Illustration: Lars Refn
Klausuler i ansættelseskontrakter er kun til arbejdsgiverens fordel, lyder det kontant fra PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen.
– Vi ser ofte, at klausulerne bruges til at forhindre medarbejdere i at søge væk. Men hvis arbejdsgiveren derimod gerne vil afslutte ansættelsesforholdet, så opgives klausulen for at minimere betalingen, siger hun.
En klausul binder en medarbejder til virksomheden, hvilket gør det besværligt frit at skifte job, da der skal betales bod, hvis klausulen overtrædes. En kundeklausul forhindrer dig i at tage ansættelse hos de kunder, du arbejdede med i virksomheden, og med en konkurrenceklausul kan en arbejdsgiver i en periode forhindre, at en medarbejder efter aftrædelse starter en selvstændig konkurrerende virksomhed op eller tager et job hos konkurrenten.
– Men det er mest sundt for arbejdsrelationen, at man faktisk kan sige op, hvis man har lyst til at prøve noget andet, eller man ikke længere har et godt samarbejde, siger Hanne Lykke Jespersen.
Det er typisk i forbindelse med en ansættelseskontrakt, at ordet klausul sniger sig ind. Men fordi den først træder i kraft, når du forlader arbejdspladsen, tænker mange ikke over det, når kontrakten ligger foran dem.
PROSAs lønstatistik viser da også, at rigtig mange it-folk ikke aner, om de er underlagt en klausul. Derfor opfordrer Hanne Lykke Jespersen til, at du tjekker din ansættelseskontrakt og sender den forbi PROSAs jurister, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er det.
Hun pointerer samtidig, at det er værd at skrive sig bag øret, at en klausul ikke altid gælder, selvom den står i din kontrakt.
– Derfor er det altid en god idé at henvende sig til PROSA, hvis en klausul står i vejen for drømmejobbet – eller bare et job, du gerne vil have.
