I Danmark kommer rigtig mange mennesker på kontanthjælp i en kortere eller længere periode. Det sker også for en del af PROSAs medlemmer – med og uden hjemmeboende børn.
Siden dagpengeperioden blev sat ned til to år, har mange hundrede PROSA-medlemmer mistet dagpengeretten og haft kontanthjælp som en sidste mulighed for at få til dagen og vejen.
Bemærk at der er strenge krav om, at man skal bruge sin opsparing og sælge sine aktiver, før man overhovedet kan komme betragtning til hjælp.
Efter folketingsvalget i 2019 indgik regeringen og dens støttepartier et såkaldt forståelsespapir. Her blev det aftalt, at en ny kommission skulle komme med ”forslag, som skal danne baggrund for et mere permanent opgør med børnefattigdom”.
Kommissionen fik omhyggeligt i opdrag, at dens anbefalinger samlet set skulle være ”udgiftsneutrale”.
Nu er Ydelseskommissionen netop kommet med sine anbefalinger.
Den gode nyhed er, at kommissionen anbefaler, at kontanthjælpssystemet forenkles markant, således at det eksisterende kontanthjælpsloft herunder 225-timersreglen afskaffes, og at der skal gøres mere brug af gulerod frem for pisk.
Der lægges desuden op til, at børnefamilier skal have et tillæg, så socialt udsatte børn kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med jævnaldrende.
I dag virker systemet desværre mere som kviksand
Men de penge, der skal bruges hertil, foreslår Ydelseskommissionen at tage fra enlige og unge under 30 år. De særlige satser for unge med visse psykiske lidelser skal også afskaffes.
Når man ser på kommissionens anbefalinger, står det klart, at der er brug for flere penge i et system, som længe har været udsultet.
Desværre er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på det seneste kommet med mange meldinger, som gør mig bekymret for, om regeringen vil levere en reel forbedring af kontanthjælpssystemet.
Ministeren antyder, at han foretrækker en aftale med oppositionen – og med dens meldinger om, at der ikke må gives højere ydelser, kan man kun blive bekymret.
Vores hovedorganisation FH har undersøgt kontanthjælpsområdet og konstaterer, at de fleste, der lander på kontanthjælp, har svært ved at komme derfra.
Mange har andre problemer end ledighed, så løsningen er ikke nedsatte ydelser, men en personlig hjælp i forhold til den præcise situation, man er i.
Næstformand i FH Maibritt Berlau har udtalt, at ”kontanthjælp skal være en trampolin, man lander på, og som løfter én op i stedet for at fastholde én”. Jeg er meget enig, men i dag virker systemet desværre mere som kviksand.
Kontanthjælpen er den sidste maske i det danske, økonomiske sikkerhedsnet. Det går alvorligt ud over muligheden for at deltage i samfundet, hvis man bliver socialt ekskluderet på grund af en ringe støtte og hjælp.
Det kan vi ikke være bekendt. Og heller ikke som samfund være tjent med.
