BLOCKCHAIN: Fremtid, fortid Eller et sted midt i mellem?
Journalist, privacy-forkæmper og IT-debattør Anders Kjærulf fik til opgave at beskrive blockchain i PROSAbladet. Han nåede frem til, at det ikke er helt simpelt, ikke mindst i en verden, der vælter sig i kryptovalutaer, som særligt har fået medvind i sejlene efter Trump-administrationen tog over. Læs med og bliv klogere.
Opgaven lød faretruende enkel og det burde jeg have taget som en advarsel: Skriv om hvad blockchain er, så ikke-indforståede kan forstå det. Da jeg gik i gang, opdagede jeg hurtigt, at der ikke er noget som helst simpelt ved blockchains, samt at det er en teknologi, der har rigtig mange definitioner, adskillige meget forskellige anvendelsesmuligheder og ikke så lidt politik indbygget i sig.
En blockchain er en distribueret database. Den samler data i blokgrupper, som normalt har specifikke lagringsgrænser. Når blokkene er fyldt op, lukkes de og forbindes med den tidligere fyldte blok for at danne en kæde af data, en ”chain”.
Hver ny data, der opstår, vil blive tilføjet til en ny blok, der vil blive forbundet til kæden umiddelbart efter, at den er fyldt op. Databaser bruger tabeller til at strukturere sine data. Blockchain strukturerer sine oplysninger i blokke, ”blocks”.
Så er det på plads?
Men nej, det er selvfølgelig alt for simpelt.
Blockchain er nemlig også matematik, eller mere præcist: Kryptologi.
Informationerne skal nemlig ikke bare ligge i en simpel åben form, de skal være kodede, så de ikke kan ændres og man kan vurdere, om de er korrekte eller nogen har pillet ved dem uden at sige noget om det. Og så bliver det kompliceret.
Derfor fandt jeg det helt naturligt at tage fat i en af Danmarks førende kryptologer, Lars Ramkilde Knudsen, der har skrevet bogen ’Hvad er KRYPTOLOGI for noget?’ i 2021.
Den bog ”forklarer de basale principper ved moderne kryptologi, hvordan man udveksler en fælles, hemmelig nøgle og hvordan man krypterer en besked, sådan at kun den tiltænkte modtager kan læse beskeden”.
Bogen er på 75 sider og fire af dem handler om blockchain. Ramkilde er ikke vild med dem og ser dem mest som en meget stor database, der er upraktisk og meget energiforbrugende.
”Der er megen hype om blockchain for tiden, men helt basalt er det bare en database”…”I situationer hvor aktørerne kender hinanden og kan bruge kryptografiske algoritmer til autentificering og hemmeligholdelse, er der ingen grund til at bruge en blockchain, som er alt for langsom i brug og alt for dyr i drift”, skriver han.
Da jeg skrev til ham og spurgte om han ville tale med mig om det, svarede han kort og kontant:
”Tak for henvendelsen. Jeg har ikke lyst til at snakke om blockchain.
Sorrie.
Lars
NB. jeg ikke er Nakamoto.”
Og, ja, kære læser, nu begynder det hele at blive rigtig underligt. For en ting er, at Ramkilde siger, han ikke er Nakamoto. Men det kunne han egentlig godt være.
For ingen ved hvem Satoshi Nakamoto er.
BITCOIN
Det eneste vi ved, er at ”Satoshi Nakamoto” er at det er et dæknavn for den eller de personer, der i august 2008 registrerede domænenavnet bitcoin.com og som den 31 oktober 2008 udgav et white paper på en mailing-liste om kryptografi på metzdowd.com, hvor Nakamoto beskrev et system for digitale penge, kryptovaluta. Whitepaperet hed: "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System".
Bitcoin var den første kryptovaluta. Og Nakamotos ’paper’ fik sat gang i butikkerne rundt omkring i verden. Kryptovaluta kører via et distribueret offentligt regnskab, blockchainen.
Det er en registrering af samtlige transaktioner, der opdateres og opbevares af valutaens indehavere.
Kryptovalutaens mønter eller enheder skabes via en proces, som kaldes ”mining”.
Den bruger computerkraft til at løse komplicerede matematiske opgaver, der genererer mønter.
