Evig salat uden solskin

Udefra ser Innovatus City Fuji Farm ud som enhver anden fabrik. Men indenfor er det et hermetisk lukket miljø med et omhyggeligt kontrolleret klima, der er ekstremt følsomt over for udefrakommende påvirkninger.

Allerede når besøgende kommer ind i bygningens kontordel, skal de rense støv af tøjet med en fnugrulle, og alle virksomhedens medarbejdere skal udfylde en helbredserklæring på daglig basis. Har de feber eller problemer med maven, er der adgang forbudt.
– Hele processen fra såning af frøene til emballering af produktet finder sted under meget streng kontrol. Men det betyder også, at du kan spise vores salater uden at skylle dem først, forklarer administrerende direktør Hitoshi Wada.

For at komme videre ind i den sterile dyrkningshal kræves der desinficering, og så er det tid til at iføre sig hvid heldragt, hårnet og ansigtsmaske. Smykker skal lægges ved indgangen. Det samme gælder kontaktlinser, som kan sprede bakterier, hvis de falder ud. En luftbruser udgør en sidste linje i forsvaret mod enhver fjendtlig mikrobe.
– Det er for at blæse støvkorn væk, hvis der skulle være nogle tilbage på tøjet, siger Hitoshi Wada.

Mangedobbelt udbytte

Innovatus satte sine første frø i 2015. I dag producerer virksomheden 10.000 salathoveder hver dag året rundt. I modsætning til det konventionelle landbrug er den indendørs, vertikale dyrkning helt uafhængig af årstiderne.
– Udendørs har du temperaturudsving, men herinde er klimaet konstant, siger Hitoshi Wada, mens han viser rundt.

Vertikal dyrkning er – præcis som det lyder – planteproduktion i højden. Inde i Innovatus’ dyrkningshal vokser planterne på lysreoler, hvor de er stablet oven på hinanden i seks etager. Det betyder, at hver kvadratmeter giver et mangedobbelt udbytte i forhold til det tilsvarende areal landbrugsjord.

Personalet er iført hvide dragter og bevæger sig rundt i de smalle gange mellem plantehylderne. LED-lamper lyser rødt og violet, og man aner en svag rislen af vand. Innovatus anvender hydroponisk dyrkning, hvor vand erstatter jord som vækstmedium. Selve metoden er ikke ny. Hydroponik har eksisteret siden 1600-tallet, men brød for alvor igennem i 1970’erne.

Men ny teknologi har været medvirkende til at gøre vertikal, indendørs dyrkning kommercielt levedygtig. Energibesparende LED-belysning har reduceret elektricitetsomkostningerne, og automatisering har sænket personaleudgifterne. Samtidig har dataindsamling strømlinet produktionen markant.

Lysopskrifter optimerer dyrkning

Innovatus’ LED-teknologi er udviklet i samarbejde med Signify, som er Philips’ datterselskab for produkter, systemer og tjenester inden for belysningsområdet. Signify har brugt Innovatus som pilotprojekt og udviklet specifikke ”lysopskrifter” til de forskellige typer af salat, der dyrkes i fabrikken.
– En lysopskrift er som en madopskrift. Det handler om, hvilke ingredienser du bruger for at få det til at smage så godt som muligt. Opskriften består af antallet af lystimer hver dag og tidspunktet på døgnet samt lysintensiteten og hvilken farve lys, der er bedst for planterne, siger Daniela Damoiseaux, der er global leder af plantebelysning i Signify.

Lysopskrifterne er skræddersyet til at sikre, at den specifikke type salat giver størst muligt udbytte. Men detaljerne er hemmelige, og Prosabladets fotograf får strenge ordrer om ikke at pege kameraet mod LED-armaturerne. Hvis de bliver fotograferet, kan spektret aflæses, og det kan få alvorlig betydning for både patenter og konkurrencefordele.

Kombinationen af lysopskrifter og nøje tilpassede næringsstoffer påvirker både smagen og udseendet af planterne. Det samme gælder de ernæringsmæssige egenskaber.
– Mange mennesker tror sikkert stadig, at planter, der ikke er dyrket med jord og sollys, er dårligere. Men undersøgelser viser, at vi faktisk skaber en højere næringsværdi, siger Hitoshi Wada.

Blandt andet indeholder salaten fra Innovatus højere niveauer af polyphenoler – en antioxidant, der kan hæmme væksten af kræftceller og reducere risikoen for hjerte­-kar-sygdomme.
– Vi bruger planternes naturlige egenskaber og forstærker dem med lys og næring. Ved hjælp af LED-lys kan vi styre planternes fotosyntese og eksempelvis øge mængden af polyphenoler, siger Hitoshi Wada.

Samtidig lader det til, at Innovatus med hjælp fra teknologien har knækket en nød, der har givet forældre hovedpine i generationer: Hvordan man får børnene til at spise grøntsager.
– Salat kan have en lidt bitter smag, og mange små børn kan ikke lide salat af netop af den grund. Men vi kan reducere den bitre smag med den rette balance mellem lys og næringsstoffer.

