FOKUS

Bedre regulering, borgeren i centrum og flere kvinder i IT

PROSAbladet har spurgt PROSAs formand, Niels Bertelsen, om ønskerne til den ny digitaliseringsminister. Helt centralt er ønsket om, at borgeren kommer før systemet, og at det offentlige lærer af utallige fejlslagne it-projekter. 


Danmark har med Marie Bjerre fået en digitaliseringsminister. Hvis du skulle udpege digitaliseringsministerens tre vigtigste indsatser set fra PROSA. Hvad skal det så være?

– De tre vigtigste indsatser er at få sat borgerne i centrum – borgerne skal komme før digitaliseringen. Dernæst er det afgørende, at vi som samfund får taget ordentligt hånd om borgere, der er analoge. Både dem, der er analoge, fordi de ikke kan, og dem, der ønsker at være analoge. Her så PROSA gerne, at der indføres en ret til at være analog. Der er et akut behov for, at vi får skabt alternativer for den borger, der uanset årsag ønsker at være analog. Og for det tredje – og lige så akut – er der behov for systematisk vidensopsamling og koordinering af it-projekter. Vi skal undgå at begå de samme fejl igen og igen og indføre best practise, eksempelvis skal kildekoden ejes af de offentlige instanser, der udvikler systemerne. Dvs.: 

  • Borgeren i centrum
  • Indførelse af en ret til at være analog
  • Indførelse af systematisk vidensopsamling og koordinering af it-projekter
  • Politikerne skal træde i karakter i forhold til ­overvågning


I forhold til digitaliseringen af samfundet de seneste år hvad har så set med PROSAs briller været de største mangler?

– Den allerstørste mangel er det fornødne fokus på regulering af den massive masseovervågning af borgerne, som konstant eskalerer hen over hovedet på dem. Her er det tid til, at politikerne træder i karakter og får lavet den regulering, der skal til, og allerhelst på tværs af landegrænser. 

– PROSA er ikke blevet mindre bekymret på borgernes vegne efter konklusionerne i Dataetisk Råds analyse fra februar i år. Den kortlægger, hvor meget det samlede data-aftryk kan fortælle om en person. De såkaldte dataspejl kan udlede alt fra sygdom og skilsmisse til seksualitet og politisk overbevisning. Alt sammen ting, der er beskyttet af Databeskyttelsesforordningen, men som app-udbyderne altså har til fri rådighed, og som – i bedste fald – sætter dem i stand til at styre, hvad du præsenteres for af produkter for at styre dit forbrugsmønster og – i værste fald – udnyttes til blandt andet at overvåge etniske minoriteter, som vi ser i Kina, eller til at påvirke demokratiske valg, som vi har set det i USA.

Rekrutteringen falder – men behovet for it-eksperter stiger

Hvilke forventninger har PROSA til at have fået en minister for digitaliseringen?

– PROSAs klare forventning er, at ministeren får etableret et dedikeret politisk rum til eksempelvis at drøfte digitaliseringen og konsekvenser for borgerne og vores samfund. Vi forventer, at det vil munde ud i konkrete forslag til regulering. Etiske drøftelser af, hvor grænsen går mellem privatliv og statens legitime interesser, er også væsentlige at tage hul på. Her er det oplagt at inddrage de løsningsmodeller, som kan tilgodese afvejningen, blandt andet gennem Privacy by Design, hvor databeskyttelse indarbejdes allerede i designfasen af produktet. Med andre ord skal enhver handling, der involverer behandling af persondata, udføres med databeskyttelse som prioritet. 

PROSAs klare forventning er, at ministeren får etableret et dedikeret politisk rum til at drøfte digitali­seringen og konsekvenser for borgerne og vores samfund
- Niels Bertelsen, formand i PROSA

Den teknologiske udvikling går så stærkt i dag, at der hele tiden opnår nye dilemmaer, og de dilemmaer skal vi tage stilling til, før vi overraskes af konsekvenserne. Derfor skal de it-professionelle, som har de konkrete kompetencer til at implementere og udvikle Privacy by Design, involveres helt fra begyndelsen.

Det er også PROSAs ønske, at ministeren får set på, hvordan vi får rekrutteret stærkere ind til it-uddannelserne. Det kan være med et større fokus på at få flere kvinder i it – og her har ministeren jo oplagte muligheder for at slå to fluer med et smæk, da hun også er ligestillingsminister. Virksomhederne har i årevis råbt på flere it-specialister, men tilgangen af it-studerende er faldet for andet år i træk. Det er en udfordring, der skal tages hånd om. Blandt andet fordi danske virksomheder står over for en rekordagtig stigning i hackerangreb. Antallet af anmeldte hackerangreb steg med 64 procent i 2022 sammenlignet med 2021, har en analyse fra SMVdanmark netop vist. 

Men en ting er virksomhederne, en anden ting er, når krig bliver til cyberkrig, og vores forsyningsleverancer rammes af hackerangreb. Det kan for eksempel være i vores sundhedsvæsen, hvor akut syge så ikke kan modtage behandling – og i værste fald dør. Så i PROSA ser vi meget gerne, at ministeren også tager fat på, hvordan vi får flere til at vælge en it-uddannelse, så vi er rustet til at møde fremtidens digitale udfordringer, som kun ser ud til at blive større.


Den manglende regulering er skræmmende

PROSA nævner ofte udfordringen med overvågning. Hvad skræmmer jer især?

– Det, der skræmmer os mest, er utvivlsomt den manglende regulering og ikke mindst den manglende overholdelse af den regulering, der allerede er vedtaget ved lov i dag. Udviklingen i overvågningen har skræmmende perspektiver ikke blot for borgere og vores samfund, men for hele verden. Eksemplerne er allerede kendte. Jeg har nævnt nogle af dem her, for eksempel Kinas overvågning af etniske minoriteter eller Cambridge Analytica-sagen, hvor en uskyldig app til personlighedstest høstede de data, som spillede ind på Donald Trumps valgsejr i 2018. Så pointen er: Det er ikke teknologien, der er problemet. Det er brugen – og derfor skal det løses politisk ved regulering.

Niels Bertelsen, 
formand for PROSA


> Læs også Prosabladets interview med Danmarks første digitaliseringsminister


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…