Brugerne kan også købe valuta via mæglere og gemme og bruge den via kryptografiske ”wallets”.
Når man ejer noget kryptovaluta, har man ikke noget fysisk. Man ejer en nøgle, der giver mulighed for at flytte en registrering eller en valutaenhed fra én person til en anden, uden nogen betroet tredjepart imellem.
Den kryptovaluta de fleste kender er Bitcoin. Måske har du endda nogen selv og så er du heldig, for i disse tider er de rigtig mange penge værd.
Bitcoins og andre kryptovalutaer som Ethereum er som sagt bygget op omkring blockchains.
Og en central del her er det, der hedder en ”ledger”. Det er en slags krypteret ”kassebog” over de transaktioner, køb og salg, som ejerne af kryptovaluta laver.
Ledgeren er ”distribueret”, dvs. at den ligger mange forskellige steder på nettet og er derfor ikke underlagt en central server eller bestemte personer.
Hvad er en blockchain?
En blockchain er en voksende liste af data-blokke, som er kodet sammen ved hjælp kryptografi. En datablok har som regel en kryptografisk henvisning til den foregående blok, et tidsstempel samt et antal transaktioner. Blockchains er designet til at gøre det meget vanskeligt at ændre tidligere transaktioner.
Blockchains kan ses som en slags journal eller kassebog, som kan gemme og registrere transaktioner mellem to parter - så det også kan bevises, hvad der er sket.
Det smarte er, at systemet er decentralt og meget vanskeligt at fuske med. Samtidig muliggør blockchains, at man kan overføre værdier eller værker fra en person til anden, uden de bliver ændret eller kan kopieres.
Blockchain ifølge Wikipedia:
Blockchain er en distribueret database med voksende lister over poster (blokke), der er sikkert forbundet med hinanden via kryptografiske hashes.
Hver blok indeholder en kryptografisk hash af den forrige blok, et tidsstempel og transaktionsdata (generelt repræsenteret som et Merkle-træ, hvor datanoder er repræsenteret af blade).
Da hver blokindeholder information om den forrige blok, danner de effektivt en kæde, hvor hver ekstra blok linker til dem før den.
Blockchain-transaktioner er derfor modstandsdygtige over for ændringer, fordi dataene i en given blok, når de først er registreret, ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft uden at ændre alle efterfølgende blokke og opnå netværkskonsensus om at acceptere disse ændringer.
FORRYKT?
Lars Ramkilde var ikke vild med bitcoins i 2021. Han skrev i sin bog: ”Hele historien om Sathoshi Nakamoto og bitcoins er vildt fascinerende men også fuldstændig forrykt. Jeg tror, vi skal prise os lykkelige for, at ikke hele finanssektoren er faldet fra hinanden på grund af bitcoin. Men på den anden side kunne det vel stadigvæk ske”.
Måske har Ramkilde skiftet mening i dag.
Siden dengang er Bitcoin og alle dens søstre og brødre i kryptovaluta i den grad kommet ind på scenen, ikke mindst i forbindelse med det seneste amerikanske valg, hvor Præsident Trump har lanceret sine egne ”coins” og har åbnet for muligheden af, at kryptovaluta skal være et alternativ til den amerikanske dollar, være noget almindelige amerikanere kan spare op i, ja, krypto kan sågar indgå som en valutareserve, hvis det står til Trump.
Finanssektoren er ikke faldet fra hinanden. Endnu.
MOTORSAVEN For Trump er ikke den eneste.
Den argentinske præsident Javier Milei, har de facto lavet hele landet om til en krypto-penge-stat ved at tillade betaling med kryptovalutaer i kontrakter. Det har medført flere økonomiske katastrofer undervejs.
Lige nu er politiet i gang med at undersøge præsidentens promovering af en nyere kryptovaluta, LIBRAen, en såkaldt MEME-coin, der først steg helt vildt i værdi, da præsidenten selv anbefalede den, for derefter at falde lodret ned under alle gulvbrædder, hvor investorer nu leder efter de 3,8 milliarder dollar, der er pist forsvundet.
