NETCOMPANY

De betaler for din aftensmad – ikke dit overarbejde

Rasmus Madsen, der arbejdede 5,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, var glad for jobbet hos it-virksomheden, men oplevede også, at mange kolleger var udsat for et hårdt arbejdspres.

 

"Jeg var ret glad for mit job hos Netcompany, og jeg havde nogle spændende opgaver og nogle gode kolleger. Til sidst valgte jeg dog at forlade selskabet, fordi jeg ikke var helt enig med ledelsen, når det kommer til, hvordan man kører en virksomhed og behandler sine medarbejdere.

Jeg har set virkelig mange kolleger, der har arbejdet nærmest i døgndrift og under et stort pres. Det har været over grænsen, og jeg har især set unge, nyuddannede folk blive presset. De har måske ikke turde sig fra, men bare hængt i og haft virkelig meget overarbejde.

Jeg har set virkelig mange kolleger, der har arbejdet nærmest i døgndrift og under et stort pres.

Netcompany laver en masse arrangementer, hvor man sørger for at ryste folk sammen. Mange af de unge, der kommer direkte fra universitetet, synes også, at det er fedt, at der er så mange sociale ting, og det gør også, at de gerne vil blive nogle ekstra timer – hvis der eksempelvis er gratis aftensmad, så bliver man og arbejder i stedet for at tage hjem og spise alene og i øvrigt betale selv.

Men det er lidt billigt sluppet af Netcompany, for selvom de betaler for aftensmaden, betaler de ikke for overarbejdstimerne. Til gengæld bliver alle arbejdstimer faktureret, så det er jo nemt at tjene penge, hvis man betaler for 40 timer, men fakturerer for 70 – groft skåret op.

Jeg har siddet i driften, og her har vi haft væsentlig bedre vilkår end i konsulentforretningen. Jeg har dog også oplevet, at ledelsen ikke rigtig har lyttet, hvis vi har bragt nogle udfordringer på bordet. De skulle virkelig presses helt op af væggen, før der skete noget med de problemer, som vi stod med.

Det begyndte at irritere mig, at vi klagede over det samme igen og igen, uden der skete noget, så til sidst søgte jeg væk. På min nye arbejdsplads er der en helt anden mentalitet. Det er også i it-konsulentbranchen, men der er en kæmpe forskel på, hvad der er fokus på. Her er der langt mere fokus på intern udvikling og medarbejderpleje, og vi lever ikke fra projekt til projekt, som man lidt gør hos Netcompany."

Læs andre tidligere Netcompany-ansattes fortællinger her: Fem tidligere ansatte: Sådan er det at arbejde hos Netcompany

Læs interview med Netcompanys danske HR-chef – der understreger, at kritikken gør indtryk – her: HR-chef i Netcompany: "Vi kerer os om hinanden”

HVORDAN ER DIN HVERDAG I IT-BRANCHEN?


PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske it-branche.

Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til redaktionen@prosabladet.dk.

 

 


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.