Åbne data er godt – kan de fleste formentlig blive enige om. De store mængder data, som det offentlige genererer om alt fra placering af kloakdæksler til drikkevandets hårdhed, bør slippes løs til glæde og gavn for borgere og virksomheder. Om ikke andet af den principielle grund, at det er vores allesammens skattekroner, der har finansieret indsamlingen af dem. Men hvad skal vi bruge alle disse offentlige data til?
Nogle har forhåbninger om, at de kan give borgerne bedre indsigt i de offentlige beslutningsprocesser, nogle – ikke mindst Staten med Digitaliseringsstyrelsen i spidsen – har store ambitioner om, at frigivelsen af de såkaldte grunddata vil resultere i betydelige effektiviseringsgevinster i den offentlige administration samt være en potent vækstmotor i den private sektor.
Få gode cases
Det er et broget billede, der tegner sig, når man tager et kig på anvendelsen af åbne data her i 2016. Helt overordnet er der stadig mest tale om potentielle og ikke realiserede gevinster. Der er lavet masser af små praktiske applikationer til at finde nærmeste toilet, hundelufterskov, vandrerute og lignende, men de gode case-historier om nystartede private virksomheder, der har fået kommerciel succes med at anvende offentlige data, står ikke ligefrem i kø. I september 2013-nummeret af Prosabladet omtalte vi Septima som et godt eksempel, og her i bladet kigger vi på to andre virksomheder, der er etableret på basis af åbne data – samt en virksomhed, der anvender offentlige data til effektivisering af forretningsprocesserne.
Bedre datakvalitet
Der er sikkert flere virksomheder derude, som tager afsæt i åbne data, men vi skal nok væbne os med tålmodighed, før det virkelig begynder at tage fart. Det er i hvert tilfælde holdningen hos flere af de aktører, vi har talt med i forbindelse med dette tema, for eksempel Rasmus Engbæk Larsen, seniorkonsulent i Finansrådet, hvis medlemmer tæller banker og sparekasser, der er storforbrugere af offentlige data.
– Frigivelsen af offentlige grunddata er meget vigtig, men den sammenhængende datamodel og fokus på datakvalitet vil på sigt blive mindst lige så vigtig, måske vigtigere. Bedre datakvalitet og udviklingen af en mere logisk og sammenhængende datamodel vil helt klart kunne give effektiviseringer både i den private og den offentlige sektor, men lige nu er potentialet ikke indfriet. Der er efter min mening tale om et stykke ”grundforskning”, hvor vi først vil kunne se gevinsterne om en del år, siger han.
Privacy et tema
Beskyttelsen af borgernes privacy er også et tema i forbindelse med åbne data. Jo flere datasæt, der kan kombineres, jo større er risikoen for, at resultatet rent faktisk kan henføres til én person og ikke blot til en gruppe af anonyme personer. Den problemstilling runder vi også på de følgende sider.