrettet til de rigtige med en sikker sans for timing, har en utvetydig fordel i ræset mod taburetterne. Og digitaliseringen af kampagnerne vokser. Ifølge amerikanske The Telegraph udgjorde det digitale budget i 2012 1,7 procent af de totale udgifter. I 2016 var det tal steget enormt, til 14,4 procent.

Samtidig voksede annonceringsomkostningerne i tv med hele 13 procentpoint. 40 procent af udgifterne til digitale kampagner (cirka 428 millioner dollars) gik alene til Facebook

Men it er ikke alt. En digital strategi skal tilpasses politikernes hovedbudskab. Selv de bedste it-løsninger og digitale virkemidler kan ikke redde et dårligt produkt.

I forbindelse med de amerikanske primærvalg og præsidentvalget blev flere forskellige bud på digitale valgstrategier, der definerede Bernie Sanders’ og Hillary Clintons kampagner, tydelige.

To demokratiske strategier

Hillary Clinton havde et digitalt team på over 100 ansatte, og hun brugte millioner af dollars på at lave målrettede Facebook-kampagner til unge vælgere. Langt hovedparten af budgettet gik til at mobilisere vælgere i 20’erne. Det er en gruppe, der sjældent dukker op i stemmeboksen i de såkaldte svingstater, som afgør det amerikanske valg: Ohio, Florida, North Carolina, Iowa, New Hampshire og Pennsylvania.

Det var en klassisk segmentering, der analyserer en målgruppe, som målrettet fodres med indhold, der stiller Hillary Clinton i et bedre lys og Donald Trump i et værre. Resultatet var skuffende. Hillary Clinton vandt kun i New Hampshire. Segmenteringen var traditionel, men platformen var digital.

Bernie Sanders’ kampagne modtog flere donationer end nogen primærvalgkampagne i amerikansk historie – og mere end Obamas valgkamp i 2008. Uden opbakning fra Wall Street var kampagnen tvunget til at hente pengene fra ”small donors”. Strategien var at kommunikere tidligt og ofte med støtterne. Al kommunikation skulle være så interaktiv som muligt, og selv hardcore-fundraising skulle være fokuseret på politiske emner. Det førte blandt andet til en fundraising-mail med politiske budskaber, som fik 7 millioner views på Facebook. Linket mellem politisk identitet og donationerne hang tæt sammen. 

Efter New Hampshire-sejren i primærvalget tematiserede Sanders eksplicit donationerne som politisk modmagt til etablissementet, som han advarede mod, ville gøre, hvad det kunne, for at knække hans kampagne. Det udløste rekordhøje bidrag på 6.300.000 dollars og kan forklares ved, at enkelte støtteopfordringer var direkte indskrevet i den politiske fortælling: En politisk revolution af de almindelige arbejdende amerikanere, som tager magten fra de rige i Wall Street.


Læs også...

Sara Amini havde ingen masterplan om at ende i toppen af IT og ville faktisk hellere arbejde med mennesker end programmere. I dag er hun Group CIO for…

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Der er simpelthen for meget på spil i forhold til vores sikkerhed og tryghed, når det kommer til regulering af AI. EU skal på banen nu, og ikke bare…

Efter år som softwareingeniør i store virksomheder fandt Peter Justesen noget i undervisningen på Erhvervsakademiet, han ikke havde forventet: En…

2027 kan resultere i bølger af AI-assisterede cyberangreb, og udviklingen er i det hele taget ude af kontrol. Senest har en amerikansk virksomhed ved…

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina overgik robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…