Med titlen ”Danmark kan mere 1” har den siddende regering lanceret en plan, som skal få Danmark ind i fremtiden.
Planen er blevet præsenteret som et markant udspil, som på en økonomisk ansvarlig og socialt retfærdig måde vil øge beskæftigelsen med mere end 10.000 personer frem mod 2030, og som gør Danmark rigere, grønnere og dygtigere.
Og hvordan udmøntes så denne økonomiske ansvarlighed og sociale retfærdighed? Det gøres blandt andet ved at lade dagpengesystemet stå for skud.
Det er direkte tåbeligt at lade det gå ud over de unge
Dagpengene er gennem mange år blevet forringet for alle, og det burde jo medføre, at der blev tilført flere midler til dagpengeområdet.
Men løsningen fra regeringens side er at fremsætte forslag, som ikke øger dagpengene generelt, ikke tilfører flere midler, og som forringer dagpengene for en stor gruppe – nemlig de unge nyuddannede.
Så social retfærdighed indebærer altså en omfordeling blandt de grupper, der i forvejen har de ringeste indkomster. Og den økonomiske ansvarlighed består altså i at nedsætte dagpengene for en dimittend med mere end 30 procent og nedsætte deres dagpengeperiode til et år.
Regeringen taler også om en arbejdslogik, altså at man skal yde noget for samfundet. Det skal ikke nødvendigvis være lystbetonet at gå på arbejde, og derfor skal de ledige motiveres til at tage det arbejde, der nu engang er til rådighed. Og det er der åbenbart så meget af, at vi skal sætte højtuddannede til at udføre alle former for arbejde, uanset løn, timetal og arbejdsforhold.
Justitsministeren har tidligere udtalt, at øget overvågning giver tryghed og dermed større frihed. Min påstand er, at økonomisk tryghed giver større frihed.
Hvis du ikke har udsigt til, at samfundets sikkerhedsnet kan sikre dig, så ender det med, at du accepterer job, som er underbetalte og med dårlige arbejdsvilkår. Så risikerer vi job på så usle vilkår som dem, vi på det seneste har fået afsløret, at nemlig.com har tilbudt. Og tro mig, der findes masser af arbejdsgivere, der vil udnytte alle de muligheder, de overhovedet kan finde for at forringe vilkårene.
Danmark er ikke et fattigt samfund, og vi skal ikke acceptere eller anerkende, at ændringer i dagpengesystemet er et nulsumsspil, hvor forbedringer for nogen skal medføre forringelser for andre. Og det er direkte tåbeligt at lade det gå ud over de unge.
For at få arbejdsmarkedet til at hænge sammen på den danske måde kræver det, at de unge melder sig ind i en a-kasse. Det kræver så, at de faktisk føler sig velkomne og ikke udsættes for beskyldninger om dovenskab, manglende lyst til at bidrage til arbejdsfællesskabet og ringe dagpenge.
Og det kræver selvfølgelig også, at vi i fagbevægelsen kæmper for deres vilkår – for hvorfor skulle de ellers vælge at melde sig ind?
Hvis det lykkes os at skræmme de unge væk, kan det godt være, at vi kan overleve på kort sigt, men vi saver den gren over, vi selv sidder på. Og hvis fagbevægelsen bliver yderligere svækket, vil den nedadgående spiral fortsætte, indtil vi ikke længere er hverken rigere, grønnere eller dygtigere.
Så økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed handler om, at man kan få et arbejde på ordentlige vilkår, og som man kan leve af. Og hvor der samtidig er et fornuftigt sikkerhedsnet, som sikrer en i de perioder, hvor man ikke kan få et arbejde.
Danmark kan mere, men vi kan så sandelig også gøre det bedre.
