Justitsminister Nick Hækkerup (S) til åbent samråd om logning på Christiansborg tirsdag 1. marts 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

masseovervågning

EU underkender nye logningsregler

En uge efter at den nye logningbekendtgørelse trådte i kraft herhjemme, gik en EU-dom imod dele af de nye regler. Den uklare retstilstand på området fortsætter.

Når et drab skal opklares, må politiet ikke pålægge et teleselskab at videregive data, som er indsamlet i kampen mod terror. Det er essensen af en EU-dom, som blev afsagt, en uge efter at den nye logningbekendtgørelse trådte i kraft herhjemme. Dommen går imod dele af de nye danske logningregler og betyder, at den uklare retstilstand på området fortsætter.
— Vi havde forventet, at de nye regler ville give os en form for stabilitet. Det er uholdbart, at det er så uforudsigeligt, hvilke rammer vi arbejder inden for, siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Siden den første logningbekendtgørelse trådte i kraft i 2006, har temaet om indsamling og brug af teledata været genstand for voldsomme politiske diskussioner herhjemme, retssager ved danske domstole og hele tre retssager ved EU-Domstolen, som har kendt reglerne ulovlige. De danske myndigheder er dog fortsat ufortrødent. Højesteret frifandt 30. marts justitsministeren i en årelang sag, som Foreningen imod Ulovlig Logning havde anlagt.

Samme dag trådte et nyt sæt logningregler i kraft. De siger, at data kan logges generelt og udifferentieret, når ”det vurderes, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig”, som Justitsministeriet udtrykker det. Den trussel eksisterer de næste 12 måneder, vurderer ministeriet. Derfor skal teleselskaberne registrere og opbevare trafikdata frem til 29. marts 2023.

Dermed har ministeren givet sig selv lov til at gå så langt, han kunne efter de nye regler, vurderer jurist i Institut for Menneskerettigheder Mikkel Lindberg Laursen.
— Der er tale om meget vidtgående indgreb i vores privatliv. De nye regler afspejler, at det ikke er vores menneskerettigheder, der har været i fokus, siger han.

EU-dommen fra april indebærer, at politiet i sager om grov kriminalitet ikke kan få adgang til oplysninger, som er logget generelt og udifferentieret af hensyn til statens sikkerhed. Jakob Willer vurderer, at der nu er enighed om, at politiet ikke vil bede om den slags oplysninger i sager om kriminalitet. Og teleselskaberne vil ikke udlevere dem.

Justitsministeren er utilfreds med den nye EU-dom og mener, at den stikker en kæp i hjulet for politiets arbejde.
— Det er rigtig ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat. Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt, udtaler han.

Hos Foreningen imod Ulovlig Logning har den nye EU-dom ført til nye overvejelser.
— Vi vil bede Højesteret om at gen­optage sagen. Den slags gør man normalt kun i straffesager, hvor en anden end den dømte tilstår. Hvis Højesteret siger nej, er vi tvunget til at gå videre med et sagsanlæg mod teleindustrien, siger foreningens formand, Rasmus Malver.
Han oplyser, at foreningen også ser på muligheden for at tage sagen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…