Foto: Canva

Arbejdsgivers ledelsesret – hvad betyder det?

Ledelsesretten er arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet på en arbejdsplads. Retten er ikke uindskrænket, men reguleres af en række love som fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven og ligebehandlingslovene samt overenskomster og lokale aftaler.

Arbejdsgivers ledelsesret har rødder tilbage i Septemberforliget fra 1899, et forlig der blev enden på mere end 100 dages konflikt mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Forliget gav overordnet arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne fik retten til at organisere sig og til at strejke.

Hvad indebærer ledelsesretten?
Ledelsesretten giver arbejdsgiveren mulighed for at træffe en række beslutninger om tilrettelæggelsen af arbejdet. Den udgør fundamentet for arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet – naturligvis inden for rammerne af lovgivning, overenskomster og eventuelle lokalaftaler.

Beslutninger om arbejdsopgaver
Arbejdsgiveren har ret til at bestemme, hvilke opgaver medarbejderne skal udføre, og hvordan de skal løses. Det indebærer også mulighed for at overføre opgaver til andre medarbejdere, fx hvis en stilling nedlægges som led i besparelser.

Beslutninger om arbejdstid
Arbejdsgiveren kan fastlægge arbejdstider, herunder mødetider, fleksordninger og pauser. Det er også arbejdsgiverens ret at beslutte, om hjemmearbejde er tilladt. Hvis der ikke foreligger særlige aftaler eller rettigheder i lov, overenskomst eller lokalaftale, kan hjemmearbejde derfor afvikles med kort varsel.

Beslutninger om arbejdssted
Arbejdsgiveren bestemmer som udgangspunkt, hvor arbejdet skal udføres – typisk på virksomhedens adresse, men det kan også være på eksterne lokationer, fx hos kunder. Væsentlige ændringer i arbejdsstedet kan dog kræve forhandling og individuelt varsel.

Beslutninger om ansættelse og afskedigelse
Arbejdsgiveren har retten til at ansætte og afskedige medarbejdere – igen inden for gældende regler og aftaler.

Regler og procedurer
Arbejdsgiveren kan fastsætte interne regler, fx for orden, adfærd og kontrolforanstaltninger. Det indebærer også en vid adgang til at definere, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad der anses som tilfredsstillende kvalitet. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at arbejdet ikke lever op til forventningerne, kan det føre til en advarsel – hvilket er en del af ledelsesretten.
(Link til artikel om advarsler)

Hvad hvis du får eller mister rettigheder?
Når arbejdsgiveren tildeler eller fratager medarbejdere rettigheder, er det vigtigt at skelne mellem rettigheder, der følger af ledelsesretten, og rettigheder, der er fastsat ved lov, overenskomst eller lokalaftale.

Eksempelvis vil goder som ekstra feriefridage, flekstidsordninger og særlige tillæg, der blot er nævnt i en personalehåndbog, ofte være ensidigt fastsat af arbejdsgiver – og kan derfor også ændres eller fjernes med det rette varsel.
Står rettigheden derimod i en overenskomst eller aftale, er der tale om en forhandlet rettighed, som arbejdsgiveren ikke ensidigt kan ændre.

Er du i tvivl om, hvor langt din arbejdsgivers ledelsesret rækker, så kontakt PROSA for rådgivning.

 


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.