David Bisset og Cecile Huet er med til at udstikke rammerne for EU's robotforskning. De deltog i diskussionerne om robotteknologi på ”International Robotics Showcase” i London.

Hvordan opfatter vi robotter?

Samme dag, som en stor international robotkonference i London fandt sted, blev en rapport om en ulykke med dødelig udgang for chaufføren i en Tesla model S frigivet.

Teslaen kolliderede med en stor hvid anhænger på en lastbil, fordi Teslaens autopilot-system grundet modlys fra solen overså den hvide anhænger. Tesla gjorde efterfølgende opmærksom på, at Teslaens autopilot-feature er ”i offentlig beta-fase”, og at Tesla-kørere skal holde hænderne på rattet og koncentrationen på vejen, selvom autopiloten er slået til.

Den tragiske ulykke var med til at præge diskussionerne blandt forskere, ingeniører og akademikere på konferencen i The Instititution of Engineering and Technology-bygningen på den nordlige bred af Themsen.

Vil den slags ulykker være med til at mindske begejstringen for (semi-)selvkørende biler og robotteknologi generelt?

Cecile Huet, der er ingeniør og arbejder for EU-Kommissionens Robotics-afdeling, mener, der er grund til at være opmærksom på den brede befolknings opfattelse af selvkørende biler, droner, robotteknologi og kunstig intelligens. Hun refererer blandt andet til nogle omfattende EU-undersøgelser fra 2012 og 2015, der hver især har blotlagt mere end 25.000 EU-borgeres holdninger til robotter og autonome systemer.

Stigende mistillid 

I ”Public Attitudes Towards Robots” fra 2012 havde 70 procent af de adspurgte europæere et overordnet positivt syn på robotter, mens 23 procent udtrykte sig negativt om robotter. Sidste år viste undersøgelsen ”Autonomous Systems”, at antallet af europæere med et positivt syn på robotter var mindsket til 64 procent, mens antallet af europæere med et negativt syn på robotter var vokset til 28 procent. 

For Cecile Huet handler det om at gøre det mere klart for befolkningen, hvad robotteknologierne reelt kan bidrage med og undgå at skabe myter.  

– Vi skal vise, hvad der er muligt, og hvilke gevinster systemerne giver. De mennesker, der har set fordelene ved at anvende robotter, har et helt andet, mere positivt, syn på robotter. Der er mindre frygt hos de folk, siger hun.

Derfor opfordrer hun også til, at kendskabet til robotteknologi udbredes, så der kan føres en kvalificeret debat om emnet. 

– Vi skal ikke kun se samfundet som modtager af teknologi. Samfundet skal være aktiv deltager i diskursen, efterhånden som teknologien udvikles. Det kan blandt andet ske ved at give mulighed for, at børn og unge lærer om robotteknologi, siger hun.

Teknologisk arbejdsløshed

Hvad der præcist har gjort europæerne mere skeptiske over for robotteknologi, giver EU-undersøgelserne ikke noget svar på. Men med til at skabe en mindre positiv opfattelse af robotter er, at 70 procent af europæerne er bekymrede for, at robotter vil tage job fra mennesker. En undersøgelse af robotters effekt på arbejdsløshed synes ikke umiddelbart at bekræfte den frygt.

Rapporten ”Robots at Work”, der undersøger indvirkningen af industrirobotter på beskæftigelsen i produktionsvirksomheder i perioden 1993–2007, citeres da også på konferencen i London som bevis på, at anvendelse af robotter ikke fører til arbejdsløshed. Det er dog en sandhed med modifikationer. I rapporten hedder det, at der er ”ingen betydende effekt på den samlede beskæftigelse”, men med den vigtige tilføjelse, at ”lavtuddannede og, i mindre grad, mellemuddannede” arbejdere mister job som følge af robotanvendelsen. 

Science fiction og realiteter

I det sidste års tid har en række kendisser fra teknologisektoren advaret mod udviklingen inden for robotteknologi. Eksempelvis har Bill Gates og Teslas leder, Elon Musk, advaret mod, at udviklingen inden for robotteknologi og kunstig intelligens kan løbe løbsk og blive til en eksistentiel trussel mod menneskeheden. Tænk Terminator-lignende Skynet-systemer.

Den tanke afviser David Bisset. 

Han er direktør i virksomheden i-Tech, som designer autonome systemer, og er desuden involveret i at udforme EU's strategiske robotforskningsagenda.  

– Jeg tror ikke, det vil ske. Ikke i den nære eller i den fjerne fremtid. Du behøver blot at se på, hvad eksisterende robotter og kunstig intelligens reelt kan præstere i dag. Det er meget specialiserede robotter, som anvendes nu om stunder, siger han.

David Bisset mener ikke, at en allround-robot med en menneskelignende intelligens er noget, der er god forretning i.

– Den slags vil ikke blive bygget som et uheld. De vil blive bygget, hvis der er nogen, som vil bygge dem, men der er ingen business case for dem. Hvem vil bygge sådan et system, og hvorfor vil du bygge sådan et system? Vi bygger systemer, fordi vi har brug for dem, og fordi de kan hjælpe os, siger han. 

Sidst på eftermiddagen viser professor Jaesun Hong fra Sydkorea en video af Sydkoreas robot Hubo, der vandt det amerikanske militærs forskningsenhed DARPA's 2015-robotudfordring. Hubo er menneskelignende med to arme og to ben – samt udstyret med et par hjul for at bevæge sig hurtigt – og kan køre bil, åbne døre, gå op ad trapper, save et rundt hul i en træplade, flytte rundt på ledninger i stikkontakter og navigere forhindringer.

I EU-undersøgelsen fra 2015 erklærede 61 procent af de adspurgte sig ”ukomfortable” ved at blive transporteret i en selvkørende bil. Hvordan vil de reagere på Hubo?