Lad os skrue tiden knap 30 år tilbage. Vi er i 1997, og de tre venner – Jacob Herbst, Gorm Mandsberg og Klaus Kongsted – er for nylig blevet færdige med studierne på DTU.
De har lyst til at starte deres egen virksomhed. De tror på, at de kan skabe nogle IT-løsninger, der rent faktisk kan gøre en forskel, og som er bedre end det, der allerede er på markedet.
De vælger at satse på sikkerhed. En lille niche i IT-branchen, og som på det her tidspunkt er en nærmest ikkeeksisterende disciplin.
”Vi tænker lidt, at de sikkerhedsproblemer, der er, nok er noget, man i løbet af 10-15 år vil få styr på. Så det der sikkerhedsmarked er nok ikke noget, der er kommet for at blive,” siger Jacob Herbst og fortsætter:
”Da vi starter, har vi en opfattelse af, at hvis det virkelig kommer til at gå godt, så kan vi måske blive 20-30 ansatte. For større bliver det marked jo nok ikke.”
Det skulle vise sig, at alting udviklede sig radikalt anderledes, end de tre venner havde troet.
IT-sikkerhed var – og er – i den grad kommet for at blive, og den virksomhed, som de tre venner stiftede, er også blevet en stor succes.
Virksomheden hedder Dubex, og i juni blev det meldt ud, at de tre stiftere har solgt deres hjertebarn til Conscia. Når købet bliver godkendt af konkurrencemyndighederne, er det planen, at Dubex’ 80 medarbejdere skal flytte ind hos Conscia i Nordhavn i København.
Dubex-brandet bliver lagt i graven, og fremtiden kommer til at udspille sig i et hus med mere end 1.400 ansatte fordelt i 10 lande.
Hvorfor har I valgt at sælge?
”Når vi kigger på sikkerhedsmarkedet i dag, så sker der rigtig meget konsolidering. Særligt når man skal levere services, er vi et sted i dag, hvor størrelse bare betyder noget. Det at have mange kunder og et stort marked er rigtig vigtigt. Så vi ville gerne være en del af noget større,” siger Jacob Herbst.
Et salg af en virksomhed er ikke noget, der sker over natten. Processen har været i gang i omkring trekvart år, fortæller Jacob Herbst, og det har været et lidt underligt limbo at gå rundt i.
”Vi har jo selvfølgelig skulle sørge for, at vores forretning kørte videre som normalt – og selvom vi har haft rigtig meget lyst til at indvie folk i alt det, der foregik, kunne vi ikke fortælle noget,” siger han og fortsætter:
”Så det er helt klart en lettelse endelig at kunne fortælle det og dele alle de tanker, visioner og idéer, der ligger bag vores beslutning.”
Da vi startede, var der jo stadig en diskussion om, hvorvidt internettet overhovedet var kommet for at blive eller ej
PROSAbladet taler med Jacob Herbst få dage efter, at salget er blevet offentliggjort. Og hvordan har man det egentlig i maven, når sådan noget sker?
”Det er lidt blandede følelser, jeg sidder med,” siger Dubex-stifteren.
”På den ene side er der måske lidt vemod. Selvom Dubex ikke forsvinder, så gør det jo på en måde alligevel – det bliver i hvert fald noget andet, end det hidtil har været. Men den anden vej rundt har jeg også en rigtig god fornemmelse. For jeg tror på, at det, vi er i gang med nu, er et rigtig godt skridt for os.”
Da Dubex var i sine spæde år, var det på ingen måde drømmen, at virksomheden skulle vokse sig stor og sælges til en større spiller.
Som sagt troede de tre stiftere egentlig lidt, at sikkerhed mere eller mindre var en døgnflue.
”Da vi startede, var der jo stadig en diskussion om, hvorvidt internettet overhovedet var kommet for at blive eller ej,” siger Jacob Herbst.
