Foto: Canva

Arbejdsgivers ledelsesret – hvad betyder det?

Ledelsesretten er arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet på en arbejdsplads. Retten er ikke uindskrænket, men reguleres af en række love som fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven og ligebehandlingslovene samt overenskomster og lokale aftaler.

Arbejdsgivers ledelsesret har rødder tilbage i Septemberforliget fra 1899, et forlig der blev enden på mere end 100 dages konflikt mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Forliget gav overordnet arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne fik retten til at organisere sig og til at strejke.

Hvad indebærer ledelsesretten?
Ledelsesretten giver arbejdsgiveren mulighed for at træffe en række beslutninger om tilrettelæggelsen af arbejdet. Den udgør fundamentet for arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet – naturligvis inden for rammerne af lovgivning, overenskomster og eventuelle lokalaftaler.

Beslutninger om arbejdsopgaver
Arbejdsgiveren har ret til at bestemme, hvilke opgaver medarbejderne skal udføre, og hvordan de skal løses. Det indebærer også mulighed for at overføre opgaver til andre medarbejdere, fx hvis en stilling nedlægges som led i besparelser.

Beslutninger om arbejdstid
Arbejdsgiveren kan fastlægge arbejdstider, herunder mødetider, fleksordninger og pauser. Det er også arbejdsgiverens ret at beslutte, om hjemmearbejde er tilladt. Hvis der ikke foreligger særlige aftaler eller rettigheder i lov, overenskomst eller lokalaftale, kan hjemmearbejde derfor afvikles med kort varsel.

Beslutninger om arbejdssted
Arbejdsgiveren bestemmer som udgangspunkt, hvor arbejdet skal udføres – typisk på virksomhedens adresse, men det kan også være på eksterne lokationer, fx hos kunder. Væsentlige ændringer i arbejdsstedet kan dog kræve forhandling og individuelt varsel.

Beslutninger om ansættelse og afskedigelse
Arbejdsgiveren har retten til at ansætte og afskedige medarbejdere – igen inden for gældende regler og aftaler.

Regler og procedurer
Arbejdsgiveren kan fastsætte interne regler, fx for orden, adfærd og kontrolforanstaltninger. Det indebærer også en vid adgang til at definere, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad der anses som tilfredsstillende kvalitet. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at arbejdet ikke lever op til forventningerne, kan det føre til en advarsel – hvilket er en del af ledelsesretten.
(Link til artikel om advarsler)

Hvad hvis du får eller mister rettigheder?
Når arbejdsgiveren tildeler eller fratager medarbejdere rettigheder, er det vigtigt at skelne mellem rettigheder, der følger af ledelsesretten, og rettigheder, der er fastsat ved lov, overenskomst eller lokalaftale.

Eksempelvis vil goder som ekstra feriefridage, flekstidsordninger og særlige tillæg, der blot er nævnt i en personalehåndbog, ofte være ensidigt fastsat af arbejdsgiver – og kan derfor også ændres eller fjernes med det rette varsel.
Står rettigheden derimod i en overenskomst eller aftale, er der tale om en forhandlet rettighed, som arbejdsgiveren ikke ensidigt kan ændre.

Er du i tvivl om, hvor langt din arbejdsgivers ledelsesret rækker, så kontakt PROSA for rådgivning.

 


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.