elmåler

Kæmp for privacy by design

Kampen for, at en fjernaflæst elmåler ikke opsamler for mange data om dig, kan blive den lille dominobrik, der kan få de store dataslugere til at vakle.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA, er gået i krig mod sit elselskab — eller rettere mod selskabets fjernaflæste elmåler, som de kræver installeret i hans hjem.
— Aflæsningen af mit elforbrug skal altså foregå på en privatlivsforsvarlig måde, siger han.

Da GDPR-reglerne trådte i kraft, satte de flere krav til databehandleren.
— Heldigvis, for det betyder bedre beskyttelse af vores personoplysninger, og at it-systemer skal designes med fokus på databeskyttelse, siger Ole Tange.

Så da han fik besked om, at hans elmåler skulle skiftes til en fjernaflæst elmåler, satte han spørgsmålstegn ved, hvorvidt de data, som den nye elmåler indsamler, udfordrer hans privatliv, når det gælder databeskyttelse.
— Min konklusion er, at elselskabet aflæser flere data, end de har behov for, siger han.

Min el­måler er en lille dominobrik
- Ole Tange, it-politisk rådgiver

Derfor har han klaget til Datatilsynet.
— Min sag tester, om vi som borgere kan kræve, at databehandleren ændrer designet, hvis der findes metoder, der giver en langt bedre databeskyttelse end de teknikker, der benyttes i dag, siger han.

Selv om elforbruget nok ikke er en følsom information for mange, kan de oplysninger faktisk sige en del om os, og hvad vi laver i vores hjem. Han peger blandt andet på, at den fjernlæste elmålers data i visse tilfælde også kan bruges til at identificere beboerens religion, fordi praktiserende jøder og muslimers elforbrug er specielt under sabbat og ramadan.

Så relevansen i Ole Tanges sag er bestemt til at få øje på. Selv om den kun handler om fjernaflæste elmålere, er perspektiverne langt større. For kan ­GDPR-­reglerne bruges til at tvinge firmaer til at respektere vores privatliv, selv om det koster dem penge, er der mange andre it-systemer, hvor det kan blive relevant.
— Min fjernlæste elmåler er nok ikke det mest privatlivsinvaderende it-system, og den kan synes som en lille brik. Men hvis denne lille dominobrik vælter, kan nogle af de rigtig store brikker begynde at vakle og måske falde, netop fordi den lille faldt først. Så selv om min elmåler er lille, er den vigtig, siger Ole Tange.

Giver Datatilsynet Ole Tange ret, kan det få ret vidtrækkende konsekvenser, spår han.
— Alle, der foretager dataindsamling, bliver så nødt til at overveje, om de kan gøre det bedre, siger han.

Får Ole Tange medhold, lover han også kamp mod blandt andet Rejsekortet. Kortet registrerer i dag alle rejser. Men det kunne nøjes med anonyme 'betalinger' med kortet, så Rejsekortet alene ved, at en person er rejst fra A til B, men ikke hvem der specifikt er tale om, mener PROSAs it-politiske rådgiver.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.