Foto: Canva

TECH

Bitcoin-mine larmer konstant og gør amerikanere syge

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.


Når en bitcoin skal handles, bliver en større proces sat i gang – og den proces kræver massive computerkræfter.

Processen, som i daglig tale kaldes ”bitcoin mining”, foregår i store datacentre, der regner på de algoritmer, som skal løses i en bitcoin-transaktion.

Datacentrene er en form for moderne miner, hvor guldet er bitcoins.

Og det kunne måske lyde som en attraktiv nabo – en bitcoin-mine – men sådan er det langt fra.

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas er der blevet bygget en bitcoin-mine, som åbnede i 2023. Og siden da har indbyggerne i byen været plaget af en konstant, høj summen fra minen, skriver Time Magazine.

Larmen skyldes de luftventilatorer, der skal nedkøle de kæmpestore computere. Og den høje summen fra det massive bitcoin-datacenter i Granbury er så intens, at borgerne i byen er plaget af migræne, kvalme, høretab og andre sundhedsproblemer.

Indbyggerne har det seneste år været på barrikaderne for at få lukket minen og stoppet den enerverende summen, og situationen i Granbury er ikke unik. Der er i dag mere end 130 bitcoin-miner i USA, og flere steder bliver der kæmpet en juridisk kamp om, hvorvidt bitcoin-minerne må eksistere, og hvor meget de må larme – og samtidig også hvor meget minerne må trække på energikilderne.

Rent teknisk findes der løsninger, som kan skrue ned for larmen, men de er ofte dyre, og mange af dem er heller ikke afprøvet i stor skala.

I Granbury har Marathon Digital Holdings, der star bag byens bitcoin-mine, dog meldt ud, at man inden udgangen af 2024 har ”til hensigt” at have udskiftet de larmende luftkølere med løsninger, der kan reducere lyden fra minen.


Læs også...

Det er på tide at tegne en streg i sandet, og få Google ud af Folkeskolen. Det fastslår PROSAs formand, efter at Datatilsynet 2. februar har udtalt…

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver…

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…