Hurra, PROSA fylder 50 år

I et halvt århundrede, nemlig lige siden 15. februar 1967, har PROSA været med til at sætte dagsordenen som fagforeningen for professionelle it-folk.


Først og fremmest har PROSA som fagforening varetaget medlemmernes interesser omkring løn- og arbejdsforhold, uddannelse, efteruddannelse, it-udvikling med mere. Men vi har også altid blandet os og forsøgt at påvirke politikere og andre beslutningstagere inden for it-politiske emner som registrering af persondata, samkøring af registre, overvågning, tvangsdigitalisering, patenter på software og mere generelt om teknologiens indflydelse på samfundsudviklingen.


Derudover har vi involveret os i emner, der ikke direkte har forbindelse til it. Gennem årene har PROSA markeret sig for eksempel ved 1970’ernes og 80’ernes fredsdemonstrationer, ved deltagelse i ligestillingsaktiviteter, i modstanden mod frihandelsaftaler og i arbejdet med at bekæmpe konsekvenserne af de mange arbejdsmarkedsreformer, der er kommet de senere år.


Vi har på mange måder vist, at vi er en del af den samlede fagbevægelse, på trods af at flere andre fagforeninger har set skævt til os gennem årene.


PROSA har nemlig altid fremstået som ’klassens frække dreng’, der lå i slagsmål med andre forbund som HK, Dansk Metal, Ingeniørforeningen, men også med diverse arbejdsgivere og arbejdsgiverforeninger. Slagsmålene har ført til, at vi har været i Arbejdsretten adskillige gange, og PROSA har i høj grad påvirket det fagretslige system gennem de kampe, vi har ført. Nogle gange har kampene ført til store sejre, der gav it-folkene rigtigt gode overenskomster. Andre gange har det ført til nederlag, hvor PROSA har mistet rigtigt gode overenskomster.


Men vi står her stadig og med begge ben placeret solidt på jorden. På demokratisk vis har PROSAs medlemmer været med til at udvikle PROSA fra PROSA, Edb-fagets fagforening til PROSA, Forbundet af it-professionelle”; et slagkraftigt forbund, som er i fortsat udvikling, og som i stigende grad er det naturlige valg for it-professionelle.


Vi hviler dog ikke på laurbærrene, og vi er allerede i fuld gang med at opstille nye mål for PROSA oven på den nys overståede delegeretforsamling. Vi skal også diskutere, om den måde, PROSA er organiseret på, nu også er den rigtige, hvis vi fortsat skal fremstå som medlemmernes forbund og som det naturlige valg for it-professionelle.

Vi skal selvfølgelig fejre de 50 år. Vi udgiver derfor et festskrift, ’PROSAVISEN’, som udkommer på selve dagen. I avisen bringer vi klip fra PROSAs righoldige og mangfoldige historie gennem de første 50 år og omtaler nogle af de temaer, som har været og er med til at definere PROSA.


Desuden holder vi en reception for alle medlemmer, venner af PROSA og samarbejdspartnere i København, Aarhus og Odense den 16. marts.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og vær med til at fejre PROSA!

 

Du kan læse mere og tilmelde dig i PROSAs kursuskalender.


Læs også...

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…