”Og noget af det, vi brugte lang tid på i de første år, var i det hele taget at hjælpe virksomheder med at komme på nettet og som en del af det at få dem forklaret, at de også havde behov for noget sikkerhed.”
Den cyberkriminalitet, der var på det tidspunkt, var primært i USA, hvor der var begyndt at komme en lillebitte smule tyveri af kreditkort.
Det var helt grundlæggende antivirus og firewall, som Dubex-folkene havde fokus på i de første år. Man skal huske på, at trusselsbilledet også var et helt andet, end det vi ser i dag.
”Vi var ikke for alvor begyndt at se nogen angreb. Den cyberkriminalitet, der var på det tidspunkt, var primært i USA, hvor der var begyndt at komme en lillebitte smule tyveri af kreditkort,” siger Jacob Herbst.
”Så det, man primært beskyttede sig mod, var det, vi kan kalde hobbyhackere, som syntes, det var sjovt at hacke sig ind i et system – bare for at vise, at de kunne.”
Selvom Dubex-folkene fra dag ét har haft et mål om at være førende inden for deres felt, havde de ikke synderlig store armbevægelser i begyndelsen.
De ville gerne skabe en virksomhed, som de selv havde lyst til at arbejde i, men derudover var ambitionsniveauet egentlig relativt beskedent.
Var det en klassisk historie om tre venner, der startede nede i en kælder og langsomt byggede en virksomhed op derfra?
”Ja, eller tæt på. Det var godt nok hjemme i Klaus’ lejlighed,” siger Jacob Herbst.
”Og relativt hurtigt fandt vi ud af, at det der med at sidde hjemme og køre et firma ikke fungerede. Så vi fandt nogle lokaler ude på Islands Brygge.”
Og dengang var Islands Brygge langt fra det, vi kender i dag. Det var stadig Københavns bagside, som Jacob Herbst udtrykket det.
”Der var stadigvæk sojafabrik, og Nokken var også stadig derude. Så det var noget helt andet,” siger han og fortsætter:
”Men vi fik nogle ret fede kontorlokaler med udsigt udover vandet. Så jeg sad på første parket og overværede opførelsen af Fisketorvet lige ovre på den anden side af havnen – og vi havde også fornøjelsen af at se optagelsen af den sidste Olsen Banden-film. Den der ikoniske scene, hvor de går på havnekajen, blev optaget lige udenfor vores vinduer.”
Sikkerhed er gået fra at være sådan en nicheting, som nogle få nørder synes er sjovt, til i dag at være noget, der bliver diskuteret på ledelses- og bestyrelsesniveau.
Når Jacob Herbst i dag kigger tilbage på sine knap 30 år i sikkerhedsbranchen, er han især stolt af, at han og resten af Dubex har været med til at definere markedet.
”Vi har været med så længe, og det har været superspændende at være en del af hele den rejse og opleve al den udvikling og modning, der er sket,” siger han og fortsætter:
”Sikkerhed er gået fra at være sådan en nicheting, som nogle få nørder synes er sjovt, til i dag at være noget, der bliver diskuteret på ledelses- og bestyrelsesniveau. Det er et ret vildt skifte.”
Og der er ingen tvivl om, at Dubex er en af de aktører, der kan tage en stor del af æren for, at IT-sikkerhed er kommet højere op på agendaen.
”Hvis man skal klappe sig selv lidt på skulderen, så er jeg stolt over den rolle, vi har haft i forhold til at opbygge den danske sikkerhedsbranche. Når vi kigger os omkring i dag, så kan vi se rigtig mange af de mennesker, som vi har haft noget at gøre med, ude i branchen. Så de tanker, som vi har haft, lever rundt omkring og bliver bygget videre på.”
”Jeg er stolt af at have bygget en virksomhed, som er førende inden for det, vi laver. Og jeg er stolt over de mange medarbejdere, vi har haft gennem årene, og som vi har sendt videre med en hel masse gode ting i bagagen,” siger Jacob Herbst.
Vi har gennem årene haft rigtig mange henvendelse fra både danske og udenlandske spillere, som gerne ville købe os.