Hurtigere opvækst

I konventionelle landbrug tager det i gennemsnit 55 dage, før et salathoved er klar til høst.
– Men for os tager det kun 35 dage. I naturen får planterne måske 12 timers sollys om dagen, men vi giver dem 16-18 timer, siger Hitoshi Wada.

Nøglen til det hele – næringsindhold, smag og vækst – er Innovatus’ datadrevne systemer til at skabe optimale betingelser. Hitoshi Wada har selv en baggrund i it-branchen og har rekrutteret medarbejdere fra IBM og Toshiba til at håndtere data.
– Vi anvender store mængder data for at producere så effektivt som muligt. Det, vi laver her, er en kombination af landbrug og informationsteknologi, siger han.

Sensorer indsamler oplysninger om alle de faktorer, der påvirker udviklingen af planter. I luften måles lys, kuldioxid, fugtighed og temperatur. I vandet, hvor planterne har deres rødder, måles vandkvalitet, mængden af næringsstoffer og pH-værdi.

Hitoshi Wada peger på sin skærm:
– Den røde kurve, du ser, er temperaturen. Den blå er indholdet af kuldioxid, og den grønne er pH-værdien af næringsopløsningen.

Forretningshemmeligheder

Data gennemgås i realtid, så eventuelle uoverensstemmelser hurtigt kan korrigeres. Det er også dataanalyse, der ligger til grund for produktudviklingen. Ved at se, hvilke betingelser der har været mest gunstige for forskellige typer af frøplanter, kan arbejdet med at skabe optimale vækstmiljøer raffineres.
– Men så begynder vi at komme ind i forretningshemmeligheder, siger Hitoshi Wada og smiler.

Den samme formulering gentager han flere gange undervejs. Hidtil har rentabiliteten været en udfordring for Innovatus, men indendørs dyrkning betragtes som en stor industri i fremtiden, og en række aktører konkurrerer om at finde de løsninger, der kan give store indtægter i morgen.

I Japan satser blandt andre it-giganten Fujitsu kraftigt på digital landbrugsteknologi. I USA er landbrugsministeriets forskningsenhed gået sammen med Microsoft og Esri – en førende virksomhed inden for geografiske informationssystemer – for at finde nye måder at bruge data på i landbruget.

To timer til byen

Men hos Innovatus benyttes it-­systemerne ikke kun til at analysere resultaterne. De bruges i lige så høj grad til automatisering – eksempelvis kontrollen med planternes kunstigt konstruerede døgnrytme. Mens nogle områder af fabrikken er intensivt belyst, ligger andre dele hen i totalt mørke. Forklaringen er, at elektricitet er billigere på de tidspunkter af døgnet, hvor forbruget er lavest.
– Vi forsøger at indrette os, så planterne får deres lys i de perioder, hvor vi kan undgå de højeste elpriser, siger Hitoshi Wada.

Døgnrytmen koordineres med personalets arbejdstid og transporttider, hvilket betyder, at Innovatus kan levere frisk salat på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Tidsrummet fra høst til købmandsforretninger og restauranter i millionbyen Tokyo er kun to timer.

I dag produceres fem procent af den salat, der konsumeres i Japan, af virksomheder som Innovatus. Andelen er lille, men den vokser, og industrien har fået medvind efter den katastrofale nedsmeltning af atomkraftværket i Fukushima i 2011.
– Efter Fukushima bekymrer forbrugerne sig mere om, at fødevarer er sikre og ikke er sprøjtede, siger Hitoshi Wada.

En lys fremtid

At Japan er frontløber inden for kommerciel indendørs dyrkning, har dog flere forklaringer end det. Ud over en aldrende arbejdsstyrke er landet tæt befolket, og der er mangel på landbrugsjord. Hitoshi Wada mener, at den vertikale dyrkning går en lys fremtid i møde – også på de globale markeder.
– Jeg tror, det kommer til at få stor betydning. Ikke kun med hensyn til fødevareforsyningen i store byer, men også i Mellemøsten og andre lande, der har knappe vandressourcer. Vi har haft besøgende fra Rusland, der har vist stor interesse for, hvad vi gør her. Med vores metoder kan man dyrke ting, som deres klima ikke tillader i dag, siger han.

Men der er stadig udfordringer, for indendørs dyrkning er mere energiintensiv end konventionelle landbrug, og udskiftningen af sollys med LED-lamper kræver store mængder elektricitet.

Til gengæld har indendørs dyrkning andre miljømæssige fordele. Det er helt pesticidfrit, transportafstanden til kundernes spiseborde er kortere, og salaten har en længere holdbarhed, som reducerer madspild.

Fra Innovatus’ mødelokale skimtes Japans højeste bjerg, den ikoniske vulkan Fuji, gennem tågen. Den nærmeste nabo til indendørsfarmen er en rismark, hvor et par landmænd er i færd med at høste. Den konventionelle dyrkning ligger side om side med den eksperimenterende, men Hitoshi Wada siger, at lighederne – teknologien til trods – forbliver større end forskellene.
– Selvfølgelig har vi ansat eksperter i datahåndtering, men det, vi har med at gøre, er faktisk landbrug, og vores produkt er levende vækster. Det er ikke nok bare at have en masse data. Man skal også tage sig af planterne.