Illustration: Ritzau Scanpix

Dine bevægelser på skærmen afslører dig

Den måde, hvorpå du hakker i tastaturet, trykker på skærmen eller swiper på din mobiltelefon, er næsten lige så unik som dine fingeraftryk eller ansigtstræk. Derfor er flere store banker og finanshuse begyndt at tracke brugernes adfærdsmønstre og bevægelser, når de besøger deres apps og hjemmesider, skriver New York Times.

En af de store banker, der har taget teknologien i brug, er Royal Bank of Scotland, der efter to års testperiode har rullet den ud til bankens mere end 18 millioner kunder. Formålet er at afsløre svindel og misbrug af kundernes bankkonti, når cyberkriminelle logger ind i en anden persons navn.

Den software, der registrerer dine dansende fingre på tastatur og skærm, er udviklet af virksomheden BioCatch i New York, og den kan angiveligt registrere 2.000 forskellige interaktive handlinger. Konkret kan den for eksempel måle den vinkel, du holder din telefon i, hvilke fingre du bruger til at swipe og taste, og den hastighed du scroller med. På et tastatur registrerer den din rytme og den måde, du bevæger musen på. Metoden kaldes også ”behavioral biometrics”.

Flere store finanshuse har angiveligt taget teknologien i brug uden at orientere deres kunder, og det vækker bekymring hos Electronic Frontier Foundation (EFF), der kæmper for borgernes digitale rettigheder.

”Jo flere data virksomhederne indsamler, jo mere vil de forsøge at finde anvendelsesmuligheder for de informationer. Der er et meget kort stykke vej fra at bruge denne teknologi til at bekæmpe svindel og til at finde meget private oplysninger om dig”, siger Jennifer Lynch, seniorjurist i EFF, til New York Times.

ohl


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…