Foto: Canva

Arbejdsgivers ledelsesret – hvad betyder det?

Ledelsesretten er arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet på en arbejdsplads. Retten er ikke uindskrænket, men reguleres af en række love som fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven og ligebehandlingslovene samt overenskomster og lokale aftaler.

Arbejdsgivers ledelsesret har rødder tilbage i Septemberforliget fra 1899, et forlig der blev enden på mere end 100 dages konflikt mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Forliget gav overordnet arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne fik retten til at organisere sig og til at strejke.

Hvad indebærer ledelsesretten?
Ledelsesretten giver arbejdsgiveren mulighed for at træffe en række beslutninger om tilrettelæggelsen af arbejdet. Den udgør fundamentet for arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet – naturligvis inden for rammerne af lovgivning, overenskomster og eventuelle lokalaftaler.

Beslutninger om arbejdsopgaver
Arbejdsgiveren har ret til at bestemme, hvilke opgaver medarbejderne skal udføre, og hvordan de skal løses. Det indebærer også mulighed for at overføre opgaver til andre medarbejdere, fx hvis en stilling nedlægges som led i besparelser.

Beslutninger om arbejdstid
Arbejdsgiveren kan fastlægge arbejdstider, herunder mødetider, fleksordninger og pauser. Det er også arbejdsgiverens ret at beslutte, om hjemmearbejde er tilladt. Hvis der ikke foreligger særlige aftaler eller rettigheder i lov, overenskomst eller lokalaftale, kan hjemmearbejde derfor afvikles med kort varsel.

Beslutninger om arbejdssted
Arbejdsgiveren bestemmer som udgangspunkt, hvor arbejdet skal udføres – typisk på virksomhedens adresse, men det kan også være på eksterne lokationer, fx hos kunder. Væsentlige ændringer i arbejdsstedet kan dog kræve forhandling og individuelt varsel.

Beslutninger om ansættelse og afskedigelse
Arbejdsgiveren har retten til at ansætte og afskedige medarbejdere – igen inden for gældende regler og aftaler.

Regler og procedurer
Arbejdsgiveren kan fastsætte interne regler, fx for orden, adfærd og kontrolforanstaltninger. Det indebærer også en vid adgang til at definere, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad der anses som tilfredsstillende kvalitet. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at arbejdet ikke lever op til forventningerne, kan det føre til en advarsel – hvilket er en del af ledelsesretten.
(Link til artikel om advarsler)

Hvad hvis du får eller mister rettigheder?
Når arbejdsgiveren tildeler eller fratager medarbejdere rettigheder, er det vigtigt at skelne mellem rettigheder, der følger af ledelsesretten, og rettigheder, der er fastsat ved lov, overenskomst eller lokalaftale.

Eksempelvis vil goder som ekstra feriefridage, flekstidsordninger og særlige tillæg, der blot er nævnt i en personalehåndbog, ofte være ensidigt fastsat af arbejdsgiver – og kan derfor også ændres eller fjernes med det rette varsel.
Står rettigheden derimod i en overenskomst eller aftale, er der tale om en forhandlet rettighed, som arbejdsgiveren ikke ensidigt kan ændre.

Er du i tvivl om, hvor langt din arbejdsgivers ledelsesret rækker, så kontakt PROSA for rådgivning.

 


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…