Digitaliseringsminister Marie Bjerre
TEMA

Vi skal have digitalisering forankret i den politiske debat

36-årige Marie Bjerre er Danmarks første digitaliseringsminister. Hun skal samle trådene, hjælpe med oprydningen og vil sætte retning på en digitalisering, efter at den i årevis er blevet udrullet under danskerne i kludetæppeform og fra ministerium til ministerium.


> Se video med ministereren på LinkedIN

Marie Bjerre er en nyskabelse i dansk politik. Så ny, at hun måske endnu ikke helt er landet, da PROSAbladet møder hende på kontoret en måned inde i ministertiden. Det er slutningen af januar, og hendes nye ministerium i Stormgade er halvtomt og uden eget dørskilt. 

Skriveborde står i kø langs panelerne og venter på nye ejere, og det er som om, at selv de grafikere, der designer offentlig skiltning, er blevet taget på sengen over, at Danmark nu skal have et Digitaliserings- og ligestillingsministerium, lige der hvor boligministeren ellers sad.

Marie Bjerre er blevet kastet lige ud i det. Det handler mest om at komme på plads, få overblik, vise sig frem for danskerne og nok ikke så meget om at rulle visioner ud. Kalenderen er så tætpakket med interview og hilse på-møder, at PROSAbladet helt stramt blot er bevilget 20 effektive minutter. Alle vil have deres bid af Marie Bjerre og kræver kalendertid, og medierne bugner sidst i januar med portrætter af det ny, relativt ukendte ansigt i dansk politik. 

Hun er Danmarks første digitaliseringsminister, 36 år, politisk aktiv i Venstre siden de unge dage, folketingsmedlem siden 2019, advokat, hentet ind fra Aalborg og har på cv’et aldrig haft ordførerskaber eller politiske mærkesager, som har med it at gøre.

Alt det blev ændret midt i december med en opringning og et spørgsmål fra hendes politiske chef: Kunne Marie Bjerre tænke sig at være digitaliserings- og ligestillingsminister i den ny flertalsregering hen over midten?

Digitaliseringen er et nyt område. Ligestilling har hun derimod beskæftiget sig indgående med. 

– Min første tanke var: Hvad er det? Hvad indebærer det? indrømmer hun.

Var hun så i tvivl?

– Nej egentlig ikke. Det er et enormt spændende og meget vigtigt område. Og så er det et kæmpe område, svarer hun.

Få dage efter stod Marie Bjerre i flokken af nye ministre, der blev præsenteret for offentligheden i bidende frostvejr på brostenene foran Amalienborg. Hun stod bagest og ude i siden, kun lige til at skimte mellem skuldrene på Lars Løkke og Troels Lund Poulsen (V), men med et stort hvidt smil, der alligevel lyste klart op mellem alle de mørke frakker og blå jakkesæt. Hun er den friske, gode historie i en regering, som skutter sig mod en bededags-stormfront.

Marie Bjerre bliver en særdeles synlig minister. Hun SKAL være en synlig minister. Hun er politisk castet til og sidder på to områder, digitaliseringen og ligestillingen, der begge kører som en understrøm gennem samfundsdebatten. Ja, ligefrem omkring indretningen af samfundet. Nogle gange endda flettet ind i hinanden.

Hun har ansvaret for Digitaliseringsstyrelsen, og dermed ansvaret for hele den offentlige digitalisering. Tidligere har man bare digitaliseret med udgangspunkt i Finansministeriets strategi om effektivisering eller for at være med på bølgen og et foregangsland. Nu er der en minister, og dermed en ansvarlig, som skal stille spørgsmålene: ”Hvordan”, ”skaber det værdi” og ”kommer alle med på vognen”? Eller som skal svare, når andre undrer sig over, hvilken værdiskabelse der mon er tale om for de udsatte, som er tabt af det digitale samfund.

Det kan vise sig at være en ret tung opgave.


Bliver meget synlig
Ministeren kommer altså til at være meget i medierne. Og meget i samråd. Begge områder handler om at balancere i et farvand af følelser og nye tider. Digitaliseringen handler på mange måder om det hele. Også meget af det, der er gået galt.

