Regeringen nedsatte i december 2019 en Ydelseskommission til at gentænke hele kontanthjælpssystemet. Det nuværende kontanthjælpssystem har været udsat for en lang række løbende justeringer og knopskydninger, og kommissionen fik derfor til opgave at komme med forslag, som kan sikre en bedre balance.
Desværre blev kommissionen bundet til, at deres forslag til ændringer skulle være omkostningsneutrale og dermed ikke måtte forøge udgifterne i kontanthjælpssystemet.
Ydelseskommissionen afleverede i maj deres rapport med anbefalingerne til ændringer. På grund af kravet om omkostningsneutralitet er de forslag, der indeholder forbedringer, fulgt op med forslag, som indeholder forringelser.
Resultatet er blevet en omfordeling mellem de svage grupper i samfundet. Og med tanke på, hvor stærk en økonomi vi har, kan det undre, at det fortsat skulle være nødvendigt at lade de svage grupper stå for skud.
Kommissionen har dog også formået at rejse debat om et yderst vigtigt emne, nemlig tvangsudbetaling af pensioner.
Der er ingen grund til at sparke til folk, der allerede ligger ned
Kommissionen mener, at det fortsat skal være et bærende princip, at man ikke er berettiget til offentlig støtte og kontanthjælp, hvis man selv har penge på kontoen eller en formue i banken.
Det princip indebærer i dag, at de danskere, der mister jobbet og efterfølgende ryger ud af dagpengesystemet og ender på den lave kontanthjælp i mere end seks måneder, kan tvinges til at hæve deres pensionsopsparing og leve af den, før de kan få kontanthjælp. Også selv om det betyder, at pengene så mangler, når de når pensionsalderen.
Oven i det bliver udbetalingen strafbeskattet med 60 procent, fordi pensionen bliver hævet i utide.
Tvangshævning af pensionsopsparingen er også noget, der har ramt flere PROSA-medlemmer gennem årene. Vi har derfor mange gange forsøgt at få ændret reglerne og arbejder også med at afskærme vores egne pensionsordninger mod tvangsudbetaling.
Det er derfor glædeligt at se, at Ydelseskommissionen er kommet frem til, at det ikke længere bør være muligt for landets kommuner at tvinge kontanthjælpsmodtagere til at leve af deres arbejdsmarkedspensioner.
Udbetaling i utide medfører i værste fald, at man ender som fattig pensionist, fordi man ikke kan nå at genskabe pensionsopsparingen. Men det betyder også lav motivation for opsparing for personer med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det er vigtigt både for den enkelte og for samfundsøkonomien, at der spares op til pensionen. Så det skal folk ikke straffes for at gøre.
Og endelig er det ikke alle arbejdsmarkedspensioner, der kan tvangshæves i tilfælde af ledighed, og dermed bliver det både tilfældigt og urimeligt, hvem der kan beholde pensionen – og hvem der kan tvinges til at hæve den.
Så det kan kun gå for langsomt med at få ændret denne uretfærdige og skæve tvangsbestemmelse. Der er ingen grund til at sparke til folk, der allerede ligger ned.
