Foto: Privat

ÅRGANG 2025

"Jeg har mere eller mindre været skoletræt siden 6. klasse"

27-årige Malthe Bech-Larsen er netop blevet færdig som IT-teknolog. Han har altid været lidt bange for at skulle ud på arbejdsmarkedet, men nu har han formået at vende frygten til et gåpåmod.


"Jeg valgte at starte på uddannelsen som IT-teknolog, da jeg var blevet træt af at skænke øl i Kødbyen. Det var tid til, at jeg skulle noget helt andet. Jeg har altid spillet meget computer, og jeg synes, at gaming er en fed måde at kunne formidle historier. Så det hele sprang lidt ud af, at jeg måske kunne bruge IT-teknolog til at læse videre som spiludvikler. Men undervejs er jeg blevet klar over, at jeg egentlig gerne vil sidde i en almindelig IT-afdeling. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle den her vej ind i IT-branchen, men jeg synes, det er mega fedt – og i dag kan jeg se mig selv i mange forskellige stillinger."

"IT-teknolog er en form for spadestik ned i alt, hvad IT er. Vi har for eksempel haft nogle IoT-projekter, hvor vi har designet kredsløb og altså været helt nede i det elektriske element af IT, og så har vi skulle lave netværksopsætning og skulle programmere softwaren. Så det er meget bredt, og det er lidt af alt. På sigt vil jeg gerne gå konsulentvejen og måske blive ekspert inden for infrastruktur og cloud computing."

"Jeg har mere eller mindre været skoletræt siden 6. klasse, så det er vigtigt for mig at komme ud og arbejde. Jeg har også fået at vide af mange, at jo hurtigere jeg kommer ud og får noget reel jord under neglene, hvor det ikke bare er skoleting, så finder man ægte ud af, hvordan ting virker. Jeg søger for det meste cloud-stillinger, men også supporterjobs. Jeg vil rigtig gerne hurtigt ud, så det er alle mulige steder, jeg søger."

Jeg kommer fra barbranchen, så det med et 8-16-job er ret tiltalende.

"Jeg har været lidt bange for at skulle ud på arbejdsmarkedet – jeg har lidt tænkt: ’Shit, mand, det er derude, alle de voksne og kloge folk er.’ Det har været ret intimiderende. Også bare det at være i sådan en corporate bygning, når man normalt ikke er i sådan et miljø. Men jeg har formået at vende frygten til et gåpåmod, og nu glæder jeg mig til at komme ud at arbejde."

"Jeg har fundet ud af, at det, man kommer længst med, er viljen til at lære. Hvis du har den fra start af, så kan du ikke rigtig fejle. Men hvis du ikke vil det, du laver, så er det jo klart, at du heller ikke lærer noget nyt. Men hvis du har den rigtige indstilling, så skal du sgu nok lære alt det, du har brug for."

"Jeg kommer fra barbranchen, så det med et 8-16-job er ret tiltalende. Jeg har også fundet ud af, at det betyder ret meget for mig at være på kontoret. Det er både hyggeligt, og så får man meget ud af sine kolleger i hverdagen. Fleksibilitet er helt klart også fedt – altså at du lige kan tage en dag derhjemme og sådan noget. En god work-life-balance betyder meget for mig. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke bare skal slave igennem, men jeg også kan styre tingene lidt på mine egne præmisser."


Læs også...

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Fagbevægelsen har måske i de seneste 20-30 år haft svært ved at skabe den store fortælling om det gode arbejdsliv og formidle vores visioner for…

Supercomputeren har et innovativt chipdesign, der gør det muligt at udføre mere end to kvintillioner beregninger per sekund.

VM-bolden er en AI sladrehank og robothunde patruljerer i Mexico. Velkommen til et verdensmasterskab, hvor kunstig intelligens også har sneget sig ind…

Siden 2023 har tænketanken Digital Infrastruktur forsøgt at få politikere og offentlighed til at sætte vores digitale færdsårer og datasikkerhed på…

Google, Microsoft, Amazon og en lang række internationale techvirksomheder har de seneste år sat turbo på udviklingen i Polen med 600.000 IT-folk…

Kalmarunionen har ligget i toppen af verdensranglisten de seneste to år, når det handler om globale konkurrencer i cybersikkerhed. PROSAbladet mødte…

Mens vi smører os ind i faktor 30, er tech-giganterne i gang med at trække historiens største abonnementsfælde ned over hovederne på os. Det advarer…

4-dages arbejdsuge er så stor en succes, at 90 procent af alle virksomheder fortsætter efter testperiode. Til gengæld giver AI pt. en del udviklere…

I spil kan man slippe de mest progressive, vilde og potentielt ustabile idéer løs uden at risikere samfundets kritiske infrastruktur, samtidig med at…