Den 25. januar blev der vedtaget en ny ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020. Den største forandring er, at nye på arbejdsmarkedet ikke som nu skal vente op til 16 måneder, før de kan holde ferie med løn.
Udgangspunktet for arbejdet med en ny ferielov var, at den danske ferielov var i strid med EU-retten, som kræver mindst fire ugers betalt ferie om året. Men nye på arbejdsmarkedet skulle ifølge de nuværende regler arbejde op til halvandet år, før de fik ret til betalt ferie. Det er der med den nye lov rettet op på.
I dag optjener alle på arbejdsmarkedet ferie i et kalenderår fra den 1. januar til den 31. december og afholder ferie i det efterfølgende år fra den 1. maj til den 30. april året efter. Man får tildelt alle feriedagene på én gang den 1. maj.
Med den nye lov indføres der såkaldt samtidighedsferie. Det betyder, at alle, der er på arbejdsmarkedet, optjener og afholder ferie i én og samme periode. Både optjenings– og afholdelsesperioden starter med den nye lov pr. 1. september 2020. Optjeningen vil strække sig fra den 1. september til den 31. august (12 måneder), og afviklingen vil ske over en længere periode, end vi kender den i dag, nemlig fra den 1. september til den 31. december i det efterfølgende år (16 måneder). I stedet for at få al sin ferie på én gang, som vi kender det i dag, får man fremover sin optjente ferie til rådighed månedsvis. Det betyder, at den ferie, man optjener i juni måned, allerede er til rådighed i juli måned.
Eksempel:
Jesper er begyndt i sit første job i september måned. Han ønsker at holde ferie med løn i marts måned, hvor han skal på skiferie. Fra den 1. september til den 1. februar har Jesper optjent 2,08 feriedage med løn pr. måned. I starten af marts måned har Jesper derfor 12,48 feriedage med løn. Han bruger fem feriedage og har fortsat 7,48 feriedage med løn tilbage efter sin skiferie.
I juli måned skal Jesper tre uger til Grækenland. I månederne marts-juni har han optjent 8,32 feriedage, og disse bruger han sammen med de resterende 7,48 og har efter tre ugers ferie (15 dage) fortsat 0,8 feriedag tilbage.
I oktober måned trænger Jesper igen til ferie og bruger sin 0,8 feriedag plus den ferie, han har optjent i månederne juli-september, det vil sige 6,24 feriedage. Han kan holde 7,04 dages ferie i oktober, ellers kan han gemme nogle dage frem til ”afviklingsårets” udløb den 31. december.
Overgangen til de nye regler
For at overgangen fra ny til gammel ferielov skal ske så smidigt som muligt har man indført en overgangsordning, der træder i kraft den 1. januar 2019. På overgangstidspunktet til ny ferieordning vil lønmodtageren – efter de gældende regler – have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt, og vil samtidig begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende, i takt med at ferien optjenes. Det betyder, at en lønmodtager vil have op til to års betalt ferie (svarende til 10 uger) i det første år med samtidighedsferie.
Politikerne bag den nye lov mener dog, at det vil få for store konsekvenser for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes likviditet, hvis lønmodtagerne skal have mulighed for at afholde eller få udbetalt ferie for op til 10 uger på ét år. Derfor vil ferie optjent i perioden 1. september 2019 til 30. august 2020 ”indefryses”, og den vil ikke kunne blive afholdt eller udbetalt, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet eksempelvis ved pension. Det bliver en særlig fond, "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler", der får til opgave at forvalte og administrere tilgodehavende feriemidler, og arbejdsgiverne skal inden udgangen af 2020 oplyse værdien af de feriedage, der ”kommer i klemme”.
Din arbejdsgiver kan vælge at beholde midlerne i virksomheden og først udbetale til fonden, når du skal pensioneres. Men værdien af den tilgodehavende ferie opskrives løbende efter indeksregulering svarende til lønudviklingen i samfundet, uanset om pengene bliver stående hos arbejdsgiveren eller bliver overført til fonden. Det har ingen betydning for udbetalingstidspunktet, at der i mellemtiden sker jobskifte.
Når du skal have dine ”indefrosne midler”, skal du kun henvende dig til fonden og ikke til den gamle arbejdsgiver. En konkurs hos en arbejdsgiver vil derfor ikke have betydning for det feriepengekrav, du har, da det er fonden og ikke arbejdsgiver, ”der skylder dig penge”, når du forlader arbejdsmarkedet.
Uændrede varslingsregler
Hovedferie skal i dag varsles tre måneder før afholdelse og restferie en måned før. Disse varsler forbliver uændrede med den nye lov.
I den nuværende ferielov kan arbejdsgiver efter lovens §21 fravige de fastsatte varsler i individuelle ansættelsesforhold (privatansat funktionær) til ugunst for lønmodtager og eksempelvis bestemme, at al ferie kan varsles med kun en måned. Denne mulighed begrænses i den nye lov, så man fremover ikke kan aftale det i ansættelseskontrakten, men kun efter konkret og individuel aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Uændret er også, at man fortsat har krav på tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september. Har man ikke optjent tre ugers ferie til afholdelse i ovenstående periode, har man ret til at holde al opsparet ferie i sammenhæng. Ferietillægget på en procent af ens ferieberettigede løn forbliver uændret.
Den nye ferielov giver mulighed for, at en lønmodtager, der endnu ikke har optjent betalt ferie, kan lave en aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud med arbejdsgiver, eksempelvis hvis arbejdspladsen har tvungen ferielukning. Arbejdsgiveren får her ret til at modregne værdien af den afholdte (ubetalte) ferie i udbetaling til medarbejderen i forbindelse med fratræden.
Som noget nyt kan hele loven nu fraviges i kollektive aftaler.