TEMA

Forsker om ChatGPT: "Det er et paradigmeskifte"

ChatGPT medfører et stort skifte i den måde, mange arbejder på. Vi kan blive mere effektive, men spørgsmålet er, om vi har lyst til forandringerne?

 

For et år siden skulle Johannes Bjerva ofte starte helt fra scratch, når han skulle forklare folk, hvad sprogmodeller er.

– Jeg plejede at bruge Google Tanslate som eksempel, for ingen vidste, hvad sprogmodeller var. I dag snakker alle om sprogteknologier, siger han.

Johannes Bjerva forsker i natural language processing (NLP) ved Aalborg Universitet i København, og siden OpenAI’s lancering af ChatGPT for et år siden har samfundets interesse for området buldret afsted.

Det giver mening, at begejstringen har været og fortsat er stor, for teknologien kan skabe en masse værdi, mener Johannes Bjerva.

– ChatGPT kan medføre en stor effektivisering for mange. Man kan se chatbotten som en kognitiv partner, man kan sparre med, og den kan eksempelvis allerede i dag hjælpe med at skrive det første udkast til en tekst, siger han.

– Det er soleklart, at det her er kommet for at blive. Det er noget, som bare vil blive bedre og bedre, og som vil blive tunet til specifikke fagområder.

Det er soleklart, at det her er kommet for at blive.

Det vil ifølge forskeren give mening at bruge teknologien i en lang række sektorer. Allerede i dag er der dog flere faggrupper, der burde være langt i brugen af ChatGPT, mener forskeren – eksempelvis copywriting og SEO-optimering.

– Hvis man sidder med copywriting og ikke har gjort noget endnu, så skal man nok skynde sig lidt, siger Johannes Bjerva.

– Det er et paradigmeskifte i alt, hvad der har at gøre med at skrive tekst.

Mangler forskning

Det kan undre Johannes Bjerva, at han eksempelvis har forskerkolleger, der ikke bruger ChatGPT til at få et godt udkast til en projektansøgning, og han synes generelt, at integrationen af teknologien går ret langsomt en del steder – også i sektorer, hvor det virkelig ville give god mening at bruge chatbotten.

– Eksempelvis i sundhedssektoren. Der findes virkelig mange opgaver, som læger og andet sundhedspersonale bruger lang tid på, og som man kunne udlicitere til sådan en sprogmodel i stedet.

Hvorfor tror du, at det går så langsomt?

– Dels har det noget at gøre med, at det skal være forsknings- og evidensbaseret, før vi kan bruge det. Personligt begyndte jeg at skrive forskningsansøgninger, der var tunet på ChatGPT, i foråret, og den første får jeg først svar på i december. Det betyder, at alt forskning tidligt kan være klar næste sommer, siger han og fortsætter:

– Derudover tager det også bare altid lang tid, før man få noget implementeret og godkendt i alle de offentlige systemer.

Menneskelig kontrol

Det har det seneste år været vigtigt for Johannes Bjerva, at han også har italesat udfordringerne med sprogmodeller. En af de største hurdles er, at en sprogmodel som ChatGPT hallucinerer, og hvis folk ikke ved det, stoler de blindt på de svar, som chatbotten giver.

– Jeg tror faktisk, at de fleste i dag godt ved, at man ikke kan stole på, hvad den siger. Og det kan selvfølgelig godt holde nogen tilbage fra at bruge det, for så lyder det ikke så effektivt længere.

Det er afgørende, at alt, der produceres med ChatGPT eller en anden sprogmodel, kommer igennem en menneskelig kontrol, mener Johannes Bjerva. Man skal se teknologien som en arbejdspartner – ikke en erstatning.

Udfordringen er dog stadig, at den kan forandre mange menneskers arbejdsopgaver markant, og spørgsmålet er, om vi har lyst til det?

– Det skaber et stort skifte i, hvordan vi bruger vores arbejdstid, og det kan folk nødvendigvis ikke lide – det er i hvert fald det, som jeg selv ikke er så vild med.

Hvis Johannes Bjerva eksempelvis skal skrive en forskningsartikel, kan han i dag bede ChatGPT om hjælp. Når chatbotten har skrevet artiklen, skal han gå den igennem for fejl og redigere fakta og formuleringer.

– Lad os sige, at det normalt tager mig seks timer at skrive en artikel, så tager det måske kun fire timer med ChatGPT. Men i de fire timer skal jeg sidde og arbejde med noget, som måske er okay, men som jeg virkelig skal redigere meget, før det bliver, som jeg gerne vil have det, siger han og fortsætter:

– Og så er spørgsmålet, om det måske giver bedre mening bare at skrive det hele fra bunden alligevel, selvom det tager længere tid.

Rent teknologisk er jeg spændt på, om man kan lave et eller andet, der kan håndtere al den her misinformation.

Johannes Bjerva forudser, at det næste store gennembrud bliver, at ChatGPT bliver lavet specifikt til forskellige faggrupper. Mens visse andre sprogmodeller i dag er lidt mere domænespecifikke, er ChatGPT en stor generalist, men det vil få stor betydning, når bliver mere målrettet til bestemte fagområder.

Derudover forventer forskeren også, at vi inden for relativt kort tid vil se forsøg med tekniske faktatjek.

– Rent teknologisk er jeg spændt på, om man kan lave et eller andet, der kan håndtere al den her misinformation. Om man kan koble en sprogmodel op på en database, som kan faktatjekke alt, den siger, inden den siger det.

– Jeg tror, vi begynder at se forsøg på det inden for det næste års tid, siger forskeren.


Læs også...

Mennesker har drømt om at opfinde en intelligent maskine siden oldtiden, men det var først i 1956, at begrebet ’kunstig intelligens’ blev opfundet.…

Det er ikke helt let at definere, hvad kunstig intelligens egentlig er – men spørgsmålet er, om vi overhovedet ved, hvad den menneskelige intelligens…

Hvorfor er AI ikke intelligent – og hvad er kunstig intelligens så, hvis det ikke er intelligent? Hvor ikke-intelligent intelligent er det reelt i…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Kvinder er et sjældent syn på datamatikeruddannelsen, men Gülsüm og Nuriye Erdogan er med til at ændre statistikken. De to søstre glæder sig til at…

Virtuel kandidat stiller op til det britiske parlamentsvalg.

Chipsproducenten Nvidia ræser forbi giganterne Microsoft og Apple og er nu det mest værdifulde selskab i verden.

Hvordan er det gået med AI Pin og r1? PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, gør status.

Gülsüm og Nuriye "the weird kids" i skolegården. De blev mobbet, fordi de elskede at game, men i dag har Gülsüm og Nuriye fundet en kæmpe styrke i at…

Desværre, afkølet rosé og en iskold fadøl er ikke en del af løsningen på at give slip på travlhed og stress i sommerferien – tværtimod. Stressekspert…