Er hun ikke bange for, at det går ligesom i Norge, hvor der kortvarigt var en digitaliseringsminister, men ministerposten igen blev nedlagt ved seneste regeringsskifte?

– Det vigtige for mig er, at vi får it og digitalisering forankret i den politiske debat og i debatten med borgerne. At digitaliseringen kommer ind i lovgivningen. At borgerne kan have tillid til digitaliseringen. At der kommer retning på digitaliseringen. At debatten om digitalisering ikke bare bliver negativt fokuseret, fortæller den ny minister.

Man kan næsten høre, at hun allerede har måttet svare det samme mange gange til journalister.

Marie Bjerre giver sig dog tid. Hun er imødekommende og kommer ikke med klassiske ministersvar i vest, når man spørger i øst.

Hun indrømmer, at hun er ny. Skal besøge alle. Lære alle spillere i it-branchen og alle organisationer at kende.

Alle må komme ind til bordet med råd, viden og ideer.

– Digitaliseringen er også muligheden for vækst, for at løse problemer, løse udfordringer for eksport, for omstilling og hjælp. Nu er der et sted at henvende sig. En, der kan stå på mål for kritik. Et ministerium og en ansvarlig minister, siger hun. 

På den måde er Marie Bjerre godt i sync med PROSAs formand, Niels Bertelsen, som op til regeringsforhandlingerne efterlyste et it-ministerium med ordene:

”Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og borgerne forventer med rette service og produkter, hvor der er styr på anvendelsen af digitalisering, teknologi og data. Derfor har vi brug for et dedikeret politisk rum til at drøfte konsekvenserne af den teknologi, vi indfører som en del af vores alles hverdag. Lige fra brug af MitID, muligheder og konsekvenser af digitale valg til brug af nye digitale landvindinger i sundhedsvæsenet mv.”.


Vi kan samle trådene og ­indsatserne
Det blev så ikke den rene løsning, som it-eksperternes forbund efterlyste, men dog en løsning i den retning. Og Marie Bjerre nævner da også i interviewet med PROSAbladet de samme udfordringer.

– MitID, NemID, borger.dk og andre områder har vist, at der grupper af ældre og udsatte, der bliver ekskluderet fra samfundet, fordi de skal være digitale. Noget af det første, der skal ske, er selvfølgelig at sikre, at der er grupper, som kan blive fritaget for det digitale samfund. Dog ikke alle, siger ministeren.

Hun har selv oplevet, hvordan MitID kan skabe frustrationer og uvished helt derud, hvor det risikerer at blive en belastning, særligt for de mere udsatte grupper.
Hendes rolle bliver at få samling og mere fornuft ind i digitaliseringen, så den møder borgerens og erhvervslivets behov.

– En af styrkerne ved at have fået et selvstændigt digitaliseringsministerium er, at vi kan koordinere indsatserne på tværs af ressortområder. Det vil sige, at hvis en udfordring rammer ned i flere andre ministerier, så kan vi samle og koordinere indsatsen, så den når hele vejen rundt. Det kan blandt andet være børns færden på digitale medier, siger hun.

Herunder udfordringerne med sociale medier og den påvirkning, de har på unges psykiske velvære. 

Selv bruger hun de sociale medier, men vil personligt nok helst være begrænset til at bruge Instagram. Det professionelle virke som politiker kræver dog tilstedeværelse på Twitter og Facebook. Begge medier, hun ikke er specielt begejstret for, har hun medgivet over for andre medier. 


Vi er kommet sent i gang
Marie Bjerre henviser til, at digitaliseringen er meget mere end de negative konsekvenser, og at samfundet og den politiske debat er kommet sent i gang. Digitaliseringen er spor, som rækker ned i alle ministerier, men måske ikke koordineret. Det kan være på sikkerhedsområdet, det kan være forsvar, uddannelse, justitsområdet. Det er behovet for at have en stærk stemme på området i forhold til EU.
– Vi har et gennemdigitaliseret samfund, men vi har også lært meget og har åbnet for debatten i de senere år. Omkring overvågning. Og AI. Eller krigen i Ukraine, sikkerhedstruslerne, datasikkerhed og behandling af persondata, herunder databeskyttelsesregler. Vi bliver bedre hele tiden. Vi skal have den politiske debat, og vi skal lægge snittet rigtigt, fortæller ministeren.