I skrivende stund er der nu ikke sket præsidenten noget, og han har blandt andet haft tid til at mødes med en anden fan af kryptovaluta, Elon Musk, til et meget offentligt arrangement, hvor Javier forærede Musk en diamantbesat motorsav, der kunne symbolisere Musks arbejde i DOGE, Departement Of Goverment Efficiency, et arbejde Musk nu har forladt.
Musks egen ’memecoin’, DOGECOIN, steg i øvrigt med 160 procent kort efter Donald Trumps indsættelse.
Javier Milei er såkaldt libertarianer. Han hader staten som begreb og funktion.
Han har et slogan: "The state is a criminal organization that finances itself through taxes levied on people by force”.
Og libertarianere, der ikke tror på staten, de er, generelt set, meget glade for blockchain og kryptovalutaer. I USA var Donald Trumps valgkampagne i høj grad financieret af netop kryptopenge, en gestus præsidenten ti-fold har tilbagebetalt med deregulering af kryptomarkedet.
WEB 3 Ønsket om at skabe decentrale betalingssystemer uden om statslig og ikke mindst bankernes kontrol er i det hele taget en central del af det hus, blockchainen bebor i dag.
Det hus hedder WEB 3, det er det internet, vi er begyndt at se begyndelserne på, hvis man skal tro en af de danskere, der følger den bevægelse nøje.
Det er Peter F. Frandsen, COO og Cofounder i firmaet Partisia, der arbejder med AI, Datasikkerhed og FIN-Tech.
”Der har været meget HYPE om blockchain de sidste ti år og rigtig meget gang i den politiske gren af bevægelsen, men det er mit indtryk, at det er ved at gå over. Det har stået i stampe de sidste år, måske fordi mange af de, der var involverede dengang har tjent penge nok”, siger Peter F. Frandsen, der til gengæld ser andre bevægelser i USA.
”MAGA som sådan, det er jo en anden måde at drive samfundet på og det kommer til at få stor betydning for os, der er interesserede i teknologi og for den måde vi bruger internettet på”.
DECENTRALISERING Men hvad ER web 3.0 så for noget – og hvad har det med blockchains at gøre?
”WEB 1 var det internet, som Tim Berners-Lee opfandt med hyperlinks og hjemmesider, vi kunne besøge. Men da vi får WEB 2, kommer det til at handle om at udveksle informationer via store platforme som Amazon, Facebook, Google og alle de andre, og de har så sat sig på det net, vi stadig ser i dag. Det er et meget centraliseret net, hvor næsten 70 procent af trafikken i den ikke-kinesiske del af verden kører gennem de stores servere, men der er ved at blive ændret af WEB 3, hvor udvekslingen er mere decentral”, siger Peter F. Frandsen.
”Det første sted, vi kommer til at se bevægelser med blockchain i WEB 3, er overførsler af penge og hvad man kan kombinere med det. Hvis nu du f.eks. kunne sende beskeder via mobilepay fuldkomment krypterede og appen blev lavet sådan rigtig lækker og kunne en masse, ville du så ikke begynde at bruge det system til beskeder også? Det er noget af det vi ser i Japan og især i Kina, hvor man har valgt at integrere betaling, chat, beskeder og indkøb i en stor app, WECHAT, der samler det hele, siger han.
Herhjemme er der ikke sket så meget. Og det er der en grund til, siger Peter F. Frandsen.
”Den klassiske finansverden i EU er langsom. Trump i USA derimod, han er noget mere teknologisk fremme i skoene. Men der skal være noget regulering, for i sær i USA er der jo også mange almindelige mennesker, der har mistet utrolig mange penge på fup med blockchain og kryptovaluta, så nogen er nødt til at tage ansvar for, at den almindelige forbruger faktisk ikke bliver svindlet. Når folk så faktisk kan se, at blockchainen begynder at leve op til nogle reguleringer, så vil de almindelige banker også integrere sig op imod kryptovaluta”, mener han.
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er elektroniske penge, der er skabt ved at låse en matematisk gåde, så de er unikke. Krypto 'bor' i form af nøgler til en del af en blockchain.
Ideen bag kryptovaluta var at fjerne de menneskelige mellemmænd, som f.eks. staten, nationalbankerne og den private banksektor.
