Fra inspiration til handling – big organizing i PROSA

"Hvis vi skal vinde over hadet, frygten og højrefløjen, har vi brug for et stort, smukt, revolutionerende budskab. Vi har brug for den bedste organisering, og vi har brug for en vindende, skalerbar strategi.” Citatet stammer fra Zack Exley, som PROSAs Organiseringsudvalg i slutningen af januar havde inviteret en uge til Danmark.

Hvorfor skal man lytte til en mand, der har tabt?, spørger du måske. Men vi mener, at vi faktisk kan lære en del af den bemærkelsesværdige Sanders-kampagne. I sin bog ”Rules for Revolutionaries” formulerer Zack Exley 22 regler, der kan lede vejen mod big organizing. Her er vores bud på fire regler for, hvad vi i PROSA kan gøre nu.

1: Vi er nødt til at organisere ud fra idéer, der er værd at følge

It-professionelle er skarpe, oplyste og vidende mennesker med rigeligt at gøre. Uden en klar og konkret formulering af, hvad vi sammen kan opnå, sker der ingenting. Fagbevægelsens sejre har gennem historien sikret radikal samfundsforandring. Zack Exleys bud på en radikal vision for verdens første it-fagforening er at føre an i debatten om automatisering og kæmpe for en markant reducering af arbejdstiden eller sat på spidsen: ”A zero hour work week”. PROSA kan gå forrest i at slå fast, hvem teknologiens værdi skal tilfalde – det er en diskussion værd.

2: Folk kan og vil, hvis de får mulighed for det

PROSA er et forbund af it-professionelle, ikke et forbund for it-professionelle. PROSAs strategi for engagering af medlemmer skal i højere grad kunne skaleres op. Det er ikke nok at kunne organisere sig i udvalg eller bestyrelser. Derimod må vi understøtte selvorganiserede og organiserende teams gennem de rigtige analoge strukturer og nye digitale værktøjer. Det skal være klart, hvordan hvert team bidrager til den store idé. De første forsøg begynder med, at alle nye studentermedlemmer i København inviteres ind i grupper til en snak om, hvordan de kan være med.

3: Forandringer har brug for ny teknologi

Papiret, jernbanen og telefonen har alle styrket sociale bevægelser i fortiden. Selvfølgelig skal PROSA som it-fagforening ikke stå tilbage for at bruge teknologien organiserende. Konkret arbejdes der med et styrket medlemssystem, sms-løsninger og organisering gennem digitale samarbejdsværktøjer.

4: Nøglen til sejr ligger i detaljen

En betydelig del af Zack Exleys erfaringsdeling handler om, hvordan han og hans folk justerede clipboards, mailformuleringer og bordopstilling i det nærmest uendelige, indtil den rette setting opstod. Efter et seminar med Zack og alle PROSAs ansatte og fuldtidsvalgte fortalte en af PROSAs jurister, hvordan den præcise formulering er vigtig, når de skal sikre kontaktpersoner fra stormøder på arbejdspladser. En strategi eller praksis skal ikke forkastes, fordi den ikke virker i første hug. I stedet er vi nødt til at blive ved, indtil vi finder frem til de organiserende detaljer, der virker bedst.


Læs også...

770 studerende har snydt med brug af AI i deres afleveringer og er blevet bortvist siden 2023. Mere end 400 af bortvisningerne er sket i år.

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…