Vi skal se på, hvordan vi får kvinder til at interessere sig for faget
- Marie Bjerre, digitaliseringsminister

Du er jo mor!
Lige nu er det alt sammen ganske nyt, men sådan vil det  ifølge ministeren ikke fortsætte med at være. Debatten om digitalisering og it skal være en del af det politiske arbejde på tværs af ministerier og styrelser, så der er en sammenhæng og mening med tingene. Så det giver mere mening, er mere gennemtænkt og giver større værdi.  

Når hun nu også er ligestillingsminister, så er indsatsen i forhold til at tiltrække flere kvinder i it-branchen vel et nærliggende indsatsområde?

– Det er vigtigt. Jeg synes så absolut, vi skal se på, hvordan vi kan få flere kvinder til at interessere sig for faget. Men det skal ske i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, siger Marie Bjerre .

Og apropos ligestilling, hvordan er hun blevet modtaget som minister, har hun fået spørgsmålet om, hvordan en mor til to små børn kan pendle mellem Nordjylland og en krævende ministerstilling i ­København?

– Alt, alt for mange gange. Både spørgsmål og kommentarerer. Det viser, at der stadig er et stykke vej endnu, sukker hun.

 


CV

Marie Bjerre
ALDER: 36 ÅR.

Marie Bjerre, født 6. maj 1986 i Viborg, gift med Jan Bjerre Holst. Parret har børnene Elisabeth, 2018, og Leonora Bjerre, 2021.

Folketingsmedlem for 
Venstre siden 2019.

Digitaliseringsminister 
og minister for ligestilling 
fra 15. december 2022.

UDDANNELSE:
LL.M. (Master of Laws), University of California, Berkeley School of Law, 2015-2016.
Cand.jur., Københavns Universitet, 2005-2011.

BESKÆFTIGELSE:
Advokat, Storm Advokatfirma, Aalborg, 2016-2019.
Advokat og advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel, Aarhus, 2012-2016.
 

Det vil Marie Bjerre blandt andet arbejde for som digitaliseringsminister: 

  • Digitalisering og grøn omstilling: Ministeren fremhæver ­digitalisering som et centralt redskab til at indfri regeringens ambitioner om klimaneutralitet.
  • Digital vækst i danske virksomheder: Fremme virksom­hedernes digitale omstilling og skabe tydelige rammevilkår for anvendelse af digitale løsninger og tydelige rammer for anvendelse af data.
  • EU og regulering: Ministeren vil arbejde for en koordineret tilgang til implementering og håndhævelse af ny EU-lovgivning, så de passer til danske forhold og ikke er unødigt restriktive.
  • Manglen på arbejdskraft: Ministeren vil arbejde for at sikre de nødvendige digitale kompetencer i arbejdsstyrken, for eksempel gennem uddannelse og ved at skabe lettere adgang til relevant, kvalificeret arbejdskraft.
  • Inklusion, ansvarlighed og cybersikkerhed: Ministeren vil sikre, at borgere, der synes, at det digitale er svært, skal have den nødvendige hjælp.


> Læs PROSA formandens spørgsmål til digitaliseringsministeren her


Læs også...

Statsministerens ønske om forbud er ikke vejen frem, men et vigtigt indspark. Vi burde tale om begrænsning, uddannelse og regulering i stedet for…

For tre år siden så Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline dagens lys. Hotlinen skal hjælpe borgere og virksomheder, der bliver ramt af hackerangreb…

Internettet er faktisk sundt, viser en ny undersøgelse, der kommer netop som techgiganter ventes at udfordre Google i kampen om markedsandele med…

PROSAS seneste undersøgelse viser, at 54 procent af medlemmerne ikke havde en eneste dag med efteruddannelse i 2023. "Det er bekymrende", synes…

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…