Den mest kendte kryptovaluta er Bitcoins. Den kan man faktisk lave selv. Hvis du altså har en masse meget store computere og adgang til billig energi. For at lave en bitcoin skal man løse en meget kompliceret matematisk gåde, der kræver enorme mængder af computerkraft. Beregningerne finder sted på grafikkort og et firma som Nvidia, der idag er store indenfor kunstig intelligens, har tjent mange penge på at sælge grafik-kort til kryptominere verden over.
I 2021 forbød Kina al krypto-mining i landet, på grund af energiforbruget - et forbud, de siden har hævet igen.
Man anslår, at krypto-minere verden over bruger ligeså meget energi som hele Finland, men det går op og ned afhængig af prisen på coins om det kan betale sig at mine dem. Det koster ca. 1 million dollar i energi at skabe 70 bitcoins.
For at kunne skabe en bitoin skal du generere et hexadecimalt nummer på 64 cifre, det man kalder en 'hash'. Denne 'hash' går så ind i en 'ledger', en blockchain regnskabsbog, så andre kan bekræfte du har lavet en bitcoin.
Der er faktisk et endeligt antal bitcoins: 21 millioner. Man forventer, at de sidste vil være lavet i 2140.
Der er andre kryptovalutaer som f.eks.Ethereum(ETH), Chainlink og Ripple og mange, mange andre, de skabes lidt som Bitcoins hvorfor energiforbruget fra krypto-pengene hele tiden stiger.
Men det stopper ikke med pengene. ”Finans er det første store område, hvor er sker ændringer, og det næste, tror jeg, kommer til at være digital identitet. eIDAS-forordningen (en digital pung, ’Wallet’ fra EU) er et eksempel. Fremover kan vi have vores kørekort, sygesikringsbeviser og alt det andet i én decentraliseret app, hvor det eneste vi behøver at vise frem er krypterede data, der ikke siger noget om os. Det kommer til at udfordre de traditionelle indtægtsmodeller fra de store spillere, der lever af at identificere os og sælge annoncer. Jeg tror, at fremtiden bliver decentral i højere og højere grad. At man kommer til at se en professionel decentralisering af måden, vi gemmer og deler vores data”, siger Peter F. Frandsen, COO og Cofounder i firmaet Partisia.
DIGITALT PORNOPAS Hvis vi bliver lidt ved eIDAS, så er det en EU-forordning om "electronic IDentification, Authentication and trust Services", der trådte i kraft i 2015.
eIDAS administrerer digitale signaturer og seneste skud på den stamme bliver en ’digital wallet’, en app, hvor EU-borgere skal kunne opbevare deres egne id-papirer i krypteret form.
Herhjemme er vi ret langt fremme med udviklingen, og hvis man har fulgt med i debatten på det seneste, så har der været en meget støjende debat om brugen af denne elektroniske pung til noget ganske særligt:
Den skal nemlig kunne bruges til at bevise, at man er gammel nok til at se porno. Ifølge tilhængerne er løsningen fin, fordi de pornografiske sites ikke ser andre oplysninger end ”for ung/gammel nok”, mens kritikere blandt andet er bekymrede for sammenblandingen af data på mobiltelefoner, der måske ikke er helt sikre i sig selv.
Og hvad har DET med blockchain at gøre, kan du med noget ret spørge og svaret er nok, at begrebet ”en digital pung” mest har været brugt i forbindelse med kryptovaluta, og at industrien har store forhåbninger til, at netop denne EU-pung kommer til at være central for udviklingen af FINTECH, digitale værdioverførsler uden om bankerne, en praktik der gennem længere tid har haft lidt wild west over sig, noget, der er ved at falde til ro, efterhånden som brugen af kryptovalutaer eksploderer, især i den 3. verden.
E-KRONER? Danmarks Nationalbank har også været med på blockchain-beatet og undersøgte for et par år siden muligheden for en E-KRONE.
Tanken var at skabe en slags digitale kontanter, der skulle være anonyme og fungere mellem borgere, men indtil videre er ideen stedt til hvile, både her og i Sverige.
Sidstnævnte arbejder til gengæld desperat for at få fysiske kontanter, der er vigtige i et krigs- og krise-beredskab, tilbage i et land, hvor handlende ikke har pligt til at tage imod dem, og bankerne bevidst har udfaset alle de ATM’er, de kunne.
