Foto: Scanpix

Omstridt datalov vedtaget

Danmark har fået en ny databeskyttelseslov, der afløser den eksisterende persondatalov og indfører EU's nye databeskyttelsesregler i dansk lovgivning.

Formålet med loven er at styrke borgernes kontrol med egne data. Loven skærper kravene til myndigheder og virksomheder og indfører væsentligt højere bødestraffe end hidtil, hvis de overtræder reglerne om borgernes ret til et privatliv.

Formand i PROSA Niels Bertelsen hilser den øgede fokus på beskyttelsen af borgernes data velkommen.

– Det kan den nye databeskyttelseslov være med til at understøtte. Desuden er det godt, at også det offentlige nu kan straffes, hvis de bryder loven. Det har jo hidtil været det offentlige, der har stået for de største datalæk, så forhåbentlig kan loven få det offentlige til at stramme op på sikkerheden, siger han.

Men PROSA har helt frem til målstregen kæmpet for at få ændret væsentlige dele af regeringens forslag blandt andet gennem en fælles henvendelse til Folketingets retsordførere i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen, Rådet for Digital Sikkerhed, IT-Politisk Forening og Dansk IT.

Det skyldes, at regeringen i sit oprindelige lovforslag ville tillade myndighederne at dele personlige oplysninger om borgerne på kryds og tværs af forvaltningen uden at orientere borgerne. Med andre ord kunne borgernes personlige data samkøres til helt andre formål, end de var indhentet til.

Kritikken har ført til to ændringer i loven. Det er præciseret, at borgerne skal orienteres, når deres data samkøres for at kontrollere dem, og der indføres en nydesignet demokratisk kontrol med nye datatiltag. Det skal forhindre, at ministre udsteder bekendtgørelser om myndigheders samkøring af data, uden at Folketingets Retsudvalg og det relevante fagudvalg forinden har accepteret det.

Loven indeholder dog ikke en sikring af, at borgerne bliver orienteret, når deres data bruges til at profilere dem.

– Det negative i den nye lov er, at det fremover bliver nemmere at bruge borgernes data til noget andet end det formål, de er samlet ind til, uden at borgerne skal informeres. Det er et klart tilbageskridt og kan risikere at sætte tilliden til de danske myndigheder over styr. Så det er et område, som vi i PROSA nøje vil følge, og om muligt få fjernet igen, siger Niels Bertelsen.

Loven trådte i kraft 25. maj.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…