EU privatiserer censuren

Jeg synes, at det er en god idé, at virksomheder tager et medansvar og arbejder for at højne debatniveauet. Dette kan blandt ske ved at udarbejde etiske standarder for indholdet af indlæg. Men i denne forbindelse er det værd at huske, at de selvsamme firmaer allerede i dag udøver moralsk censur – for eksempel, når det gælder nøgenhed. Ved at blåstemple disse magtfulde virksomheders ret til at foretage censur baseret på nogle vage formuleringer øges risikoen for, at man kommer til at fjerne legalt indhold fra internettet, og grænserne for ytringsfriheden indsnævres.

Vi skal ikke have censur på internettet - heller ikke i den gode sags tjeneste. Ytringer kan sagtens opfattes krænkende, uden at det har været hensigten, eller ytringen indgår i en debat, hvor ytringsfriheden kan tælle højere end ytringens eventuelt krænkende indhold. For eksempel har der været ført en sag i Odense Byret om en vittighed, der kunne forstås som en sammenligning af grise og muslimer. Det var der så en del, der gjorde, og to personer blev derfor tiltalt efter racismeparagraffen. Det endte med en frifindelse, men sagen viser, at hvad der kan opfattes krænkende, afhænger meget af subjektive vurderinger, der ikke nødvendigvis hænger sammen med retstilstanden.  

Jeg finder det derfor meget betænkeligt, at private virksomheder skal udnævnes til at være private indholdsdommere uden præcise retningslinjer. Spørgsmålet om grænserne for ytringsfrihed er for vigtigt til at overlade til private virksomheder. Det må være domstolene, der tager stilling til disse principielle spørgsmål. Udtalelsen kan godt fjernes med det samme, men den skal samtidig forelægges en dommer. Hvis dommeren finder den i orden, skal udtalelsen offentliggøres igen. Det skal ske, uden at ophavsmanden skal foretage sig noget. Det er med andre ord ikke nok, at ophavsmanden kan klage over, at en udtalelse er blevet fjernet. Hvis EU gerne vil støtte op om sagen, så kunne det foregå ved, at EU er med til at sikre en nemmere adgang til en domstolsprøvelse, så vurderingen foretages hurtigt.

Allerede i dag ser vi, at Facebook og Apple fjerner fotos, som indeholder nøgenhed. Som globale private virksomheder har de selvfølgelig interesser på området. Men deres størrelse gør, at de er ved at udvikle sig til dominerende, globale medier – og så bliver deres censur mere problematisk. De har ingen risiko for søgsmål, hvis de tolker reglerne stramt, mens der modsat kan være en risiko, hvis de tolker dem løst. Her er der så en stor risiko for, at de private virksomheder finder det nemmest at fortolke reglerne stramt, så alle udtalelser, der er i den grå zone, fjernes.

Jeg vil derfor opfordre til, at der indføres procedurer, som sikrer en retlig behandling af udtalelser, nogen finder krænkende eller ulovlige. Det er ikke rimeligt at privatisere censuren og slet ikke gennem aftaler mellem EU og private aktører, som ikke er forankret i EU-Parlamentet og de nationale parlamenter.


Læs også...

Fredag den 4. april er det 50 år siden, at Bill Gates og Paul Allan stiftede virksomheden Microsoft. De gjorde hjemmecomputeren (desktop) til…

Der mangler et opgør og nye alternativer til techgiganternes forretningsmodel, som fremmer hadtale. Tag jer sammen og kom i gang, lyder det fra Maia…

Hatespeech, antifeminisme og manosfære er blevet forrygende forretningsmodeller for influencers på sociale medier. De har fået godt tag i unge mænd…

Tobias Fonsmark har aldrig før oplevet så stor interesse for datasikkerhed og open source. På tværs af europæiske grænser vokser nye initiativer frem.…

To danske forskere har fået 21 millioner kroner til at etablere det første center i verden, som skal forske i effekterne, når kunstig intelligens…

Er din arbejdsgiver blevet opkøbt af en anden virksomhed? Her vil du som ansat have nogle særlige rettigheder – bliv klogere her.

Sven Uhrenholdt Frenzel er 31 år og arbejder som systemarkitekt hos Banedanmark.

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…