synspunkt

Behov for robust dagpengesystem

PROSA foreslår, at der etableres et nyt fælles system som en del af a-kassesystemet, som kan rumme både lavtlønnede og højtlønnede, skriver Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, i denne kommentar.

Coronakrisen har vist os, at vi alle med kort varsel kan få brug for et velfungerende dagpengesystem. Selv ansatte i det, de selv har antaget, var faste og helt nødvendige job, er blevet ramt.

Krisen har ramt brancher på tværs af Danmark på en måde, de færreste af os kunne have forudset. Hvem vil have troet at rejse- og hotelbranchen lige pludselig ville lukke ned i månedsvis? Og hvem ville have gættet, at luftfartsselskabernes trafik ville blive næsten helt stoppet? Selv om it-faget – i hvert fald indtil videre – ikke virker til at være særlig hårdt ramt, så er det stadig svært at forudse, hvad de næste måneder vil bringe. De fleste har konstateret, at vi ikke selv har kontrol over, hvad der kan ramme os.

Men krisen har samtidig sat fokus på dagpengesystemets utilstrækkelighed. To års dagpengeret er kort tid, hvis landet rammes af en krise. Og det andet ømme punkt er dagpengenes størrelse. Sammen med hele den øvrige fagbevægelse står PROSA bag et krav om at stoppe den løbende udhuling af dagpengene. Lige nu forringes den maksimale dagpengesats år for år, fordi den stiger mindre, end priserne gør. Dagpengene er blevet udhulet gennem mange år – og derfor kræver vi nu et ordentligt løft af den maksimale dagpengesats.

Alle a-kassemedlemmer frivilligt skal kunne forsikre sig for et højere beløb mod at betale et højere forsikringsbidrag
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA

For at bevare et solidarisk dagpengesystem, hvor de fleste lønmodtagere (og selvstændige) kan se fordelen i at være med, kræver det, at dagpengene ses som en reel kompensation for arbejdsløshed. I dag ser vi desværre, at en stor del af medlemmerne enten vælger dagpengesystemet helt fra eller føler, det er nødvendigt at supplere dagpengene med en dyr privat lønsikring.

PROSA foreslår, at der etableres et nyt fælles system som en del af a-kassesystemet, som kan rumme både lavtlønnede og højtlønnede. Og det vel at mærke uden at det er de lavtlønnede, der skal betale for de højtlønnedes øgede dagpengedækning.

I den forbindelse vil PROSA undersøge, om der kan skabes bred opbakning bag et krav om, at alle a-kassemedlemmer frivilligt skal kunne forsikre sig for et højere beløb mod at betale et højere forsikringsbidrag. Tilbuddet skal gives til alle – ikke kun til grupper, som er næsten sikre på ikke at blive ledige.

Det vil have den fordel, at der vil komme flere medlemmer i a-kasserne, som er med til at løfte dagpengesystemet. Motivationen til det er, at de vil kunne opnå et dagpengeniveau, som de faktisk kan leve af, hvis de skulle blive ledige.

Jeg tror, at rigtig mange med høj løn gerne vil betale mere til a-kassen og dermed være med til at holde hånden under et dagpengesystem for alle.

Det danske system bryster sig ved festlige lejligheder over sit flexicurity-system. Et system, som er fleksibelt, fordi det er meget let at hyre og fyre. Men det er så som så med securityen, når dagpengeniveauet hele tiden udhules, og dagpengeperioden er langt kortere end selv den korteste krise. Det må der laves om på.