"Debugge" kommer rent bogstaveligt af at skrabe varme spoler fri for insekter. Foto: Midjourney

TECH-KULTUR

Slang, kultur og folklore – it har sit helt eget frodige sprogtræ

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur og folklore. "Det er superinteressant. Det er simpelthen den folklore, der omgiver vores fag," siger PROSAs it-nørd, Ole Tange, der selv jævnligt bruger opslagsværket.

Kan it-folk føre en meningsfuld samtale, der er så indforstået, at det lyder som urdu eller volapyk for udenforstående?

"Sagtens", lyder svaret fra Ole Tange, der er it-nørd i PROSA.

Det sker hele tiden.

Der er et helt sprogtræ af forkortelser, referencer, kulturelle talemåder og henvisninger at plukke af, og det er knopskudt og groet frem siden databehandlingens spæde binære dage.

Er man i tvivl, er der adskillige opslagsværker på nettet.

Et af de store og gamle er Jargon – eller helt præcist catb.org/jargon

Det er så vildt, at et næsten helt selvstændigt sprog og en helt unik sprogkultur kan opstå på så få år og samtidig være så meningsfuldt og frodig

Udover en alfabetisk gennemgang og forklaring af tusinder af it-vendinger og forkortelser er der en forklaring og indgang til eksempelvis hackerslang.

Designet af siden er helt enkelt og uden dikkedarer – som i internettets tidligste dage. Det er indholdet, der tæller, og ikke brugeroplevelsen. Det er for nørder og til nørder. På engelsk. Og for udenforstående måske meget svært helt at forstå.

”Men det er superinteressant. Det er simpelthen den folklore, der omgiver vores fag. Vi bruger ord og vendinger, som vi måske ikke tænker over, men som har en oprindelse, der i samtiden gav god mening,” forklarer Ole Tange.

”Det er så vildt, at et næsten helt selvstændigt sprog og en helt unik sprogkultur kan opstå på så få år og samtidig være så meningsfuldt og frodigt,” fortsætter han.

”Jeg bruger det stadig, hvis jeg er i tvivl om noget, men lige så meget, fordi vores historie i it er vigtig og sjov at kende. Det er skægt!” siger Ole Tange.

Han nævner selv en række typiske vendinger, vi bruger måske uden at tænke over det:

• ”Fejl40”, som bruges i flæng, og som relaterer til et problem, der findes 40 centimeter fra skærmen, altså i hovedet på personen. På engelsk er det ”Pebcac” – ’Problem exists between chair and computer’.

• Tidlige harddiske havde navnet ”Winchester drive”. Det henviser til en IBM 3340 disk der har 2 gange 30 MB diske - og er det samme Winchetser 30 30, når det drejer sig om riflens kaliber og mængde af krudt.

”Debugge”. Noget alle stadig siger i flæng, og som helt konkret relaterer til myg og insekter, som samlede sig på de gamle magnetspoler, når de blev varme. De skulle derefter renses for insekter.

• Hvis du undrer dig over, hvorfor det hedder ”grep”, når du søger i tekst og giver de linjer, der matcher et udtryk – så er der en forklaring. Den er bare for nørdet at gengive, men kan læses på https://www.catb.org/jargon/html/G/grep.html

”Foo” og ”Bar” bruges i dag i eksempler. I sprog vil man ofte skrive: Så tager du X og putter den på Y. It-folk vil ofte bruge ’foo’ og ’bar’ i stedet for X og Y.  Forklaringen er lang og har rødder tilbage fra 2. Verdenskrig og udtrykket ”Fucked up beyond all repair”, forkortet ”FUBAR”, som så ændres til ”FOOBAR” og siden deles på midten i to.

”Godwin’s law”. Den, der trækker nazi(fascist)-kortet først, er den, der har tabt i en diskussion i cyberspace.

”Rubber-hose cryptan­alysis”, slang for tortur. Hurtigere at nedbryde personen end krypteringen.

LÆS MEERE OM TECH-KULTUR:

"Tøhø! - men det kræver en forklaring"

"Stick - din laptop viser hvem du er!"

"Tal til din gummeand!"


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…