Er du ansat i en virksomhed, hvor din arbejdsgiver har et behov for, at du skal arbejde på et tidspunkt, hvor du som regel har fri, kan du være omfattet af en tilkalde- eller rådighedsvagtaftale.
Her er der altså tale om arbejde, hvor din arbejdsgiver har brug for, at du enten kommer tilbage til arbejdspladsen eller logger på hjemmefra og hjælper en af virksomhedens kunder med at få løst et problem.
Almindeligt over- og merarbejde er som udgangspunkt ikke omfattet af en vagtaftale.
Din vagtaftale vil normalt regulere vilkårene for det arbejde, der skal udføres uden for den normale kontortid. Hvis du bliver præsenteret for en vagtaftale, er det derfor vigtigt, at du ser efter, hvad der gælder for din vagtordning.
De vigtigste elementer er selvfølgelig hvor ofte, du skal stå til rådighed og hvad, du bliver betalt for det.
Rent lovgivningsmæssigt er der intet, der regulerer, hverken betalingen eller hvor ofte du kan blive pålagt rådighedsvagter, så det vil være de vilkår, der er aftalt i din aftale, der bestemmer, hvad du har ret til.
Det kan derfor både være et fast beløb eller aflønning pr. time. Derudover kan der også være aftalt, at du udover en grundtakst også bliver honoreret pr. opkald.
Selvom der som udgangspunkt ikke er nogen regler, der direkte bestemmer, hvad der skal aftales i en vagtaftale, så er der alligevel noget lovgivning, der har indflydelse på den.
Hold øje med hviletiden!
Det er f.eks. hviletidsbestemmelserne i arbejdstidsloven.
Den siger, at du har ret til 11 timers hvile i døgnet, men den siger desværre ikke noget om, hvad konsekvenserne er, hvis du ikke får dine 11 timers hvile.
Det er nemlig meget sjældent, at vi i PROSA får en vagtaftale ind, hvor der er taget stilling til netop den situation, hvor du får et vagtkald ind kl. 03. og først er færdig en time senere, mens din arbejdsgiver stadig forventer, at du står klar til at arbejde igen til normal arbejdstids begyndelse.
Rent juridisk har du jo ret til at holde hvileperiode frem til kl. 15 samme dag, men i praksis er det sjældent tilfældet, for hvem skal betale for de timer, du så ikke arbejder dagen efter, hvis det ikke er aftalt i vagtaftalen?
Det er højest sandsynligt dig selv, der kommer til at ”betale” for de timer, du vælger at holde de 11 timers hvilepause efter et opkald om natten, da du jo så stadig ”skylder” din arbejdsgiver en dags arbejde, hvis du fastholder dine 11 timers hvile, og problemet bliver på måde skubbet foran dig.
Derfor oplever PROSA oftest, at medarbejderen alligevel møder på arbejde igen om morgenen.
Så hvis du render ind i en vagtaftale, hvor der slet ikke er taget stilling til den situation, hvor hvileperioden er for kort, inden du møder ind om morgenen eller, at du selv skal betale for det med overarbejdstimer.
PROSAs anbefaling, at du og dine kollegaer tager en snak med jeres arbejdsgiver om det.
Hvis du får en vagtaftale, hvor du f.eks. skal stå til rådighed uden for normal arbejdstid, så er det også værd at tænke ind, hvor lang responstid, du har inden du skal være i gang med at løse problemet.
Jo kortere responstid du har, jo mere begrænset bliver du i fritiden. Hvis du f.eks. skal have påbegyndt arbejdet/vendt tilbage til kunden inden for et kvarter, så nytter det jo ikke, at du går til ludo to gange ugentligt, men har en halv time hjem fra sportshallen.
Derfor kan det også være et argument for, at din kompensation for at deltage i vagtordningen skal være af en vis størrelse, hvis du har en kort responstid.
Selvom det kun er en rådighedsvagt, og det ikke er sikkert, at du overhovedet får et kald ind, så begrænses du stadig i dine muligheder for at lave dine normale fritidsaktiviteter, når du har vagt.
Selvom du begrænses af en vagtaftale, så er en rådighedsvagt ikke nødvendigvis det samme, som at du har været på arbejde.
Det er kun den faktuelle tid, du bruger på vagten, der kan tælle som arbejdstid, og derfor er det sjældent, at du rammer ind i loftet på den anden regel omkring den maksimale arbejdstid.
Det er 48-timersreglen.
Så selvom du står til rådighed er det kun de faktiske timer, du bruger på vagtopkald, der tæller med i opgørelsen af de 48 timer.
De skal dog lægges oven i de timer, du har arbejdet i løbet af ugen, men de 48 timer opgøres over en periode på fire måneder.
Når aflønningen og vilkårene omkring opkaldene er på plads, så er det også værd at diskutere, hvor ofte du skal have vagt.
Jo flere I er til at påtage jer vagten, jo mere frihed har du også.
Generelt så anbefaler PROSA, at der som minimum er seks, der deltager i ordningen, så der er mulighed for at dække ind ved sygdom og ferie.
Gode råd fra PROSA:
- Du er altid velkommen til at sende din vagtaftale en tur forbi PROSAs jurister for en gennemgang af vilkårene
- Stil spørgsmål til aftalen, hvis du er i tvivl om den. Det er både i forhold til selve udførelsen af de opgaver, der kan komme ind, men også hvis du oplever at få opkald om opgaver, du ikke har mulighed for at løse, fordi du ikke er blevet ordentligt klædt på til opgaven af din arbejdsgiver
- Husk at du også kan have ret til vagttillæg under sygdom, hvis det er en fast påregnelig del af din løn