billede af demonstranter

Foto: Jonas Gratzer

overvågning

Demonstranter i Hongkong frygter Kinas overvågning

Protesterne i Hongkong handler ikke kun om demokrati og retssikkerhed. Demonstranterne kæmper også mod den omfattende overvågning med ansigtsgenkendelse og ID-sensorer i millionbyen, som langsomt nærmer sig Kinas overvågningssamfund.

Overvågningen af indbyggerne i Hongkong er accelereret i de senere år, og titusindvis af kameraer registrerer konstant aktiviteten på gader og stræder. Regeringen hævder, at kameraerne skal modvirke vold, men mange indbyggere oplever den modsatte effekt.

Under de seneste måneders omfattende protester, der er vendt mod regeringslederen Carrie Lam og hendes nu aflyste lovforslag om en udleveringsaftale med Kina, har demonstranter derfor fjernet lygtepæle, som menes at indeholde den nyeste ansigtsgenkendelsesteknik fra Kina.

De syv millioner indbyggere i Hongkong oplever generelt et stigende pres fra Kina, og mange boliger og forretninger er opkøbt af fastlandskinesere. Om ti år regner man med, at over en million kinesere er flyttet til Hongkong.

Nervøs og maskeret

Nervøsiteten lyser ud af 21-årige Clara, mens hun bevæger sig forbi en regeringsbygning i det centrale Hongkong iført en sort maske, som dækker det meste af ansigtet.

Masken beskytter hende mod overvågningskameraerne, men den forhindrer også, at forbipasserende tager billeder af hende, mens hun taler med udenlandske journalister.

Min mor er bange, men jeg føler, det er mit ansvar at vise verden, hvad der foregår i Hongkong
- Clara, født og opvokset i millionbyen.

Selv om Claras familie tydeligt har udtrykt deres utilfredshed med, at hun optræder i medierne, lader hun sig alligevel interviewe.
– Min mor er bange, men jeg føler, det er mit ansvar at vise verden, hvad der foregår i Hongkong, siger Clara, der er født og opvokset i millionbyen.

I løbet af sommeren har hun deltaget i flere end 20 demonstrationer, og det kan give hende problemer, hvis hun vil forlade Hongkong, som kæmper imod det kinesiske overherredømme. At rejse til Kina er helt udelukket. Flere af hendes venner, der også har deltaget i demonstrationerne, er blevet arresteret, når de krydsede grænsen til Kina, fortæller hun.

En høj pris

Men det er ikke kun kameraerne, som holder et vågent øje med borgere som Clara. Særlige sensorer scanner de ID-kort, som folk bærer på sig, og kan efterfølgende koble udvalgte personer til de ulovlige protester. Mange aktivister pakker derfor deres ID-kort ind i sølvpapir.

Den type af overvågning har fastlandskineserne allerede vænnet sig til. Nede ved Tsim Sha Tsui-promenaden stirrer en mand ud over de neonfarvede skyskrabere på den anden side af vandet.

Manden, der er far til to og bor i Kina, kalder sig bare ”The Last Stand”. Han er kommet til Hongkong for at tage del i protesterne og rapportere om dem på en anonym Twitter-konto, hvor han også skriver om politiske begivenheder i Kina.

Lidt senere begiver han sig ud til lufthavnen for at slutte sig til de demonstranter, der har planlagt at lamme den internationale flytrafik til og fra Hongkong. Han er godt klar over, at han risikerer sin frihed ved at vise sig sammen med demonstranterne – men det er en pris, han er villig til at betale i håb om skabe forandring.
– Jeg kan forsvinde når som helst, og så har mine børn ikke længere en far, siger han.

Sådan kommunikerer demonstranterne

Mange af demonstranterne i Hongkong er ifølge Forbes Magazine begyndt at kommunikere via beskedtjenesten Bridgefy, der anvender Bluetooth til at skabe et såkaldt mesh-netværk uden om både internet og telemaster. Det sker af frygt for overvågning og et pludseligt internet-blackout.

Metoden gør det vanskeligt for myndighederne at blokere for aktivisternes kommunikation og er langt mere sikker end eksempelvis SMS. Men eksperter advarer om, at politiet også kan deltage i mesh-netværket og måske udsende broadcast-beskeder til alle, hvor de spreder falsk information om politiets aktioner.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…