Men engang var E-kroner en fin ide. I 2016 lød det sådan her fra den daværende nationalbankdirektør Lars Rohde i et interview med det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg. Her vurderede Lars Rohde, at blockchain-teknologien ville åbne muligheden for, at nationalbanken kan udstede ”digitale kontanter”.
"Det vil især have stor værdi, når det gælder små betalinger og mikrobetalinger. Det vil være hurtigere, billigere og lettere, hvis du og jeg kan gennemføre betalingerne elektronisk," sagde Lars Rohde til Bloomberg dengang.
Men allerede i 2022 var tonen ændret. Måske var der overhovedet ikke et behov for en e-krone?
”Vi har en sikker og effektiv betalingsinfrastruktur. Innovationen i den finansielle sektor sker allerede i privat regi og har de seneste år tilvejebragt store landvindinger. Vi ser ikke umiddelbart, at en centralbankudstedt digital valuta i Danmark i sig selv skulle styrke innovationen,” udtalte Peter Ejler Storgaard, dengang underdirektør i Nationalbanken, der også oplyste, at de ‘med stor interesse’ så på andre centralbankers tiltag.
Men selvom Nationalbanken har lagt ideen i graven, så lever tanken videre – i EU.
Bitcoin
Bitcoin er ifølge Wikipedia den første decentraliserede kryptovaluta.
Baseret på en frimarkedsideologi blev bitcoin opfundet i 2008, da en ukendt enhed offentliggjorde en hvidbog under pseudonymet Satoshi Nakamoto.
Brugen af bitcoin som valuta begyndte i 2009, med udgivelsen af dens open source-implementering.
Bitcoin-mining er processen med at tilføje nye transaktioner til Bitcoin-blockchainen.
Folk, der vælger at mine Bitcoin, bruger proof of work og implementerer computere i et kapløb om at løse matematiske gåder, der verificerer transaktioner.
For at lokke minere til at blive ved med at løbe for at løse gåderne og understøtte det overordnede system, belønner Bitcoin-koden minearbejdere med 6,25 BTC for hver ny blok.
Det er sådan, nye mønter skabes, og nylige transaktioner føjes til blockchainen. Det er også årsagen til, at bitcoin-mining er kolossalt energikrævende.
En bitcoin er i skrivende stund 778.000 kroner værd.
CBDC Det store dyr i den åbenbaring er det man kalder ”Central Bank Digital Currency”, forkortet CBDC og der hvor man er længst fremme med det, er i WECHAT-Kina, hvor man har indført Digitale Yen.
Den europæiske centralbank har fået samme ide: En digital Euro. Og hvis den bliver til noget, så er den i øvrigt helt afhængig af eIDAS og den ’digitale wallet’, jeg nævnte tidligere i den her artikel.
Den digitale euro skal ikke erstatte, men være et ”supplement” til kontanter, skriver den Europæiske Centralbank:
”En digital euro kommer til at findes side om side med kontanter som svar på, at folk i stigende grad foretrækker at betale digitalt, på hurtig og sikker vis. Kontanter vil fortsat være tilgængelige i euroområdet, dette gælder også de andre private elektroniske betalingsmidler, som bruges for tiden”. skriver de.
Samme centralbank sætter en ære i, at Digitale Euro skal være anonyme og private – og så må de på ingen måde og aldrig nogensinde blive ”programmerbare” penge, der kun kan bruges til bestemte ting.
Det sidste er en reel bekymring. Det er nemlig muligt at lægge ”trackere” ind i elektroniske penge, så man kan se, hvor og til hvad de er blevet brugt, noget der har fået den sølvpapirshat-bærende del af internettet op på CBDC-dupperne.
Seriøse organisationer som Human Rights Foundation er også bekymrede. De følger udviklingen over hele verden og i dag er der 10 lande, der kører CBDCer og 48 andre, inclusive altså EU, der har pilotprogrammer i gang, mens 73 andre stadig tænker over det.
Og som Human Rights Foundation gør opmærksom på, så bor der faktisk 3.3 milliarder mennesker i de lande, der har CBDC – lande der er styret af ’autoritære regimer’.
Et af de steder er Belarus, der arbejder hen mod digitale rubler.