Det har altid været en ledestjerne for Jacob Herbst og de to andre stiftere, at de ville skabe en god arbejdsplads med de rette værdier.
Og den ledestjerne er i virkeligheden også årsagen til, at Dubex først er blevet solgt nu, fortæller stifteren.
”Vi har gennem årene haft rigtig mange henvendelse fra både danske og udenlandske spillere, som gerne ville købe os,” siger han og fortsætter:
”Det, der har været det vigtigste for os, er, at vi kun ville sælge til en virksomhed, som vi også selv gerne vil være en del af.”
Og ja, penge betyder da også noget, for stifterne har ikke haft lyst til at forære Dubex væk (prisen, som Conscia har betalt for Dubex, er i øvrigt ikke blevet offentliggjort), men grundværdierne har betydet mere end en stor check.
”Når man bygger en virksomhed og ansætter en masse mennesker, så føler du et ansvar for de folk, du har ombord. Og du har ikke lyst til bare at kaste dem ind et sted, hvor du ikke en god mavefornemmelse. Så den del har betydet rigtig meget.”
I de seneste år har Klaus Kongsted ikke været en del af hverdagen hos Dubex, og mens Gorm Mandsberg har været adm. direktør, har Jacob Herbst haft en mere udadvendt rolle som teknisk chef.
Han bliver brugt som ekspert i medierne, og han er blandt andet også forperson i Cybersikkerhedsrådet.
Hvordan er det for dig personligt at have fået den her ekspert-rolle?
”Jeg ser det mest som et skulderklap fra omverdenen på, at alt det, vi har lavet, faktisk har gjort en forskel. Det er et eller andet sted en anerkendelse af den tilgang, vi har haft.”
Måske kan man tænke, at en virksomhedsrejse med tre stiftere kan have været turbulent, men ifølge Jacob Herbst har der altid været godt stemning mellem de tre gamle DTU-venner.
”Jeg tror, at det, at vi har været tre om det, har været en styrke. Vi har altid haft nogen at sparre og tale tingene igennem med. Vi har faktisk aldrig været rigtig uenige eller rigtig op at diskutere og toppes omkring noget. Vi har været gode til at mødes og finde kompromisser,” siger han og fortsætter:
”Det, at man er tre, kan måske også være med til at gøre den proces lidt nemmere. Ikke forbi vi har siddet i rundkreds, og så er der nogen, der er blevet nedstemt. Men jeg tror på en eller anden måde, at det har gjort det nemmere at enes og mødes omkring ting.”
Jeg skal fortsat være et ansigt udadtil i forhold til sikkerhed.
Det har skabt en god dynamik?
”Ja. Men selvfølgelig har der da også været svære perioder – blandt andet i årene efter og omkring finanskrisen. Det var nogle knap så sjove år. Man lærer meget undervejs omkring at drive en virksomhed, og vi har da bestemt også betalt vores lærepenge igennem årene i forhold til at satse på nogle forkerte ting og ansætte de forkerte folk.”
Selvom Dubex ikke længere er sin egen lille enhed, slipper Jacob Herbst ikke sikkerhedsbranchen.
Han fortsætter hos Conscia, hvor han skal lave nogenlunde det samme, som han har gjort med Dubex-kasketten på.
”Jeg skal fortsat være et ansigt udadtil i forhold til sikkerhed,” siger Jacob Herbst og fortsætter:
”Conscia har også et ønske om at ville noget nyt inden for sikkerhed og dermed også have noget mere synlighed. Det er noget af det, som jeg også skal være med til.”
Men hvordan bliver det, når man ikke længere selv har taktstokken?
”Ja, det er et godt spørgsmål. Det glæder jeg mig egentlig også til selv at finde ud af. Det er altid svært at vide, før man står i det – men jeg har da klart en tro på, at det bliver rigtig godt. For jeg tror på, at vi kommer ind et godt sted med en endnu større platform at stå på.”