Ikke ret meget er, som det var engang – det gælder også it-drift. De teknologiske og organisatoriske rammer for at drive it har ændret sig meget de senere år. Standardisering og automatisering, anvendelse af mange dedikerede tjenester frem for enkelte store systemer, outsourcing og stærk fokus på værdi for forretningen er nogle af elementerne i den nye virkelighed. For den enkelte it-driftsperson kan det derfor blive nødvendigt at stille sig nogle svære spørgsmål som for eksempel: Hvordan passer min eksisterende faglighed og mine kompetencer til den nye virkelighed, skal jeg lægge nye kompetencer på, eller skulle jeg måske overveje at flytte hen i virksomheder, der driver it for andre, for at leve min faglighed som it-driftsperson ud?
Infrastruktur det mest outsourcede
Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, bekræfter, at it-driften er under forandring. – Der vil også være brug for helpdesk og brugersupport i fremtiden, men i betydelig mindre omfang end i dag, konstaterer hun. Hendes råd til driftsfolk er, at man allerede nu begynde at gøre sig tanker om, hvordan det fremtidige arbejdsliv skal forløbe. – Der er brug for, at driftfolk overvejer karrieren. Kan og vil man flytte sig til nye områder inden for driften eller andre områder af it-faget, siger hun og fortsætter: – Hvis man ønsker at fortsætte i it-faget, er det en god ide allerede nu at overveje hvad der skal til af uddannelse. Hvis ikke, er der mange, som får brug for at søge en karriere uden for faget, siger hun.
Rapporten ”IT i praksis 2015”, udarbejdet af Rambøll Management Consulting i samarbejde med DANSK IT, dokumenterer et af elementerne i den ændrede virkelighed for it-afdelingerne: En virksomheds it er i dag i høj grad en hybrid størrelse, hvor noget drives internt, andet drives af en ekstern outsourcing-partner, og så kører der lidt i skyen. Selvom mange virksomheder stadig drifter meget selv, så er der en tydelig stigning i antallet af virksomheder, der vælger en hybrid model, hvor man forsøger at høste fordelene ved at kombinere driftsmodellerne.
I 2015 undersøgte Danmarks Statistik blandt knap 4.000 private virksomheder med mindst 10 ansatte, hvilke typer it-opgaver der blev udført internt, og hvilke der blev varetaget af eksterne leverandører. Svarene viste, at med enkelte undtagelser blev de fleste it-funktioner primært udført af eksterne. Drift og vedligehold af it-infrastruktur ligger eksempelvis på 37 procent internt og 57 procent eksternt. Henrik Ringgaard Pedersen, senior managementkonsulent i PA Consulting Group, nikker genkendende til det billede.
– Infrastruktur-delen er den mest outsourcede del af virksomhedernes it. Alt fra selve datacenteret til serverne, netværket og helt op til drift af operativsystemerne bliver i høj grad outsourcet, og tendensen vil fortsætte. Vores undersøgelser viser, at omkring 20 procent af virksomhederne regner med at outsource mere i fremtiden, fortæller han.
En opgørelse baseret på omkring 1.000 udliciteringskontrakter i Norden, udarbejdet af PA Consulting Group sammen med Whitelane Research, viser, at i Danmark er det adgang til ressourcer - både fleksible systemressourcer og menneskelige kompetencer - som tæller mest, når virksomhederne vælger at outsource (72 procent), fokus på kerneforretningen ligger på andenpladsen (68 procent), mens besparelser først lander på en tredjeplads (52 procent).
Behov for serviceintegration
Tendensen er, at jo mere isoleret en it-understøttet proces er, i jo højere grad kommer outsourcing på bordet som en mulighed. Hvis processen er mere integreret i virksomhedens kerneforretning, er tendensen til at holde den in-house meget større. Outsourcing og den øgede brug af en lang række standardiserede tjenester til at udføre afgrænsede og specifikke opgaver betyder ifølge Michael Ørnø, formand for DANSK IT’s fagråd for IT-drift og -service og direktør i Statens IT, dog ikke, at it-landskabet er blevet enklere at overskue - tværtimod.
– Der er i høj grad brug for folk med de nødvendige kompetencer til at få de mange tjenester til at hænge sammen på tværs, så de fremstår som overskuelige løsninger for brugerne. Der er behov for både at etablere den tekniske integration og ikke mindst den serviceintegration, der får det hele til at spille, siger han og fortsætter:
– Jeg ser indkøbet, orkestreringen og integrationen af de mange tjenester som primære opgaver i den moderne it-afdeling – og det kræver både dyb og bred teknisk viden. Så den offensive strategi for en person, der arbejder med mere traditionel it-drift, vil være at sige: Jeg melder mig ind i den klub, der får det hele til at spille sammen og dermed giver brugerne de bedste betingelser i deres daglige arbejde.
Bindeled til eksterne leverandører
Henrik Ringgaard ser nogle af de samme udviklingsmuligheder for it-medarbejderne:
– Der er kommet mange spændende opgaver med at binde eksterne og lokale tjenester sammen, sikre nem adgang til tjenesterne og data og ikke mindst tilvejebringe den nødvendige sikkerhed – og de opgaver lander typisk i it-driftsafdelingerne.
Derudover peger han på nye roller, som der i dag er større efterspørgsel efter:
– Jeg ser mange, der udvikler sig i retning af funktioner som infrastrukturarkitekter og teamledere. Og flere, der både har forretningsforståelse og den nødvendige tekniske kompetence, får en funktion som bindeled og koordinator i forhold til de eksterne leverandører.
Han mener, at hvis man sidder på helt klassisk serverdrift, kan man godt risikere at blive klemt af den øgede outsourcing. Hvis man derimod sidder med ekspertise på nogle meget specielle tekniske platforme, der understøtter kerneforretningen, for eksempel mainframes, behøver man ikke at bekymre sig helt så meget.
Bekymret eller ej?
Hvis man ikke har lyst til at skifte funktion eller fokus, er valget for den enkelte it-medarbejder ret klart ifølge Michael Ørnø:
– Hvis min faglige identitet ligger i at være ekspert inden for et specifikt teknisk område, er der selvfølgelig en risiko for, at der kommer nogle og tager mit arbejde. Så enten kryber jeg i skjul og prøver at bevare det, jeg har, eller også må jeg søge derhen, hvor man har brug for det, jeg kan.
Han mener dog ikke, der er grund til panik – specielt ikke, hvis man er lidt oppe i årene.
– Udviklingen mod standardisering, cloud-tjenester og så videre går trods alt ikke hurtigere, end at der en del år frem stadig vil være brug for folk til at udføre de klassiske it-driftsopgaver. Hvis en it-driftsmedarbejder i 30’erne definerer sin faglighed ud fra meget specifikke teknologier og opgaver, ville der være grund til bekymring, men hvis man er i 50’erne, ville jeg ikke være specielt bekymret.