"Først og fremmest står vi naturligvis over for spørgsmålet om at bevare midlerne. Det er et spørgsmål om, som jeg kalder det, farven af disse fonde. Det vil sige, at det for staten for eksempel vil være meget vigtigt at kunne spore, hvordan digitale penge passerer gennem hele kæden", har chefen for Belarus’s nationalbank udtalt for nyligt.
SMART KONTRAKT? I denne artikel har jeg prøvet at forklare, hvad blockchain er og hvad den bliver brugt til.
Men jeg har glemt noget: ”Smarte kontrakter”, hvor kontrakterne kører i en blockchain.
Kryptovalutaer i denne kategori fungerer som fundament for udvikling af decentraliserede applikationer, såkaldte dApps. Ved hjælp af ’smarte’, digitale aftaler, der eksekveres, når visse betingelser er opfyldt, kan man drive forretning uden behov for mellemled – decentraliseret forretning.
Det mest kendte eksempel er Ethereum (ETH) – den første og største platform til smarte kontrakter. Sådan en platform bruges ikke kun til betaling, men kan danne grundlag for hele økosystemer på blockchainen.
Mærsk, rederiet, håndterer enorme mængder af kontrakter. Men deres erfaringer med smarte, blockchainbaserede kontrakter er noget blandede.
De har ikke decideret forladt ideen om at digitalisere kontrakter og skriver på deres hjemmeside:
”This technology ensures, among other things, real-time tracking and data integrity. It eliminates the need for central authorities while streamlining processes like documentation, customs, and compliance. By offering immutable records, blockchain fosters trust and reliability among stakeholders.”
Men de skriver også, at teknologien kun er ”moderat” udbredt og at udviklingen er på et ’early stage’.
Og hvis man skal køre digitale kontrakter for skibsbranchen, så kræver det, at alle er med på den. Det var de ikke og det fik i 2022 Mærsk til at lukke ned for deres ellers stærkt hypede blockchain-satsning, ”TRADELENS”, efter fem års forsøg.
Tradelens var skabt i et håb at overflødiggøre papirarbejde og fjerne dyre mellemmænd gennem digitalisering, noget der altså stadig venter på at ske, mens verden lige nu har ansigtet stift rettet mod det nye teknobarn, der på mange måder har overtaget HYPEN fra blockchain: Kunstig Intelligens.
Men hvad med Blockchainen – er den fortid, fremtid eller noget midt imellem? spurgte jeg Peter F. Frandsen, COO og Cofounder i firmaet Partisia.
”Sådan rent udviklingsmæssigt, så har blockchain måske stået lidt i stampe ovenpå al den politiske hype. Brugen er ikke vokset, men der er heller ikke kommet noget nyt til, der kan erstatte den”, siger han.
Og med det slutter denne artikel. Den blev lang og måske er det stadig kompliceret.
Det er absolut ikke let at få et ben inden for i spilindustrien, når man kommer fra udlandet og har taget en uddannelse i Danmark. De regler, som skal…
I følge studie fra Microsoft er oversættere efterfulgt af historikere, de mest udsatte stillinger i forhold til AI. Webudviklere, forfattere, sælgere,…
Fra Open Source til hacking, Coding Pirates, frivillige mentorer i NGO'er, spilbranchen. Tech og IT af i dag handler i høj grad om at samarbejde, dele…
Jacob Herbst er i dag et vaskeægte IT-sikkerhedskoryfæ, og han har i knap 30 år været med til at sætte retningen for cybersikkerhed. Her fortæller han…
Hos nonprofit-organisationen Hackyourfuture, HYF, oplever man et fald i forhold til at få webudviklere fra de seneste seks uddannelseshold i…
Dine oplysninger
Cookies er små tekstfiler, som bliver gemt på din computer. De indeholder blandt andet oplysninger om, hvilke sider du besøger på internettet. Oplysningerne er anonyme, og de afslører ikke din identitet. Det er kun os, der har adgang til oplysningerne.
Her kan du se, hvilke oplysninger der bliver gemt i cookies på din computer, når du besøger vores hjemmeside, og hvor længe de bliver gemt. Du kan altid opdatere dit samtykke ved at klikke på Cookie-samtykke i bunden af siden.
